Opløftende start på Black Week: ”Det er gået helt fantastisk”

De første tal i forbindelse med Black Friday og Black Week viser, at forbrugerne shopper løs. Fortsætter tendensen, styrer Black Friday mod at blive et kærkomment boost til de danske virksomheder, lyder det fra Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

Foto: 123RF.com

Nu viser de første tal, at forbrugerne holder ord.

MobilePays tal for onlinebetalingerne fra og med fredag den 22. november frem til onsdag viser flot fremgang sammenlignet med de tilsvarende dage sidste år:

”Vi kan konstatere, at det samlede billede for betalingerne i løbet af de seneste dage ligger væsentligt over de samme dage før Black Friday i 2023,” lyder det fra kommunikationschef Mads Allingstrup hos MobilePay.

Det er også den melding, som Dansk Erhvervs e-handelsdirektør, Niels Ralund, har fået fra flere virksomheder:

”De første meldinger fra både små og store butikker peger på, at de digitale indkøbskurve har større værdi end sidste år – flere steder er omsætningen oppe med 10-25 procent."

En af de virksomheder, der er kommet godt i gang med salget, er garnbutikken Rito.dk. Her forventer stifter Dennis Drejer, at årets Black Friday bliver den største siden de vilde corona-tider:

”Vi har set en stigning på knap 18 procent i salget sammenlignet med sidste år, og vi har cirka 8 procent flere ordrer end samme periode sidste år. ”

Samme melding kommer fra neglefeber.dk. Virksomheden, der både har butik og onlinesalg begyndte med udsalg i 48 og er yderst tilfredse:

”Det er gået helt fantastisk. Alene på åbningsdagen solgte vi for 1,3 mio. kr., og det er væsentligt over åbningsdagen sidste år, hvor vi knap nåede en mio. kr.”, siger Signe Hartung, stifter og medejer af Neglefeber.

”Nu håber vi bare, at kunderne fortsætter med at handle.”

Det håb deler Niels Ralund: ”Og jeg tror også på det. Selve Black Friday falder som bekendt på en stor lønningsdag, så jeg forventer, at vi vil se salget vokse yderligere sidst på ugen. Hvis det sker, så kommer omsætningen til at slå sidste år.”

aida a/s

Sponseret

Skab varme i køkkenet med RAW teak – naturlige redskaber med rodfæste i nordisk æstetik

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

12.12.2025Designbase.dk

Højere kørselsfradrag og kørselsgodtgørelse i 2026

11.12.2025Antex Plast A/S

Sponseret

Bæredygtig plastproduktion

11.12.2025Designbase.dk

Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet

09.12.2025Designbase.dk

Byrder for 6 mia. kr. fjernes fra erhvervslivet

09.12.2025Designbase.dk

Iværksætterne hjælpes i gang

08.12.2025Designbase.dk

Danske digitale løsninger skal lette EU byrder for 87 mia. euro

08.12.2025Designbase.dk

Pas på, når der handles på udenlandske webshops

05.12.2025Designbase.dk

EU Ecolabel slår rekord

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023