Jobopslag

KREATIV JUNIORINDKØBER BAHNE & CO

Bahne

www.bahne.dk

  • kontakt@bahne.dk
  • 60 37 30 05
Se profil  
Stilling: KREATIV JUNIORINDKØBER BAHNE & CO
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 25.03.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Hovedstaden
Oprettelses­dato: 13.03.2019
Søg job  

Bliv en vigtig del af Bahne-familiens spændende wholesale- og butiksunivers, som er et af Danmarks flotteste inden for bolig, mode og design.

Vi er i en rivende udvikling og søger en dynamisk og kreativ juniorindkøber til vores kontor i København til at tage ansvaret for vores importsortiment indenfor udvalgte brands.

Bahne & Co sælger boligprodukter til kunder i hele Europa. Vi tilbyder en bred vifte af trend- og standardkollektioner kombineret med 4 brands – alle indenfor interiør og living segmentet. Dette sker i tæt samarbejde med Bahne-butikkerne.

Du har grundig erfaring indenfor retail, internationalt indkøb og logistik af importvarer. Jobbet indeholder praktisk indkøbsarbejde. Du er en person med et stort drive, som tror på, at du kan gøre en afgørende forskel ved at gå foran i alle facetter.

Samtidig skal du have en ægte interesse i bolig og design, for det har vi!

Du får en aktiv og udfordrende hverdag i samarbejde med vores team af yderst professionelle medarbejdere, som alle arbejder med det fælles mål for øje - at sikre øget salg og høj kundetilfredshed. Du vil referere til vores produktchef for vores importvarer.

Jobbet indebærer stor berøringsflade til vores kontor/showroom i Vejle, som man skal sikre den daglige drift sammen med. Dagligdagen vil foregå på Fisketorvet i København, men man skal være indstillet på at have arbejdsdage efter behov i Vejle.

Primære ansvarsområder:

  • Produkt- og sortimentsansvarlig for udvalgte brands – og udviklingen af disse
  • Varetage udvalgte opgaver for produktchefen
  • Placering af ordrer, forudbetaling, fragt, betalinger, kalkulationer etc.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af stamdata
  • Sikre fotoprøver er hjemme i god tid
  • Kontakt til leverandører – primært i Østen/Europa
  • Ansvarlig for opfølgning efter indkøbsrejser
  • Ansvarlig for emballage på alle produkter
  • Katalogproduktion
  • Rejse på messer i Europa og Østen

Kvalifikationer:

  • Retailkendskab, gerne fra boligbranchen
  • Gerne erfaring med udvikling af produkter og sortimenter
  • Bredt kendskab til internationalt indkøb
  • Erfaring med indkøbsdisponering og ordrestyring
  • Erfaring med katalogproduktion
  • Rejsevant

Personlige kvalifikationer:

  • Du tænker åbent og positivt
  • Du tager ansvar og sætter en ære i, at dit område kører effektivt
  • Kan lide at løfte i samlet flok - også på tværs af afdelinger
  • Du ved, at kommunikation er en vigtig faktor i samarbejde
  • Du besidder god energi, drive og virkelyst

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i et travlt miljø med en uformel omgangstone
  • Selvstændigt ansvar med stor mulighed for at præge hverdagen i afdelingen
  • Gode kolleger, en sjov, travl og spændende arbejdsdag på vores kontor i København
  • Et firma i udvikling med tung erfaring og viden til at støtte op om opgaverne.
  • Tiltrædelse hurtigst muligt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores produktchef Tina Støjholm på telefon 60373010.

Send din ansøgning hurtigst muligt til Annette Olsson på job@bahne.dk mærket ”Juniorindkøber” senest 25.3.2019.

Vi afholder løbende samtaler og opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Tags: Bahne

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere