Ny efterårsfarve og nyt materiale
Eva Solo lancerer en ny farve og et nyt materiale til køleskabskaraflen.
Efterårets farve hos Eva Solo hedder Nordic rose. En støvet, elegant farve i lyserøde og lilla toner, som er rolig, feminin og den perfekte kontrast til de grå, køligere toner, som efteråret også byder på. Udover den nye farve introduceres et helt nyt materiale til køleskabskaraflen. Looket rummer på én gang det elegante og det skandinaviske og skaber et stilrent udtryk uanset form og funktion. Det nye materiale er neopren på indersiden og et vævet tekstil med struktur på ydersiden. Karaflen er 100 procent drypfri og lavet i det stærke borosilikatglas, som tåler både meget høje og lave temperaturer.