Den svenske interiørmesse præsenterer et nyt halkoncept fra august 2019. Fokus er på nytænkning og forandring.

I næste uge slår Stockholmsmässan dørene op for forårets Formex, der byder på spændende udstillere, trends og inspirerende seminarer.

Men messeledelsen har netop præsenteret et nyt halkoncept for messen, som bliver gældende fra august 2019.

Det nye halkoncept, der bl.a. er baseret på udstillerundersøgelser byder på en del ændringer i forhold til opdelingen i hallerne.

”Vi vil præsentere et opdateret og nytænkende Formex, som støttes af fagforeningen PUFF. I fællesskab har vi stor tiltro til at opnå en revitalisering af messen, bedre mulighed for at opfylde de ønskede standstørrelser og at give de besøgende et tydeligt overblik af de forskellige områder på messen”, lyder det fra messen.

Helena Lidh, der er formand for PUFF uddyber:

”Det er inspirerende, at Formex tager det næste skridt fremad, nytænker og laver ændringer. Nogle produktgrupper vokser, mens andre bliver mindre, hvor der er plads, er der sjældent efterspørgsel. Det er derfor vigtigt, at messen, flowet og produktgrupperinger gennemgås og opdateres med jævne mellemrum. Når fornyelsen finder sted, ser vi ting, vi tidligere har savnet. Forandring er altid positiv”.

Blandt de nye områder er:

SCANDINAVIAN LIVING (Hal A): området for brands og produkter, der har den særlige nordiske design DNA som fællesnævner både hvad angår form og materialer. Området skal opfattes som en destination for de besøgende, der ønsker at opleve den kvalitet og atmosfære, der kendetegner den skandinaviske livsstil.

ADDING (Hal AG): området for udstillere med produkter, der tilføjer det lille ekstra til indretningen eller garderoben.

DINING (Hal A): området for hele spiseoplevelse omkring bordet, her udstilles eksempelvis glas, porcelæn, køkkenudstyr, bord- og køkkentekstiler, bestik, madvarer og gourmetgaver.

LIFESTYLE LIVING (Hal C): området for kommercielt design med fokus på nuværende trends og det seneste inden for indretning og design til hjemmet. Her ses udstillere med produkter inden for belysning, boligindretning, tekstiler, mindre møbler og livsstilsprodukter. 

WELLBEING (Hal C): området er rettet mod det voksende segment inden for velvære med fokus på produkterne indenfor wellness, spa, skønhed, sundhed og motion.

UPCOMING (Hal C): området for morgendagens designstjerner. Her præsenteres udvalgte talenter i Design Talents, mens der ligeledes er gjort plads til nyetablerede design- og interiørvirksomheder samt projekter og udstillinger fra skoler og designsammenslutninger.  

Formex beskriver at alle udstillere vil blive tilbudt nye steder inden for hvert af de nye områder.

Læs mere om det nye halkoncept og se alle de nye områder her

www.formex.se

Fyrtøjet er eventyret om soldaten, heksen og hundene med øjne så store som blandt andet tekopper, og eventyret af H.C. Andersen har inspireret designvirksomheden Aviendo Fairy Tales til at lancere deres nyeste figur ”Hunden”.

Hunden er designet af den danske designduo, Mikkel Lang Mikkelsen og Borg Brückner og er skabt til at interagere med. Hunden har et bevægeligt hoved, der skaber nye udtryk alt efter, hvordan det placeres på kroppen. 
Hunden er lavet i bøgetræ, BPA-fri silikone, og øjne i enten sandblæst messing, rustfrit stål eller valnød. 

www.aviendo.com  

FAKTA

Designbaseprisen

Designbaseprisen er blevet uddelt siden 2011

Tidligere vindere: Kalejdoskop(2017), Skagerak Flagship Store(2016), Illums Bolighus(2015), Munk - Way to live(2014), Lerche Design (2013), Bahne Fisketorvet (2012), Normann Copenhagen Flagship Store(2011)

Både Illums Bolighus og Lerche Design vandt yderligere priser ved GIA.

 

GIA

GIA - Global Innovation Awards

Konkurrencen blev etableret for at fremme innovationen i interiør-, design- og køkkentøjsbutikker overalt i verden.

