Naturen er en uendelig kilde til inspiration

”Naturen går aldrig af mode. Der er noget universelt ved naturen, og det er der også for mig”. Det siger Pernille Folcarelli, der for fem år siden etablerede sin virksomhed Pernille Folcarelli, hvor hun skaber tryk, tapeter og tekstiler med inspiration fra planteuniverset. Hun er også medlem af Faga, som hun bruger til at netværke med andre fra branchen.

Billederne til dette efterårs katalog er taget i Pernilles værksted, der hvor ideerne udspringer. ”Jeg fornemmer, at kunderne bliver fascineret af håndens arbejde, og den stemning, vil jeg gerne formidle videre”, siger Pernille..

”Vi har brug for naturen i vores moderne, hektiske dagligdag. Flere og flere mennesker søger naturen; om de bliver naturvejledere, dyrker skovmeditation, går ture eller dyrker helende haver. Der er noget universelt ved naturen, og det er der også for mig”, siger Pernille Folcarelli, der i sin virksomhed har skabt en kollektion af billeder med inspiration fra naturen.

Faktisk har Pernille netop i disse dage fem års jubilæum.
”Jeg har en baggrund som tekstildesigner, og i en årrække arbejdede jeg som freelance designer for en række virksomheder, bl.a. arbejdede jeg sammen med Anette Eckmann omkring Formland”, fortæller Pernille.

Trykkene har hun skabt i mange år. ”Jeg har altid haft en interesse for grafiske tryk, og på et tidspunkt besluttede jeg mig for, at skulle det blive til noget med egen virksomhed, skulle det være nu. Jeg startede ud stille og roligt sideløbende med mine andre jobs, og for tre år siden gik det så godt, at jeg kunne koncentrere mig 100 pct. om virksomheden Pernille Folcarelli”.
Pernille startede op hjemme på et lille værksted, og for tre år siden rykkede hun lager, showroom og værksted sammen i Helsinge.

Hun samler planter, og bruger dem til at trykke ud fra, hun eksperimenterer med forskellige teknikker, og alle hendes originaltryk laver hun i hånden, hvorefter de bliver trykt på tapeter, som billeder enten i limited editions eller i en større produktion og på tekstiler.

”Jeg tilstræber, at mit udtryk er meget enkelt. Jeg kan godt lide det sanselige udtryk og den struktur, der er i papiret og i planterne”, fortæller Pernille.

Hun tager udgangspunkt i elementer fra naturen, som hun synes, er smukke. ”I begyndelsen var det planter fra stranden og grøftekanten omkring, hvor jeg bor, men nu er det også mere eksotiske planter og seneste også buketter, fordi jeg fornemmer, der er en tendens i boligindretningen til, at der netop gerne må være mere volumen på tingene”.

Trenden spiller ind
Pernille bruger de tendenser, der er i tiden, i sine billeder, men hun lader sig ikke styre af dem, for det er vigtigt, at der er en helhed i kollektionen. ”Jeg udvikler min egen farveskala og mit eget univers, og det er vigtigt, at forbrugerne kan købe et billede, der matcher det, de købte sidste år, hvor udtrykket er det samme, men hvor motivet og farven eksempelvis står i en blid kontrast”, siger hun, og understreger, at hun gerne vil have, at hendes ting er langtidsholdbare.

I hendes nyeste kollektion findes også svampeaftryk. ”Det er en anden teknik, men jeg holder mig inden for planteuniverset. Jeg har også en mere grafisk serie inspireret af tørrede frøskaller fra valmuer”.

Hun ser naturen som en uendelig kilde til inspiration. Ikke mindst når man går ned i detaljerne, ”og det er jo også der, det virkelig bliver spændende”, siger hun.

Hendes billeder og tapeter bruges på hoteller og restauranter, fordi de ikke larmer, men understøtter en stemning, som det bl.a. sker på Varberg Kysthotel i Sverige. Hendes billeder bruges også på yogastudios og klinikker og senest har et hospice tapetseret med hendes smukke plantetryk, fordi det giver ro at kigge på dem.

