NOMESS skal være et livsstilsbrand

Danske NOMESS fylder 10 år. Det sker med masser af energi, nye produktgrupper og en ny strategi, der gør, at virksomheden bevæger sig fra at være et organisingsbrand til at være et livsstilsbrand med design til hele boligen – det velkendte NOMESS DNA bibeholdes, men i en version 2.0.

Suzanne Potts startede nomess for 10 år siden..

<p>Vi vil gerne finde designløsninger, der er anderledes. Derfor forsøger vi at udvikle os med vores kernekunder, der primært er den unge målgruppe, og tilpasse os dem, men med produkter, der også sagtens kan bruges af forbrugere i andre aldersgrupper. Men når vi tænker produktorienteret, tænker vi meget på opstart af nye hjem. </p>

Suzanne Potts

For 10 år siden startede NOMESS op med filosofien om, at kan man klare sig i en krisetid, så skal det hele nok gå. Og det er også gået rigtig fint. I dag findes danske NOMESS på 37 markeder verden over, hvor designbutikker, department stores og livsstilsbutikker har taget NOMESS-tanken til sig.

”Vores tilgang til markedet har egentlig været, at alle ind imellem har brug for noget nyt til boligen, så vi ønskede at levere designs til ofte oversete produktkategorier, som f.eks. tøj og opbevaring. Det skulle være designs til en overkommelig pris”, fortæller Suzanne Potts, der er kvinden bag NOMESS.

Hun startede virksomheden i små lokaler på Århusgade i København, og i dag er NOMESS flyttet til store, smukke lokaler med et flot showroom – også på Århusgade, med lager i Kastrup og 20 ansatte.

I dag tegner udlandet sig for langt størstedelen af NOMESS-salget. Det gælder dels Østen; Korea, Japan og Kina, hvor der er stor efterspørgsel på de danske produkter med det enkle, stramme udtryk, og derudover også Europa.

”Vi er et dansk brand, men vi bliver ofte betegnet som et brand med et stærkt internationalt udtryk, og det er vi stolte af. Vores mål er at være nyskabende og fremtidsorienterede, så vores organising-strategi udbygges og ændres løbende, til ikke længere kun at handle om at få ”styr på rodet”. NOMESS er stadig NOMESS, det er bare en version 2,0, hvor ’no mess’ mere er et løfte og et statement. Det betyder, at vi i højere grad arbejder hen imod at blive et livsstilsbrand, og at vi arbejder i andre produktkategorier end lige organising samt i nye materialer”, forklarer Suzanne Potts.

Nyt i kollektionen er blandt andet skønne puder med et lag af memoryfoam. NOMESS har således skabt en helt ny måde at producere puder på, som giver en særlig god komfort. Puderne findes allerede nu i MoMa’s butik i New York. 

Puden leveres vakuumpakket i en pose med håndtag, så den er let at tage med. Også dét er nytænkende og anderledes.

”Vi vil gerne finde designløsninger, der er anderledes. Derfor forsøger vi at udvikle os med vores kernekunder, der primært er den unge målgruppe, og tilpasse os dem, men med produkter, der også sagtens kan bruges af forbrugere i andre aldersgrupper. Men når vi tænker produktorienteret, tænker vi meget på opstart af nye hjem”, forklarer Suzanne Potts.

Som noget nyt fokuserer NOMESS på småmøbler. Man har lanceret et reolsystem med stor succes, et bord, en stumtjener samt knagerækker, og Suzanne lover, at der til den kommende sæson vil være endnu flere småmøbler at finde i kollektionen.

”Tekstiler er et andet område, hvor vi udvider vores repertoire”.

Suzanne Potts stammer faktisk fra en tekstilfamilie, så netop tekstilerne har en helt speciel plads hos hende, og nu har NOMESS så endelig lanceret deres første puder. 

”Det tog lidt tid, at designe en pude, der kunne passe ind i vores strategi og vores DNA, da vi ikke ønskede at lancere en traditionel pude – hvis vi skulle lancere en pude skulle den tilføje noget nyt til markedet og det synes jeg er lykkedes meget fint. I øvrigt er det vores intention, at bevæge os hele vejen rundt i hjemmet – også der, hvor vi ikke har været endnu. Vi ønsker at udfordre os selv til at arbejde med nye, spændende og innovative materialer”.

Gazelle i fire år i træk

De seneste fire år i træk, er NOMESS kåret til Gazelle-virksomhed af Børsen, men det gør bestemt ikke, at man hviler på laurbærrene. 

