03.02.2022 | Interior | Branchenyt
Jubilæum: Formland åbnet med fortid og fremtid i fokus
Indhold fra partner Hvad er dette?
Formland-messen er torsdag åbnet for 75. gang, og ingen andre messer i MCH's historie har været gennemført lige så mange gange som interiør- og designmessen, der i disse dage byder indenfor til et historisk tilbageblik samt et fremtidsunivers spækket med
Trendzonen var et stort tilløbsstykke på åbningsdagen på Formland Spring 2022. Foto: MCH/Tony Brøchner
Det var en helt særlig åbning, der udspillede sig torsdag morgen i MCH Messecenter Herning, da Herning-borgmester Dorte West i en glimtende konfettiregn kunne erklære Formland Spring 2022 for åben. Særlig, fordi Formland indleder en genåbning i oplevelseskoncernen i den nu to år lange coronaperiode. Og særlig, fordi det er den 75. udgave af interiør- og designmessen i MCH, hvilket blev markeret med en jubilæumsvideo ved den officielle åbning.
- At se Formland tage form for 75. gang er noget helt særligt. Det skyldes alene alle vores udstillere og deres kunder, og det er vi meget, meget taknemmelige for, lyder det fra Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, i videoen, hvori han også fremhæver messens personlige værdi.
- Jeg har to hjertebørn derhjemme, men i mit arbejdsliv har jeg også hjertebørn, og ét af dem er Formland. Jeg har fået mange gode relationer og venskaber igennem messen, så den har en helt særlig betydning for mig personligt.
Har ikke misset en eneste Formland-messe
I fejringsvideoen deler udstillere og samarbejdspartnere nedslagspunkter fra messens udvikling. Blandt deltagerne er Ib Laursen, stifter af den danske interiørvirksomhed af samme navn, der deler anekdoter fra sine mange besøg på Formland-messen.
- Jeg har været med alle 75. gange, og siger man, at jeg har været her en uge hver gang, så er det jo sammenlagt halvandet år, jeg har været i MCH Messecenter Herning. Når jeg kører herop, kører bilen helt af sig selv - den drejer de rigtige steder, og så ender jeg her. Jeg holder samme sted hver gang, fortæller Ib Laursen med et smil på læben.
Jubilæet markeres på messen med en udstilling, der giver de besøgende et historisk tilbageblik på udviklingen siden 1984 med alt fra gamle avisudklip og messemagasiner til lysbilleder og trendbeskrivelser fra de seneste fire årtier.
Fremtiden hyldet med prestigefyldt pris
Tilbageblik er langt fra det eneste, der fylder på dette års Formland Spring. Åbningsdagen bød også på en hyldest af fremtiden med uddeling af iværksætterprisen Creators Community Design Award 2022. Prisen gik til design- og produktionsvirksomheden SMALLrevolution, hvis møbler produceres udelukkende af genbrugsmaterialer og genanvendeligt affald og kan omformes op til seks gange. I alt 50 kreative iværksættere fra Nordeuropa var udvalgt til 'CREATORS COMMUNITY', og det var derfor en stolt vinder, der løb med prisen og førstepræmien, som er en stand på Formland Autumn 2022 samt 5.000 euro.
- Det betyder helt vildt meget for os at vinde denne pris, fordi den bekræfter, at vi har sat ind på et mega-vigtigt og godt spor - både ud fra en designmæssig betragtning og i forhold til bæredygtighed, lød det fra Arendse Baggesen, der skyndte sig at tilføje, at SMALLrevolution drives sammen med medstifteren Mie Mogensen.
325 udstillere og et tætpakket program
2022-udgaven af Formland Spring er også særlig, fordi messen for første gang kan byde indenfor i det helt nye møbelmekka Formland Furniture i Hal L. Der er også rig mulighed for at blive inspireret i messens øvrige otte haller, der byder på områder som det spirende plante- og interiørområde 'GREENHOUSE' i Hal K, den pulserende torvehal og markedsplads 'TASTE' i Hal E og det innovative miljø 'INTERIOR ONE' i Hal F.
Foruden at gå på opdagelse blandt de 325 udstillere kan besøgende også hente nyttig viden ved messens mange foredrag og workshops med førende trendeksperter, designere og dekoratører fra branchen. De kan også lade sig drage af trenduniverserne, der denne gang omfatter trendcaféen 'Pure Dansk Spisehus' og trendzonen 'Curvy Reflections', som begge afspejler tidens tendenser med produkter fra udvalgte udstillere.
Jubilæumsvideo
Udstillere og samarbejdspartnere deler anekdoter og ser tilbage på Formlands udvikling gennem tiden i en fejringsvideo, der havde premiere til messens officielle åbning torsdag 3. februar 2022.
Design

Spirende iværksættere indtager Formland
40 kreative og talentfulde iværksættere udgør Creators Community-feltet på design- og interiørmessen Formland Spring, der finder sted i MCH Messecenter Herning 29.-31. januar 2023.
Indhold fra partner
Branchenyt

Formland åbnet med fokus på fremtiden
Interiør- og designmessen Formland Autumn slog torsdag morgen 18. august dørene op til fire dage med fuldt fokus på fremtid, vidensdeling og personlige møder. Verden er i dén grad i forandring, og Formland følger med i bestræbelserne på at imødekomme det
Indhold fra partner
Branchenyt

Formland lancerer ny fashion-koncepthal
Med koncepthallen ’Fashion & Lifestyle’ udvider interiør- og designmessen Formland sit fokus på mode og tilbehør – en udvikling, der er helt i tidens ånd, hvor grænser udviskes, og nye sammenhænge opstår.
Indhold fra partner
Food

Formland Autumn med øget kulinarisk fokus
To Michelin-kokke og en hel række kendte madinfluencere gæster Formland Autumn, der i år mere end nogensinde favner gastronomi og kulinariske oplevelser. Det sker i messens nye Event-Zone, der bl.a. byder på trendtalks, masterclasses, bordopdækning mm.
Indhold fra partner
Accessories

Branchen så fremad på Formland
Den 76. udgave af interiør- og designmessen Formland sluttede søndag, og de 394 udstillere fik fremvist produktnyheder, inspireret og netværket med de 9.000 fagfolk fra 27 lande.
Indhold fra partner
Trends

Formland klar med trendsættende zoner
Designmessen Formland sætter i år dagsordenen med Trendzonen og Event-Zonen skabt af henholdsvis Studie FlyHelsted og Eckmann Studio. Her bliver sanserne stimuleret med masser af mønstre og farver samt ikke mindst lærerige talks og masterclasses.
Indhold fra partner