Mere end 25 fagmedier inden for design, interiør og husholdning fra hele verden udvælger nationale vindere, som dermed går videre i den globale konkurrence ved International Home + Housewares Show i Chicago i marts måned hvert år.

Siden GIA blev introduceret i 2000 er der blev kåret 430 butiksvindere fra 47 forskellige lande.

Bæredygtigheden er det gennemgående tema på Formland, der finder sted fra 31. januar til 3. februar. Arrangørerne forventer 390 udstillere og 12.500 besøgende, og der er lagt op til en messe med masser af inspiration og nye tiltag; trendzoner, foredrag og flotte stande for de besøgende.

Formland er klar med godt 390 udstillere, og der forventes omkring 12.500 besøgende fra over 30 lande, når Messecenter Herning slår dørene op fra 31. januar til 3. februar 2019.

”Der kommer stadig flere udenlandske indkøbere på messen, og det, vi hører, er, at dem, der kommer, er købestærke. Ellers kommer de ikke, for man slår trods alt ikke lige vejen forbi Herning i den grå vintertid, hvis ikke det er fordi, man har udset sig messen og allerede har taget stilling til, at man vil den skandinaviske indretningsstil”. Det fortæller Mai-Britt Risvig Flyvholm, der er projektleder på Formland, og hun glæder sig meget til messen denne gang.

”Der er rigtig meget at byde på for de besøgende”, fastslår hun, og fortæller, at den røde tråd denne gang er bæredygtighed og ansvarlighed. ”Trendzonerne tager udgangspunkt i bæredygtighed og ansvarlighed, og det er således også vores udgangspunkt for andre events på messen. Vi tager Moder Jord til os, for i den vilde verden, vi lever i, har vi alle brug for at blive grounded”.

Og mulighederne er talrige for at hente inspiration på trendzonerne, se de smukke stande, udstillerne har skabt og høre nogle af de mange foredrag, der er planlagt, for at berige såvel de indkøbende detailhandlere som udstillere.

Interessen og forståelsen for mennesket, hvilke udfordringer vi har nu og fremover, er med til at definere dét vi, vælger at omgive os med.

Rikke Skytte, trendforsker


På foredragsscenen kan man således møde Lars Hedal, der fortæller ud fra titlen ”Nethandlen fortsætter i vild vækst – er du med?”. Rie Fjord Rasmussen fortæller om trends og farver til sommeren 2019/2020 og Rikke Skytte tager sig af trenden og farveholdningerne til efteråret og vinteren 2019/2020.

Blandt de øvrige overskrifter er bl.a. ”Hvad er en digital butiksstrategi?”, ”Hvordan løser man wholesale online?” og ”Hvad er der galt ude i butikkerne? Hvordan løser vi det?”. Herudover vil der også være foredrag omkring bæredygtighed, ligesom svenske Stefan Nilsson og amerikanske Holly Becker vil deltage i en paneldebat.

Trendzonen
I en tid hvor digitaliseringen fylder vores hverdag, tager trendzonen i Hal D de besøgende "back to basics". ”A Kind of nature” er overskriften på trendzonen, hvor omgivelserne er præget af naturen og dens utallige inspirationskilder, og hvor det nære og det originale er i centrum.
”Vi befinder os i en tid, hvor klimakrisen kan mærkes, og digitaliseringen bliver mere kompleks. Det er stort og uoverskueligt. Vi søger hjem. Hjem til det nære og autentiske.

A Kind of Nature er en rumlig abstraktion over naturen og dens utallige inspirationskilder”, lyder det fra designduoen STUDIE FLYHELSTED, der står bag trendzonen.

De kalder trendzonen for en æstetisk iscenesættelse i farverne sprød syren, dyb midnatsblå og lys korn fyldt med produkter, der refererer til naturen i enten farve, materiale, overflade, mønster eller form.

”Vi søger naturmaterialer, der giver os en fornemmelse af noget originalt og ægte, af ro og hjemlighed. Vi søger håndlavede produkter med en vedkommende historie og et personligt udtryk. Vi søger nye måder at genbruge og genanvende materialer på, der varsler forandringer forude”, lyder det.