”NOMESS sælges i rigtig mange butikker i hele Danmark, men vi gør rigtig meget for at etablere shop-in-shops både i Danmark og ude i verden, for at få vores designs præsenteret i den helt rigtige kontekst. Det er desuden målet med de nye designs, at ramme ind i de helt rigtige produktgrupper, så tingene kommer til at spille godt sammen”.

De velkendte NOMESS æsker i hård plast, som findes i et væld af transparente farver er blevet kopieret i stor stil. Hos NOMESS går man efter kopisterne, men Suzanne bruger ikke meget energi på det.

”Problemet er faktisk værst i Danmark. Desværre findes der firmaer, der har dét at kopiere som sit forretningskoncept. Men det betyder bare, at vi må videreudvikle os. NOMESS er i gang med et stort skifte lige nu, og vi går ind i produktgrupper, der ligger fjernt fra de tidligere og derfor ikke er helt så udsatte, både når det gælder konkurrence og kopiering”.

A beautiful mess

Suzanne Potts mener, det er vigtigt, at man ind imellem går en virksomhed efter i sømmene.

At NOMESS går en ny tid i møde, signaleres med overgangskollektionen ”A beautiful mess”.

”Trenden er gået fra at alt skulle ligge på en lige linje, til at vores ting i dag gerne må ligge i et mere organiseret rod. Det har vi taget til os i ”A beautiful mess”. Vi tænker hele tiden nyt. Vi er ikke statiske og ønsker heller ikke at være det. Vi har mange unge mennesker i virksomheden, som skaber en god energi. Det mikser vi med den erfaring, vi andre kan bibringe. Men vi lytter meget til de unge og deres input”, fortæller Suzanne, der selv er inde over langt de fleste designs.

”Jeg har ideerne og tankerne, men jeg kan ikke tegne, så det er der andre, der gør”. 

Suzanne henter sin inspiration mange steder fra – både fra sine rejser og når hun går på gaden. Hun ser dog en tendens til, at danskerne rigtig gerne vil have tingene billigt, derfor mener hun også, man som virksomhed må gøre sig klart, hvilket segment man ønsker at henvende sig til.

”Vi ønsker ikke, at vores varer skal være på udsalg hele tiden, og vi gør meget for at ændre den del af vores forretningsstrategi”, siger hun.

Når det gælder fremtiden, ser Suzanne naturligvis, at virksomheden udvikler sig yderligere, men hun understreger også, at det ikke bare handler om at blive større og få flere ansatte, men om at virksomheden skal vokse sig stærkere.

”Vi vil gerne ind på flere markeder, og vi vil frem for alt gerne dybere ind i dem, vi i forvejen er på. Én ting er jo at få en enkelt kunde i et land, en helt anden ting er at udvikle et marked. Det kræver en indsats”.

På produktsiden har NOMESS allerede alt fra tandbørster til borde, men Suzanne vil udvikle yderligere; ”så længe vores designs bibeholder NOMESS’ DNA”.

På de 10 år, NOMESS har eksisteret, har de også formået at skabe nogle ikoniske designs.

”Vores største produkt er knagerækken So-hooked, som er meget efterspurgt, og som man vel godt kan kalde ikonisk”, siger Suzanne beskedent og med et smil. Og de små æsker i plast, der var startskuddet til NOMESS, vil naturligvis også altid være at finde i kollektionen.

”Men frem for alt har vi formået at skabe vores egen stil, og et NOMESS-DNA, der også vil tegne virksomheden i fremtiden”, slutter hun.   

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

07.09.2026Designbase.dk

IHGF Delhi Fair sætter fokus på indisk design, håndværk og bæredygtig sourcing

04.09.2026Designbase.dk

Ny specialbutik åbnet i København

03.09.2026Designbase.dk

Formex hædrer håndværk, mod og nytænkning

31.08.2026Designbase.dk

Kay Bojesen lancerer broderet pakkekalender

31.08.2026Lübech Living ApS

Sponseret

Maison&Objet

28.08.2026Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Mangler du lidt AW26-sengetøj?

26.08.2026Designbase.dk

Carl Hansen & Søn relancerer Porcelight

25.08.2026Designbase.dk

Formex samler trends, handel og brancheviden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Svenska Mässan
Messe
Gothenburg Furniture Fair

The Nordic region’s leading meeting place for purchasing furniture, interior design, and lighting for home environments.

Dato

08.09.2026

Sted

Göteborg, Sweden

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023