Lys, design og masser af leg

Med et mere segmenteret sortiment, der samtidig når bredt ud og nu med en ny fræk lillebror under brandparaplyen, synes HALO Design at være et lyspunkt i den danske belysningsbranche. Designbase har talt med Business director og ejer Michael Waltersdorff om at være endt i den rigtige branche ved en tilfældighed, udviklingen af et nyt brand og en lys fremtid.

Lampen Play designet af Andreas Lund for Watt a Lamp.

HALO Design er kendetegnet ved funktionel belysning, hvor både teknologi, viden og æstetik vægtes højt. Men i dag er firmaet også præget af udvikling – det skal der til for at klare sig i en branche med, især efter finanskrisen, færre og færre aktører og mere kræsne forbrugere.

”Førhen var vi specialiserede i kun at lave lamper, men nu, efter vi har segmenteret sortimenterne og også har fået fokus på lyskilder, gadgets og designdelen, rammer vi bredere,” fortæller Michael Waltersdorff, Business director og ejer af HALO Design.

Michael betegner sig selv som lidt af en lysnørd, der går meget op i at skabe veldesignede lamper. Men da lamper og belysning også har fyldt hele hans karriere, er der vel noget om snakken.

Blev direktør som 18-årig

Det har altid været lysten til at have sit eget, der har været drivkraften for Michael, og som netop gjorde at han allerede i gymnasietiden etablerede sin første virksomhed, HALO Tech, der i dag er omdøbt til HALO Design. Men det var faktisk en tilfældighed, at det var belysningsbranchen, der skulle blive Michaels arbejdsmæssige legeplads.

”Vi fik mulighed for at købe nogle lyskilder, helt tilfældigt i forbindelse med at vi hjalp til med at sætte lamper op i en butik. Vi købte dem rigtig billigt, og så gik jeg og en kompagnon, jeg dengang havde, ud i lokalområdet og solgte dem til butikker. Det var faktisk sådan, jeg begyndte,” fortæller Michael Waltersdorff.

I dag er virksomheden med et stort sortiment og 17 ansatte en etableret spiller i branchen. Drivkraften er stadig stærk og for blot et år siden lancerede Michael Waltersdorff endnu et belysningsbrand.

<p>Vi har fokus på danskheden! Det gør det nemt for os, når vi kommer ud i verden og for eksempel står på en messe. Folk kan allerede se det, når de går hen imod vores stand, de kan se det på formsproget – det her er dansk design! </p>

Michael Waltersdorff

Watt a ___________ lamp 

Baseret på et ønske om at nå dybere ind i designafdelingerne i butikkerne og med mere end 20 års erfaring i bagagen, syntes tiden rigtig til også at tænke i andre baner, og derfor blev brandet Watt a Lamp præsenteret i 2016. Selvom der også her er tale om et belysningsbrand, adskiller Watt a Lamp sig alligevel fra HALO Design, og målgruppen er en anden.

”Filosofien er, at Watt a Lamp er et legende brand, der skiller sig ud. Vi vil gerne være den frække aktør, der agerer hurtigt og arbejder med de designere, der er på vej fremad, og det er faktisk lykkedes os rigtig godt,” fortæller Michael Waltersdorff.

Og med produkter, der både i form, funktion og navne trækker på referencer til leg, spil og bevægelse, manifesterer brandet sig netop som en legende aktør.

Watt a Lamps allerede imponerende kollektion er skabt i samarbejde med 10 udvalgte designere, der blandt andre tæller Amanda Betz, Furnid Design Studio, Andreas Lund, Rikke Hagen, Kilo Design og Tom Stepp. Alle er de udvalgt på baggrund af deres stærke formsprog, professionalitet og selvfølgelig deres legende tilgang til design og deres arbejde.

Michael fortæller at arbejdet med de eksterne designere på samme tid er spændende og udfordrende.

”Det har været udfordrende og spændende, og det har givet mig noget ny viden. Jeg har lært rigtig meget af den proces, vi har været igennem i arbejdet med de eksterne designere. Jeg vil jo gerne som producent stå inde for den aftale, der bliver lavet med designerne omkring produktet, og det har været vigtigt for mig, at jeg bagefter kan stå inde for, at det vi har aftalt også er det, der kommer på markedet.” siger han og uddyber:

”Jeg har kæmpet for, at alle de produkter, vi har taget ind i kollektionen, skulle blive til noget. Der har været enkelte ting, hvor vi har måtte opgive, men det har været forsøgt til den bitre ende. Selvom der lige nu er enkelte projekter, der er lagt på hold, så har jeg dem stadig i baghovedet, så på et eller andet tidspunkt finder jeg dem sikkert frem, og finder på en anden løsning, så vi kan få lavet det produkt.”

Dansk brand, danske designere

Watt a Lamp har i selektionen af de designere, de samarbejder med, udelukkende fokuseret på danske designere. Det er ifølge Michael Waltersdorff vigtigt, at Watt a Lamp er et dansk brand, at de markedsfører sig som det, og netop slår på danskheden da den både er velkendt og efterstræbt rundt om i verden.

”Vi har fokus på danskheden! Det gør det nemt for os, når vi kommer ud i verden og for eksempel står på en messe. Folk kan allerede se det, når de går hen imod vores stand, de kan se det på formsproget – det her er dansk design!” understreger Michael Waltersdorff.

Det er tanken at kollektionen på sigt skal udvides og udvikles primært med de samme designere, mere end det er ambitionen at få så mange forskellige designere som muligt ind. 

Én ny spiller er der dog kommet til holdet i form af et samarbejde med Design By Us, og en kollektion, der bliver præsenteret for første gang på Formland.

”Vi har taget Design By Us ind, netop fordi de er lidt en afstikker fra den etablerede designverden, de giver lige et ekstra pift og har lidt ekstra sjov at byde på både i form af produkter, og i form af deres identitet. Og det passede rigtig godt med os,” fortæller Michael Waltersdorff.

Og ligesom Design By Us tilfører det lille ekstra til designbranchen, kan man også sige, at kollektionen ”Damn Fashionista”, de har designet for Watt a Lamp, tilfører det lille ekstra til boligindretningen. Med facetslebne glasskærme og detaljer i messing fremstår lampeserien på samme tid eksklusiv og stilren. 

Der er ingen tvivl om, at der er fuld fart på hos Michael Waltersdorff, og med introduktionen af et nyt brand, vedligeholdelse og udvikling af et etableret brand, markedsføring, samarbejde med nye butikker og meget andet, har han mange jern i ilden. Men det virker alligevel ubesværet og til spørgsmålet om, hvordan det så går med det hele, svarer han:

”Det går efter planen. Det her med at starte et nyt brand, selvom man er etableret i branchen, tager tid. Vi kan mærke, at der er meget stor interesse og de kunder, der har fået sortimentet ind, de er tilfredse med det. Vi er på rette vej, men det tager tid, og det er jo nogle lidt anderledes kunder, end dem vi kender, de skal lige se os an.”

Michael uddyber yderligere, at de har ansat en sælger, der netop kender denne branche, og som er dedikeret til Watt a Lamp og udelukkende skal sælge dette brand, primært til designbutikker, men også til kontraktmarkedet.

Han forklarer, at som etableret spiller i belysningsbranchen har der været en lang række fordele ved at starte et nyt brand op, og det har selvfølgelig gjort arbejdet lettere.

”Det er en kæmpe fordel, at vi har været en etableret spiller på markedet. Det betyder, at vi har kunnet springe nogle opstartsår over. Vi kender alle de faldgruber og udfordringer, der måtte være. Det gør det nemmere, og så er der jo en masse tekniske- og sikkerhedsmæssige ting, der skal være styr på, når man designer og producerer lamper.”

Lys fremtid

Som direktør for både HALO Design og Watt a Lamp og med en række nye produkter på trapperne, synes Michael Waltersdorff, at fremtiden ser rigtig lys ud:

”Jeg spår, at vi går nogle gode år i møde, og jeg tror vi kommer rigtig langt, fordi vi er så innovative”

Netop innovationen er vigtig for Michael og fokus er, at der konstant er udvikling i firmaet, både i form af udvikling af nye produkter, og ligeledes i forhold til medarbejdere, markedsføring og desuden også i optimering og udvikling af produktionen ude på fabrikkerne.

”Vi bruger mange penge på værktøjer og på at sætte nye forme i gang, og det er for at skille os ud fra resten; for at få vores eget aftryk,” fortæller Michael Waltersdorff.

Og især med Watt a Lamp efterlades der et særligt og genkendeligt og ikke mindst legende aftryk i belysningsbranchen. Et lyspunkt om man vil.

Med en lys fremtid, drivkraft, fokus på udvikling, udvidede sortimenter følger selvfølgelig også meget arbejde:

”Man tænker måske umiddelbart, at det er nemt at designe lamper, men der er virkelig mange ting, man skal have styr på. Det lyder nørdet, men sådan er det,” afslutter Michael Waltersdorff grinende.  

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Tid til tilmelding til Future On Stage

19.12.2024Designbase.dk

Formex Trend Guide SS25: Håndværk, elegance og legesyge i fokus

18.12.2024Designbase.dk

Heimtextil Trends tilbyder detailhandlen løsninger i en presset tid

18.12.2024Designbase.dk

Nye regler styrker vores forbrugersikkerhed

17.12.2024Designbase.dk

Her er de mest populære julegaver 2024

17.12.2024Designbase.dk

Innovative talenter gæster Stockholm Furniture Fair’s Greenhouse

11.12.2024Designbase.dk

Hygge og delte oplevelser

11.12.2024Designbase.dk

Året farve 2025: En blød Mocha Mousse

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023