24.06.2020 | Interior | Branchenyt
Nærvær og nytænkning krydses på Formland
Indhold fra partner Hvad er dette?
Der bliver stillet skarpt på nuet, naturen og fællesskabet på Formland Autumn, når Studie FLYHELSTED byder indenfor på Trendzonen 'Atelier Bohemian Shades' 13.-16. august 2020 i MCH Messecenter Herning.
Mønstre, farver, fællesskab, botanik og romantik er nøglebegreber, når de historiske dyder og værdier kombineres med et stykke af fremtiden i sæsonens store Trendzone 'Atelier Bohemian Shades' på Formland Autumn 2020.
Bag Trendzonen står den erfarne designduo Studie FLYHELSTED, der vil give besøgende et særligt indblik i interiør- og designbranchens nyeste strømninger gennem håndplukkede designs og særkender ved de forskellige brands. 'Atelier Bohemian Shades' kommer til at danne ramme om den kreative og levende bolig, hvor der er plads til det uperfekte og til en livsform med fokus på det lokale og det skabende.
- Vi drømmer om mønstrede gulve, farvede håndlavede fliser, kelimpuder, plantefarvede hørtæpper og rustikke borde. Alt sammen harmonisk sammensat med vintagekrukker og store træer, så det skaber en smuk visuel ramme om værkstedet, væksthuset og atelieret. Stemningen oser af personlighed, historie og kreativitet - ægte boheme, forklarer Mille Fly, der sammen med Sofie Helsted udgør Studie FLYHELSTED.
Boheme og botanik
Designduoen har indgået samarbejde med designer Pernille Folcarelli, der med inspiration fra botanikken skaber grafiske motiver med elementer fra naturen. Pernille Folcarelli skal med sine poetiske udtryk bidrage til bohemestemningen på Trendzonen.
- Gennem en smuk balance af mønstermix og farvematch og med et strejf af smuk botanik, frisk luft og naturligt lys genskaber vi kontakten til vores urokkelige holdepunkt - naturen, som skal minde os om den unikke balance mellem det uperfekte og perfekte, der kendetegner bohemelivet, siger Sofie Helsted, som uddyber:
- Det handler om slow living og om at leve og være til stede i nuet. Vi ved ikke, hvad morgendagen bringer. I lang tid har vi været afskåret og isoleret fra hinanden, og det har givet os mulighed for at se tingene i et nyt lys. Derfor er det endnu mere vigtigt at komme på Formland og mærke fællesskabet og fokusere på det vigtige; naturen, det personlige, det trygge, fællesskabet og friheden.
Stærkt foredragsprogram
Foruden Trendzonen kan besøgende glæde sig til at hente værdifuld viden og lade sig inspirere af Formlands store foredragsprogram. Scenen indtages blandt andet af den kendte livsstils- og forbrugerekspert Anne Glad, der under titlen 'Coronaforbrug og kriseadfærd' vil stille skarpt på danskernes forbrug under pandemien. Samtidig vil hun tage et kig ind i fremtidskuglen og fremhæve nogle af de positive effekter, som krisen har bragt med sig, og som kan skabe nye muligheder for den kreative detailhandel.
Personligt glæder Anne Glad sig til et gensyn med Formland.
- Jeg har flere gange været på Formland, og jeg glæder mig til at vende retur og blive inspireret af de mange udstillere. Jeg troede faktisk, at messen var aflyst, men det er så fedt at se, hvor hurtigt Herning kan sadle om, når det gælder, fortæller Anne Glad.
Besøgende kan også blive klogere på de største forandringer i detail- og nethandlen, når trendekspert Matthew Brown i et videoforedrag med titlen 'Crisis, Community and Creativity' giver sit bud på, hvordan fremtiden kommer til at se ud. På programmet er også gensyn med trendforsker og ejer af pej gruppen Louise Byg Kongsholm, trendredaktør hos pej gruppen Rie Fjordsøe Rasmussen og trendforsker Mads Arlien-Søborg.
Formlands store aktivitetsprogram sammensættes og gennemføres med afsæt i konceptet TrygtMCH, der bygger på grundprincipperne antal, afstand og hygiejne og sikrer branchen et både ansvarligt og attraktivt mødested.
Formland Autumn finder sted 13.-16. august 2020 i MCH Messecenter Herning.
Branchenyt

MCH's tryghedskoncept godt modtaget på Formland
Både besøgende og udstillere på interiør- og designmessen Formland har i analyse taget godt imod MCH's indsats for at skabe sundhedsforsvarlige, trygge rammer om deres messebesøg.
Indhold fra partner
Branchenyt

Branchen bakker op om Formland Autumn 2020
Myndighederne har opdateret retningslinjerne for messeaktivitet, hvilket gør det muligt at gennemføre Formland Autumn 2020 i august som planlagt. Det vækker glæde og møder bred opbakning fra både udstillere og indkøbere.
Indhold fra partner
Accessories

Det trygge personlige møde i fokus på Formland
Relationer er blevet styrket, produktnyheder er blevet handlet, og inspiration er blevet delt på Formland Autumn 2020, der samlede interiør- og designbranchen til fire dage med mulighed for at mødes i trygge rammer.
Indhold fra partner
Branchenyt

Møbelmessen Skandinavien integreres i Formland
MCH A/S og Møbelmessen Skandinavien har indgået en aftale, der betyder, at møbelmessen fra 2021 bliver en del af interiør- og designmessen Formland Spring.
Indhold fra partner
Branchenyt

Første MCH-messe siden nedlukning: Iværksætterne spirer på Formland
Formland står for døren, og der er lagt op til glædeligt gensyn med netværk, inspiration og handel i højsædet, når branchen fylder messehallerne i Herning til MCH's første messe siden nedlukningen af Danmark. Særligt start-up miljøet blomstrer på messen.
Indhold fra partner
Branchenyt

Formland: Dansk design tiltrækker udlandet
Den internationale interesse var stor, da Formland Spring 2020 fra 30. januar til 2. februar bød på et oplevelsesunivers med inspirerende trendmiljøer, spændende designtalks og flotte udstillinger fra både nye og etablerede brands.
Indhold fra partner