A Kind of Nature har rødder i 70’erne og start 80’erne, hvor naturmaterialer som sisal, kork og hessian var dominerende. Afrundede hjørner og strukturerede overflader er sammen med materialer som uld og fløjl med til at underbygge det bløde og naturlige udtryk. Glasmursten og murstensgulv er også tilbage sammen med metaller som guld og messing. Farverne er lyse, matte og pastelagtige, og det er de mælkede nuancer, der som ”new neutrals” bruges på vægge og tilbehør.

Jordbo
En anden trendzone er trendcaféen Jordbo skabt i samarbejde med Rikke Skytte.
”Interessen og forståelsen for mennesket, hvilke udfordringer vi har nu og fremover, er med til at definere dét, vi vælger at omgive os med. Mere end nogensinde før ønsker vi en dybere følelsesmæssig forbindelse til produkter og omgivelser, som enten kan lindre det urolige, engagere sanserne eller give mulighed for selvrefleksion”, forklarer Rikke.

Med inspiration i tidens rejser til ældre klostre, urgammelt håndværk, vandreture og næringsrig kost til det vandrende folk inviteres gæsten ind i et menneskabt rum med et diskret strejf af teknologi. Tidsånden er overført til det nordiske trendkoncept ”JORDBO”, der viser en tydelig retning hen mod nogle stærke tendenser inden for formsprog, farver, materialer og teksturer.

FSC Design Award
Netop i bæredygtighedens navn er Formlands messeguide trykt på FSC certificeret papir, og for yderligere at understrege tendensen, har Formland etableret et samarbejde med FSC Design Award. Det betyder, at de 20-30 designere, der konkurrerede om at vinde FSC Design Award i november, nu udstiller på Formlands ONE-område.

”Designniveauet er vanvittigt højt, og der er klart noget at glæde sig til”, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm, der samtidig slår fast: ”Vi er utroligt glade for, at vi som partner til FSC Design Award kan være med til at støtte op om de unge design- og arkitektstuderende og samtidig i et bæredygtigt univers. Vi skal værne om vores klode, og vi skal værne om de dygtige upcoming designere, og når dette kan forenes i ét og samme projekt, så bliver det ikke meget bedre. Vi ser frem til at byde de unge designere velkomne på Formland Spring 2019, hvor de bliver en del af den etablerede designbranche”.
Der værnes også om de upcoming designere i Formlands Creators Community, hvor iværksættere fra hele fem lande deltager.

”Creators Community er efterhånden godt indarbejdet. Det er en god måde for iværksættere at komme ind på den danske designscene, og da de udvalgte til og med får adgang til et mentorprogram, der dels skal gøre dem messeklare og dels skal mentorerne kigge deres virksomhed efter i sømmene, se på visionen og missionen, leverandører med videre, er det virkelig noget, der efterhånden er blevet meget eftertragtet”.

Årets Kok og Årets Tjener kåres på Formland
Endnu et nyt tiltag på messen er et samarbejde med brancheforeningen HORESTA, der i år holder fagkonkurrencerne Årets kok, Årets tjener, Årets Kokkelev, Årets Tjenerelev og Årets Receptionist på Formland.

”Der er ingen tvivl om, at det vil blive en publikumsmagnet. Brancherne hænger mere og mere sammen, og mange af udstillerne på Formland har i dag også HORESTAs medlemmer – altså hoteller og restauranter – som kunder. Samtidig åbner det nye muligheder for de udstillere, der endnu ikke har kunder i den branche, ligesom det generelt styrker messen med endnu et ben at stå på. Og jo stærkere en platform Formland kan blive, jo bedre for alle”, lyder det fra Mai-Britt.

Konkurrencerne fungerer som danmarksmesterskaberne inden for hver deres kategori. De besøgende på Formland får dermed mulighed for at se de gastronomiske stjerner på tætteste hold, når de dyster i henholdsvis kokkekunst, servering og service. Tidligere vindere af Årets Kok tæller blandt andre Michelin-kokke som Rasmus Kofoed og Søren Ledet (Geranium) samt Torsten Vildgaard (Noma).

Den scandi-japanske designpåvirkning er stærkere end nogensinde, men også internationalt er der bud efter den asiatiske indflydelse. Ikke mindst hos Alessi, som dette efterår har fornyet en af køkkenets absolutte uundværligheder, elkedlen, med et nyt plisseret design.