Jeg ramte det rigtige tidspunkt
Da Pernille Folcarelli startede sin virksomhed for fem år siden, var der en stor hype omkring planter og blomster på tryk. ”Men selvom trenden har været kæmpestor, dør den ikke ud. Jeg oplever stadig en kæmpe interesse. Og ja, det var en trend, men naturen går aldrig af mode”.

I dag har Pernille Folcarelli forhandlere i 15 lande, og hun er glad for, at hendes tryk når så langt ud i verden. Hun arbejder med fire salgsagenter rundt omkring, men ellers har hun valgt at drive sin virksomhed som en enkeltmandsvirksomhed, hvor hun trækker på eksterne kompetencer; salgsagenter, pressebureauer med videre, når og hvor det er nødvendigt.
Det betyder naturligvis også, at Pernille står for alting selv. Hun arbejder med designet, laver håndtrykkene og når tingene er trykt, pakker hun dem og sender dem ud.

Hun har også taget en beslutning om, at hun gerne vil eksportere. ”Det danske marked er for småt til mig. Jeg er rigtig glad for Norge og Tyskland, og jeg har været på både Formex i Stockholm og Maison&Objet i Paris med støtte fra Eksportrådet igennem Faga. For ja, det kan være svært at komme ud, men der er så mange flere muligheder…”

Pernille gør også rigtig meget på Instagram, og faktisk får hun nye kunder rundt omkring i verden via Instagram og Pinterest.
”Jeg har forhandlere i Australien, der fandt mine tryk på Instagram”, fortæller hun.

”Instagram er et vigtigt og godt redskab til at få nye kunder og til at informere de eksisterende kunder. Samtidig fornemmer jeg, at flere og flere forhandlere bruger det. De lurer på din profil et stykke tid, holder øje med, hvad der sker, indtil de er klar til at købe. På messen i Paris havde jeg en ny kunde, der netop sagde: Jeg kender dig godt. Vi følger dig på instagram. Og nu kom de for at købe. Og da der var en stille messedag på Formland, lagde jeg to billeder op af min messestand, og indenfor kort tid fik jeg to ordrer fra forhandlere”.

En webshop har Pernille Folcarelli også etableret. ”Jeg har holdt lidt igen, men i takt med at mine ting kommer længere ud i verden – også steder, hvor der ingen forhandlere er – er det vigtigt, at der er et sted, hvor tingene kan købes”.

Ellers er hendes kunder webshops samt mindre og mellemstore livsstils- og interiørbutikker.

Faga giver et godt netværk
Pernille udvikler og eksperimenterer på designfronten, og hun arbejder med nye produkttyper og materialer.

Men hun arbejder også med sin virksomhed og sit netværk, og det bruger hun Faga til – foruden selvfølgelig at benytte de gode fragtaftaler, der ifølge hende hurtigt kan tjene medlemskontingentet hjem.

”Jeg har netop været på trendseminar, og det er super godt. Jeg melder mig altid til, og jeg får masser af gode input. Men det er også en super måde at netværke på. Vi får talt sammen, og hver gang, man mødes til et arrangement, taler man med nye mennesker. Der er en åbenhed omkring, hvordan tingene er derude, og Faga’s medlemmer deler gerne både oplevelser, erfaring og viden. Vi er alle sammen ude i virkeligheden, vi har mange af de samme udfordringer, og derfor er det perfekt at man også kan hente inspiration hos hinanden”.

Fotos: Fotograf Nicoline Olsen

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Tid til tilmelding til Future On Stage

19.12.2024Designbase.dk

Formex Trend Guide SS25: Håndværk, elegance og legesyge i fokus

18.12.2024Designbase.dk

Heimtextil Trends tilbyder detailhandlen løsninger i en presset tid

18.12.2024Designbase.dk

Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

17.12.2024Designbase.dk

Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

11.12.2024Designbase.dk

Hygge og delte oplevelser

11.12.2024Designbase.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023