11.02.2022 | Navnenyt
Kørende sælger til butiksbesøg fra februar 2022

Hamonoya opruster og har netop ansat Dorthe Handberg som national sales manager fra februar måned. Dorthes primære arbejdsopgave er, at støtte kunder og forhandlere ved at øge produktkendskab og salg ud-af-butik og vil derfor varetage funktioner som butiksbesøg, undervisning af personale samt præsentation af kampagnetilbud og ordremodtagelse.
Dorthe er 52 år og har arbejdet som selvstændig butiksejer i Kop & Kande i 25 år fra 1992 til 2017. Derudover har hun deltaget i vareudvalg, produktudvikling og lignende i Kop & Kandes vareudvalg i 7 år. Sidst kommer Dorthe fra en stilling som salgschef og key account B2B hos Gaveweb.dk/Kaffka fra 2017 til 2021.
- HCL