”Plissé” er designet af Michele De Lucchi og inspireret af japansk origami såvel som modens klassiske foldeteknik, der giver det funktionelle design en helt særlig taktilitet og gør elkogeren til et skulpturelt statement på køkkenbordet.

Plissé-kedlen (H: 29 cm) rummer 1,7 liter og findes i de fire farvevarianter; hvid, sort, rød og grå.


www.alessi.com

Bruuns ved Alex Bruun har indgået samarbejde med Karin fra Agenturhuset Dyberg-Larsen om at repræsentere Reisenthel produkter over for interiørsegmentet.

Pr. 1. januar 2019 har Bruuns indgået et samarbejde med Karin Larsen fra Agenturhuset Dyberg-Larsen. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

”Vi har kendt Karin i mange år og ved, at hun yder en professionel og kompetent indsats, og vi ser frem til samarbejdet, som primært handler om salg af Reisenthel produkter”, lyder det i pressemeddelelsen, hvor det ligeledes slås fast at man stadig kan bestille direkte hos Bruuns, hvis man ønsker det.

Karin kan kontaktes på tlf. 64481474 eller mobil 40985582 eller karin@ahdl.dk

Se hvilke butikker danske Bahne skal dyste mod i konkurrencen om at vinde Global Innovations Awards i Chicago til foråret.

De nationale vindere er fundet!

Derfor offentliggøres de nominerede til Global Innovation Awards(GIA) nu. Den danske vinder af Designbaseprisen 2018, Bahne Frederiksberg Centret er med i feltet af spændende bud fra 29 lande (to mere end sidste år) til priserne ved Global Innovation Awards.

GIA priserne uddeles i forbindelse med International Home + Housewares Show fra den 2.-5. marts 2018 i Chicago, hvor verdens mest fremtrædende detailhandelseksperter, udvælger verdens bedste, mest progressive og innovative detailbutikker.

Se listen over de nominerede og spændende butikker herunder:

Country                              Store Name                                                  Store website

Argentina                                Interio                                            www.tallereschicago.com.ar

Australia                                 Jumbled                                        www.jumbledonline.com

Austria                                    Manufactum                                  www.manufactum.com

Brazil                                      Tania Bulhões                               www.taniabulhoes.com.br

Canada                                   G. D'Aoust & Cie                           www.gdaoust.com

China                                      LivingKitchen                                 www.euroidea.com.cn

Colombia                                Cachivaches                                 www.cachivaches.com

Denmark                                Bahne                                            www.bahne.dk

France                                    Shoji                                              www.shoji.fr

Germany                                S-KULTUR                                    www.skultur-gunzenhausen.de

India                                        Ajmal Bismi Enterprise                  www.bismigroup.com/bismi-hypermarket

Ireland                                    Arboretum Home and Garden Heaven     www.arboretum.ie

Italy                                         Abitare Baleri                                 www.abitarebaleri.it

Japan                                     Futako Tamagawa

                                               TSUTAYA ELECTRICS               https://store.tsite.jp

Mexico                                   Liverpool                                        www.liverpool.com.mx

Middle East

- United Arab Emirates          THE One                                       www.theone.com

Netherlands                            La Cuisine                                     www.lacuisine.nl

New Zealand                          Città                                               www.cittadesign.com

Poland                                    9design                                          www.9design.pl

Portugal                                  Pollux                                            www.pollux.pt

Russia                                    Glediz                                            www.glediz.ru

Southeast Asia

- Vietnam                                Kitchen Art Vietnam                      www.kitchenart.vn

Spain                                      GADGETS&CUINA                      www.gadgetscuina.com

Sweden                                  Iittala Rörstrand Store                   www.iittala.com

Switzerland                             Elsasser-Peter AG                        www.elsasser-peter.ch

Turkey                                    Porland                                          www.porland.com.tr

United Kingdom                     Potter's Cookshop                         www.potterscookshop.co.uk

Uruguay                                 sobremesas                   

USA - Gift Retailers                Absolutely Fabulous

                                               Unique Gifts & Décor                    www.absolutelyfabulous1.com

USA - Housewares

Retailers                                 Artichoke                                       www.artichokeotr.com

FAKTA

Designbaseprisen

Designbaseprisen er blevet uddelt siden 2011

Tidligere vindere: Kalejdoskop(2017), Skagerak Flagship Store(2016), Illums Bolighus(2015), Munk - Way to live(2014), Lerche Design (2013), Bahne Fisketorvet (2012), Normann Copenhagen Flagship Store(2011)

Både Illums Bolighus og Lerche Design vandt yderligere priser ved GIA.

 

GIA

GIA - Global Innovation Awards

Konkurrencen blev etableret for at fremme innovationen i interiør-, design- og køkkentøjsbutikker overalt i verden.

Mere end 25 fagmedier inden for design, interiør og husholdning fra hele verden udvælger nationale vindere, som dermed går videre i den globale konkurrence ved International Home + Housewares Show i Chicago i marts måned hvert år.

Siden GIA blev introduceret i 2000 er der blev kåret 430 butiksvindere fra 47 forskellige lande.

Med målet om at undersøge forholdet mellem lyd og design til hjemmet, har HAY og Sonos gentænkt og re-designet Sonos One i fem farver.

Med denne limited edition kollektion fejrer de to brands deres fælles værdier for tilgængeligt design, innovative fremstillingsmetoder og den transformerende effekt af produkter i hjemmet.

HAY X Sonos One limited Edition fås i farverne grøn, lys grå, rød, lyserød og gul.

www.hay.dk

House Doctor is a Danish lifestyle company with an international reach and an ambitious growth strategy. We are looking for an experienced back office Sales Coordinator for the Norwegian market, working from our sales office in Stockholm, Sweden.

House Doctor is a Danish lifestyle company with an international reach and an ambitious growth strategy. We are looking for an experienced back office Sales Coordinator for the Norwegian market, working from our sales office in Stockholm, Sweden.

 

TASKS

Your main task will be supporting our Norwegian Country Manager and making sure that all Norwegian customers receive the best possible service throughout the entire sales process. Moreover, your tasks include:

 

REQUIREMENTS

You are highly motivated by providing excellent customer service and carrying out administrative tasks thoroughly and mindfully. You take responsibility for your tasks and can work independently with a high level of structure and overview. You have a natural ability to create and maintain close and trusting relations with both customers and colleagues.

Days in House Doctor are never the same, so it is important that you are comfortable in an innovative and fast environment where you adapt and take initiative. You want to be part of a fun and caring team where goals are reached through joint effort and a lot of passion.

 

QUALIFICATIONS

You have solid experience with back office sales and customer service in the design industry or other relevant lifestyle or service sector. You are fluent in Norwegian and English (Swedish and Danish is a plus). Moreover, you are an experienced user of Microsoft Office and preferably D365/AX.

 

WE OFFER

At House Doctor you will become a part of a healthy, family-owned company with strong values focusing on honesty, passion and innovation. These values are particularly accomplished through House Doctor’s management philosophy, Human Balance, which is based on a clear belief that people in balance create results.

That is why House Doctor has a constant focus on creating a framework, which is appropriate for each employee to develop both professionally and personally, as well as mentally and physically, thus creating balance in everyday-life as well as an organisation in balance.

This is achieved through a community, where we support each other, encourage each other to grow, and together we create our future.

 

Please send your CV and application to HR Manager Charlotte Raaby, chra@housedoctor.com under the subject “Sales Coordinator Norway”.

We will have an ongoing evaluation of applications and close the position when we have the right candidate.

Endnu engang præsenterer Stelton og den italienske designduo Daniel Debiasi & Federico Sandri nye produkter til Collar-serien, der første gang så dagens lys i 2016.

I år tilføjes Collar fyrfadsstager i to højder, som kan anvendes med både store og små fyrfadslys. Collar fyrfadsstagerne komplementerer de andre produkter i kollektionen, der koncentrerer sig om den gode kaffe-, te- eller drinksoplevelse.
Collar fyrfadsstagerne har et flot samspil af materialer, med en mat sort overflade og et net i messing. Stagerne er elegante og skaber et smukt lysspil når lyset er tændt.

Fås i to størrelser (Lille Ø 8 cm / H 8,5 cm og Stor Ø 8 cm / H 12,4 cm)

www.stelton.com

Sider

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere