12.03.2018  |  Business  |  Branchenyt

Kop & Kande melder sig ud af Group Nordic

Som en del af en ambitiøs plan for kædens fremtid og for at kunne agere mere frit melder Kop & Kande sig ud af Group Nordic-samarbejdet fra januar 2019.

Fra januar 2019 melder Kop & Kande sig ud af Group Nordic-samarbejdet, der ellers har været rammen om kædens aktiviteter siden 2010. Nu vil den danske isenkræmmerkæde i højere grad stå på egne ben og investerer derfor et større millionbeløb i den fremtidige vækst. Det skriver Kop & Kande i en pressemeddelelse.

Kop & Kande, der ejes af 96 selvstændige ejere af Kop & Kande-butikkerne i hele Danmark afholdt i lørdags Generalforsamling, og her blev koncernens regnskab for 2017 fremlagt. Der blev ligeledes åbnet op for de ambitiøse fremtidsplaner for isenkræmmerkæden uden samarbejdet med Group Nordic.

”Vi har lagt en ambitiøs plan, der skal ruste os til kampen mod den globalisering, vi er en del af, og hvor vi kan se, at store aktører, som ex. Amazon, bevæger sig tættere og tættere på det danske marked. Det betyder helt konkret, at vi som en del af vores nye plan, træder ud af Group Nordic-samarbejdet fra 2019, og i stedet vil skabe nye rammer for den udviklingsrejse, vi er begyndt”, siger administrerende direktør Peter Rønn.

Group Nordic assisterer frivillige forretningskæder med indkøb, fakturering, økonomiservice, IT og uddannelse. I et nyt og friere set-up ønsker Peter Rønn, at Kop & Kande i højere grad kan agere frit og disponere i forhold til fx it-løsninger og egenkapital og høste de økonomiske og konceptuelle fordele.

”Vi tror fortsat på et stærkt fællesskab og vil gerne indgå i nye samarbejder, hvis det rigtige viser sig. Dog vil vi i fremtiden have fokus på, at et samarbejde skal øge vores muligheder for at tilpasse os markedet”, siger Peter Rønn og fortsætter:

”Vi investerer et større millionbeløb i fibernet og wi-fi for at sikre en solid sammensmeltning af on- og offline-salget. Vi vil i det hele taget have stort fokus på at udvikle nye løsninger, der sikrer, at butikkerne kan koncentrere sig 100 % om den gode og personlige kundeservice og dermed reducere den tid, der anvendes på administrative opgaver i forbindelse med salg i butikken eller på nettet”.

Der er således fuld fokus på at investere i det fundament, der sikrer, at Kop & Kande kan rulle nye initiativer ud i de kommende år og at de står stærkt til den nye fremtid, der bl.a. også byder på en ny placering for hoveddomicilet, der flytter til Aarhus.

www.kop-kande.dk

Mere fra Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

http://www.designbase.dk

Designbase.dk – forum for design- og interiørbranchen – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for design og interiør, og som er målrettet direkte til og læst af fagfolk. Partnere på Designbase.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af Designbase.dk. Vi udkommer dagligt på Designbase.dk, uge…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere