19.09.2022 | Navnenyt

Ny CMO til FDB Møbler

Den 1. august 2022 bød FDB Møbler Katja Falkenberg velkommen som ny CMO. Fremadrettet skal Katja - med et stærk team af medarbejdere i ryggen - lede den 80 år gamle møbel- og designvirksomhed ud på det internationale marked og videre ind i det digitale. 

Gennem de seneste 10 år har Katja Falkenberg arbejdet som hhv. Brand Director og Chief Marketing Officer for danske designbrands som Fredericia Furniture, MENU, Lyngby porcelæn og Karakter. Her har hun været tæt involveret i både strategi, kuratering, branding, porteføljestyring, go-to-market, visuel identitet og e-commerce.

"Katja kommer med en solid erfaring indenfor design. Hun har et skarpt øje for kommercielle løsninger og har et imponerende CV, når det kommer til at skabe resultater. Så vi er enormt glade for at have hende med ombord hos FDB Møbler," siger CEO, Ole Kiel.

Klassikerne skal også nå de yngre målgrupper
FDB Møbler står overfor en stor strategisk satsning med at internationalisere, digitalisere og etablere FDB Møbler indenfor forskellige segmenter. Herunder skal brandet også positioneres stærkere i en yngre målgruppe, som ikke er vokset op med FDBs bæredygtige møbeldesign på samme måde som ældre generationer.

"Det er en spændende opgave, jeg er gået ind til hos FDB Møbler", siger Katja Falkenberg og fortsætter: "Vi sidder på en helt særlig del af dansk design- og kulturarv, og jeg har altid været fascineret af FDBs historie – dels det enorme bagkatalog med klassisk design, og fokusset på ansvarlighed, men i særdeleshed også hele andelstanken, hvor vi hylder fællesskabet. Det, synes jeg, er mere relevant i dag end nogensinde før. Der venter en spændende rejse, som jeg ser frem til at være en del af."

Mere fra FDB Møbler

FDB Møbler

www.fdbmobler.dk

FDB Møbler laver møbler til store og små – unge som gamle. Vi sætter en ære i at vores møbler har design, der indbyder til daglig brug.Vores produktsortiment omfatter bl.a.:StoleSofaerSpisebordeSofabordeOpbevaringsmøblerHavemøblerGarderobeLidt historie…Coop ejer i dag FDB Møbler, men sådan har det ikke altid været. FDBs møbelfabrik var gennem en årrække ophavsmand til adskillige møbel…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere