Kop & Kande er gearet til fremtiden

”Jeg elsker den passion, der er i en frivillig kæde. Indehaverne har selv hånden på kogepladen, og det betyder, at de er klar til at yde det, der skal til, for at løfte kæden og butikkerne ind i fremtiden”. Det siger Kop & Kandes nye administrerende direktør Peter D. Therkelsen, der siden han overtog posten 1. juni har arbejdet med strategiprocesser og implementeringen af en ny webshop – en af fremtidens vækstmotorer.

Kop & Kandes nye administrerende direktør Peter D. Therkelsen. .

Det er gået stærkt, siden Peter D. Therkelsen 1. juni overtog direktørposten i Kop & Kande. I august introducerede man en ny webshop. Og ikke mindst er man i Kop & Kande-kæden i gang med en strategiproces, der skal styrke kæden som helhed og medlemmernes forretninger i fremtiden.

Om Peter D. Therkelsen

Peter D. Therkelsen har arbejdet med detailhandel hele sin karriere. Efter sin tid i livgarden, hvor han var både sergent og officer, tog han springet og fik en 7-Eleven franchise. Efter nogle år fik han job i Intersport, siden i Dansk Supermarked og i 2003 blev han ansat hos Expert, hvor han var frem til 2012, da man fusionerede med Elbodan. Han blev ansat i Fitness.dk, men i 2015 blev han headhuntet til administrerende direktør i Lysmesteren-kæden, der også var en del af Elbodan. Her var han frem til, han indtog direktørstolen i Kop & Kande 1. juni 2021.
Peter er 50 år, og han bor i Kolding med sin kone Anette og sine to børn Mads og Maja.

Peter holder meget af strukturen og ikke mindst det samspil og den konstante dialog, der er i en frivillig kæde. ”Vores 70 indehavere har alle hånden på kogepladen. Det betyder, at de vil gå langt, for at drive butikken. Under corona, hvor noget af personalet var hjemsendt, var det indehaverne selv, der leverede varer ud af baglokalet til kunderne.  Det er den passion, jeg elsker. Men jeg holder også af den forskellighed, der er. Vi er 70 indehavere og 103 butikker, og vi kan aldrig være 100 procent enige. Det skaber dialog og udvikling”, siger han, og Peter er ikke i tvivl om, at der stadig er behov for frivillige kæder. ”Jeg ser en kæmpe styrke i, at det er indehaveren selv, der står ude i butikken og driver sin forretning, og at man – i takt med at markedet udvikler sig – er nødt til hele tiden at følge med og yde en stadig bedre service, så kunderne ikke forsvinder over til konkurrenten. Vores job på kædekontoret er at give indehaverne de bedst mulige betingelser for at drive deres butikker effektivt”.

Allerede inden Peter satte sig i direktørstolen, havde Kop & Kande gang i en strategiproces, der skal danne grundlag for, hvor kæden skal bevæge sig hen i årene fremover, og den har han i samarbejde med bestyrelsen, ledergruppen og indehaverne selvfølgelig arbejdet videre med. Den omfatter nye tiltag, markedsudviklingen, konkurrencesituationen og ikke mindst, hvordan man fastholder gamle kunder og tiltrækker nye, og her er Peter ikke i tvivl om, at vækstmotoren kommer til at ligge online.

”Under corona formåede vi at holde alle butikkerne kørende, og vi kom godt igennem coronaen. Den strategi, der blev lagt for det, skal vi naturligvis fastholde”, siger han.

Kop & Kande, Ballerup..

Vi er købmænd
Peter slår fast, at Kop & Kandes indehavere er købmænd. ”Vi vil gerne tjene penge, og det er ikke muligt, hvis vi konstant skal give 20 procent på hele butikken, for omkostningerne stiger ufortrødent”. Derfor arbejdes naturligvis med rabatter, men de skal være målrettede, ligesom de enkelte butikker kan køre lokale rabatter på en vare.

Kampagner vil man dog fortsat køre med i forbindelse med udsendelse af flere årlige kampagneaviser, som man også fastholder udsendelsen af i 2022.

”Selv om en stor del af vores markedsføring er online via SoMe, er butikkerne fortsat glade for de fysiske kampagneaviser, og så længe, det fungerer, trykker vi dem”, er holdningen. Et par gange om året udsendes desuden Essens, et inspirationsmagasin, der dels ligger i butikkerne, og dels medsendes, når der leveres onlinebestilte varer.

”Vores indehavere er passionerede og ekstremt dygtige købmænd, der har styr på produkterne, og som ønsker at sælge dem med faglighed og vejledning, og vi fornemmer, at forbrugerne støtter op om os”.

Kop & Kande, Hjørring..

Webshoppen er essentiel
At webshoppen er essentiel for udviklingen i fremtiden, hersker der ingen tvivl om hos Peter. I august gik Kop & Kandes nye version af webshoppen i luften, men planen er naturligvis, at den løbende skal videreudvikles.

”Vi har brugt mange ressourcer på at optimere vores webshop. Retailkunderne i 2022 forventer en webshop, de forventer, at de kan kontakte os 24/7, og at de kan købe varerne, når det passer dem. Vi skal med andre ord være der, hvor kunderne er. På webshoppen kan man selvfølgelig reservere varer og hente dem i butikken, man kan købe click’n’collect eller handle online”, lyder det. Og allerede nu kan Peter se, at den nye online-strategi har givet kæden kunder, man ikke før har haft.
”Vi kan se, at dem, der handler online, ofte er yngre end dem, der handler i butikken. Samtidig begynder alle kunderejser med, at kunden inspireres - det sker online, via vores Essens-kataloger eller kampagneaviser”.

I det hele taget, skal Kop & Kande være at finde på alle platforme. Kampagneaviserne er et vigtigt og velkendt redskab, de seneste par år har man udgivet Essens, og nu er webshoppen med helt fremme.

Forbrugerne er bevidste
Under corona har forbrugerne brugt mange flere penge på dyrere produkter, end tidligere. ”De er blevet mere bevidste, og vi har heldigvis formået at følge med, så vi også havde de rigtige og dyrere ting på hylderne i webshoppen, og dermed har formået at fastholde kunderne, på trods af at vi havde lukket de fysiske butikker”.
Og Peter mener tendensen til at købe bedre og dyrere varer fortsætter. Derfor optimerer og investerer man i øjeblikket mange penge i et nyt butikskoncept, der følger med tiden og lever op til kundernes krav til en moderne butik.

”Vi har brugt meget krudt på at løfte butikkerne visuelt. Flere flytter til bedre placeringer, og de første butikker, der er indrettet efter et helt nyt butikskoncept, der skal danne rammen om den gode butiksoplevelse, er nu åbnet i Hobro, Hjørring og Ballerup. Og flere er på vej. Planen er, at butikkerne skal indrettes efter det nye koncept. Men selv om rammen er ens, er butikkerne forskellige, for det er netop en af Kop & Kandes styrker; at butikken kan tilpasse sig lokalområdet”.

Fra kædekontoret drives al markedsføring, backendfunktioner, IT og webshoppen, og indkøb sker blandt andet med hjælp fra et vareudvalg.

Netop i frivillighedens ånd bestemmer butikkerne en stor del af sortimentet selv, men kampagner skal man naturligvis tilslutte sig.

”Vi har også en fælles tilgang til eksempelvis bytteret. For her er det vigtigt, at man fremstår samlet med samme strømlinede regler, så kunderne ved, at det, de kan få hos konkurrenten, kan de også få hos Kop & Kande”, lyder det.

”Indehaverne er rigtig gode til at drifte butikkerne. Vi er gode til backend-funktionerne og markedsføring. Blandt andet kan vi nu med vores nye IT-system få alle data fra butikkerne, så beslutninger om markedsføring, kampagner med videre fremadrettet ikke er styret af følelser og fornemmelser men af data- og faktadrevne beslutninger, så vi sælger de rigtige varer og har de rigtige priser i markedet. Og det udvikler vi også løbende, så vi bliver endnu bedre”.

Weblager har Kop & Kande i Kolding, og her er også plads til udvikling.

Kop & Kande, Hobro..

Dem, der er dygtigst, får kunderne
Peter ser et marked fremadrettet, hvor dem, der er dygtigst, får kunderne. ”Folk vil købe dyrere varer, det er der ingen tvivl om, men det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske om 2-4 år? Dem, der nu har moderniseret deres køkken og opgraderet hjemmet, vil de gå mere ud og spise, omdanne samtalekøkkenet til et take away-køkken og lave mindre mad, men med de rigtige redskaber og serveret på de rigtige stel?”

Han ser et neutralt forbrug i 2022 for isenkrambranchen i forhold til 2021, hvis der ingen krise kommer ”Men vi ser dog forsigtigt ind i 2022, for chancen for, at de høje salgstal forsætter, er der nok ikke helt”. Selv om Peter ikke forventer et jubelår, så ser han dog optimistisk på det næste års tid.

”Kop & Kande går i gang med nye tiltag og ser på nye forretningsområder, som ikke er til stede i dag. For der findes mange nye varegrupper, der kan komplimentere de varer, der i dag findes i butikkerne, og det kigger vi ind i”.

Herudover skal Klub Kop & Kande vækste markant. ”Men generelt tror jeg, 2022 bliver et år, hvor alle famler lidt i blinde, og effekten af vareknapheden vil føles frem til midten af 2022”.

Bæredygtighed og de 17 verdensmål er også noget, man vil kigge ind i fremadrettet. Men Peter er meget bevidst om, at selv om det er noget forbrugerne forventer, så skal det ikke forceres. ”Vi er meget bevidste omkring greenwashing, og det vil vi ikke være en del af”, siger han. Alligevel er han sikker på, at man skal udfase plastikposerne over de kommende år, og sikre, at emballagen, man leverer varer i til kunderne, er af genbrugspap med videre.

”Som en virksomhed af vores størrelse, skal man tage ansvar, og man skal være med til at sikre, at leverandørerne også tager ansvar. Mange af dem er godt på vej, og det er vi glade for”.

Og så slutter Peter Therkelsen i øvrigt af med at slå fast, at man trods varemangel og andre udfordringer er helt klar til julehandlen ude i butikkerne. ”Vi har anbefalet vores butikker at købe godt ind, og vi har gjort tiltag til at forlænge byttefristen, så kunder, der køber julegaver nu, også kan bytte dem efter jul. Så vi glæder os til julen og til en god og udbytterig julehandel”.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023