Mette Ditmer tager kampen op mod Jysk

Mette Ditmer Design har lagt sag an imod JYSK for kopiering af fire produktserier.

 ”Vi mener, at det er utroligt vigtigt for den danske designbranche, at der slås meget hårdt ned på de store discount-giganter, der til stadighed udnytter de mindre designvirksomheder og lukrerer på deres ideer, deres lange og dyre produktudvikling, markedsføring og ikke mindst: deres brandværdi. BARE FORDI DE KAN, og fordi det som hovedregel ikke har konsekvenser for dem”. Sådan lyder det fra Mette Ditmer, der i samarbejde med advokat Johan Løje, der også førte kopisagen for Anne Black imod Netto, nu tager kampen op imod Jysk.

Mette Ditmer fortsætter: ”Desværre kræver det rigtigt mange ressourcer at gå op imod giganterne, så for det meste går det ustraffet hen, når de krænker andres rettigheder. De har jo, i forhold til mindre virksomheder som vores, uanede økonomiske ressourcer til at trække en sag i langdrag. Dertil kommer, at de har deres egne interne jurister. Vi andre skal bruge både tid og penge, som vi ikke har i overflod af, til at forsvare vores rettigheder og vores overlevelse som design-brands”.

Mette Ditmer forklarer, at Mette Ditmer Design bruger lang tid på branding, design, produkt- og konceptudvikling samt ikke mindst på kvalitetssikring; elementer, som tilsammen udgør kernen i virksomheden, men som naturligvis koster. ”Derfor gør det ekstra ondt, når giganter som JYSK vælger ikke selv at designe, men i stedet at kopiere – ikke bare vores produkter, men også vores markedsføring i forhold til måden at præsentere produkterne på miljøfotos på. Dette betyder jo, at forbrugere kan tage fejl af produkterne. Det er ekstra beklageligt for os, idet kvaliteten på JYSK produkterne ligger meget langt under vores. Det udvander samtidig vores design-serier, hele vores konceptuelle kollektion og vores brandværdi”.

JYSK har de omtalte produkter til salg i minimum 28 lande, på landenes webshops og i en lang række af deres butikker. ”Derfor er det en meget alvorlig sag for os, for vores omsætning er baseret lige så meget på eksport som på salget i Danmark”, slutter Mette Ditmer.

I nedenstående PDF fra Mette Ditmer kan man se eksempler på lighederne mellem Mette Ditmers produkter og Jysk produkter.

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

06.03.2026Designbase.dk

Imerco leverer et nyt rekordresultat

06.03.2026Designbase.dk

Kvindelige ledere halter fortsat efter på løn

05.03.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Midt i debat om sikkerhed: Mor til tre kalder slyngevuggen “helt afgørende”

05.03.2026Xilium

Sponseret

Hvorfor e-conomic stadig kan være den rette løsning til din virksomhed, selvom i er vokset.

05.03.2026Designbase.dk

Færre danske virksomheder går konkurs

05.03.2026Designbase.dk

Forbrugerne famler i kemijunglen

04.03.2026Designbase.dk

SMV’er bakker op om juniormesterlære

04.03.2026Designbase.dk

Nye regler om løngennemsigtighed på vej

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023