Nyt halkoncept til Formex

Den svenske interiørmesse præsenterer et nyt halkoncept fra august 2019. Fokus er på nytænkning og forandring.

Billede af det nye halkoncept på Formex fra august 2019. Illustration: Formex.

I næste uge slår Stockholmsmässan dørene op for forårets Formex, der byder på spændende udstillere, trends og inspirerende seminarer.

Men messeledelsen har netop præsenteret et nyt halkoncept for messen, som bliver gældende fra august 2019.

Det nye halkoncept, der bl.a. er baseret på udstillerundersøgelser byder på en del ændringer i forhold til opdelingen i hallerne.

”Vi vil præsentere et opdateret og nytænkende Formex, som støttes af fagforeningen PUFF. I fællesskab har vi stor tiltro til at opnå en revitalisering af messen, bedre mulighed for at opfylde de ønskede standstørrelser og at give de besøgende et tydeligt overblik af de forskellige områder på messen”, lyder det fra messen.

Helena Lidh, der er formand for PUFF uddyber:

”Det er inspirerende, at Formex tager det næste skridt fremad, nytænker og laver ændringer. Nogle produktgrupper vokser, mens andre bliver mindre, hvor der er plads, er der sjældent efterspørgsel. Det er derfor vigtigt, at messen, flowet og produktgrupperinger gennemgås og opdateres med jævne mellemrum. Når fornyelsen finder sted, ser vi ting, vi tidligere har savnet. Forandring er altid positiv”.

Blandt de nye områder er:

SCANDINAVIAN LIVING (Hal A): området for brands og produkter, der har den særlige nordiske design DNA som fællesnævner både hvad angår form og materialer. Området skal opfattes som en destination for de besøgende, der ønsker at opleve den kvalitet og atmosfære, der kendetegner den skandinaviske livsstil.

ADDING (Hal AG): området for udstillere med produkter, der tilføjer det lille ekstra til indretningen eller garderoben.

DINING (Hal A): området for hele spiseoplevelse omkring bordet, her udstilles eksempelvis glas, porcelæn, køkkenudstyr, bord- og køkkentekstiler, bestik, madvarer og gourmetgaver.

LIFESTYLE LIVING (Hal C): området for kommercielt design med fokus på nuværende trends og det seneste inden for indretning og design til hjemmet. Her ses udstillere med produkter inden for belysning, boligindretning, tekstiler, mindre møbler og livsstilsprodukter. 

WELLBEING (Hal C): området er rettet mod det voksende segment inden for velvære med fokus på produkterne indenfor wellness, spa, skønhed, sundhed og motion.

UPCOMING (Hal C): området for morgendagens designstjerner. Her præsenteres udvalgte talenter i Design Talents, mens der ligeledes er gjort plads til nyetablerede design- og interiørvirksomheder samt projekter og udstillinger fra skoler og designsammenslutninger.  

Formex beskriver at alle udstillere vil blive tilbudt nye steder inden for hvert af de nye områder.

Læs mere om det nye halkoncept og se alle de nye områder her

www.formex.se

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

21.02.2025Designbase.dk

Ny overenskomst på plads for 180.000 butiksansatte

21.02.2025Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse og skærpede karakterkrav

19.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

18.02.2025Designbase.dk

Pension i øjenhøjde

14.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark roser nyt beskæftigelsesudspil fra regeringen

13.02.2025Designbase.dk

SMVdanmark kræver ophævelse af Nets’ monopol på Dankort-indløsning

12.02.2025Designbase.dk

Gartex ansætter ny kommerciel direktør

12.02.2025Designbase.dk

Nu ruller milliarderne til danske iværksættere

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023