Jeg vil gøre en forskel for verdens kvinder

Mangfoldighed, ligestilling og social ansvarlighed er hjørnestenene i Manelleh – handmade by women. Maria Manel Bøge har flere gode karrierejobs bag sig. Nu har hun dog valgt at følge sin passion om at hjælpe verdens kvinder. Det er blevet til en kollektion af smukke, unikke ting, bl.a. tæpper skabt af gamle sarier. Nu vil Maria gerne have produkterne ud i den danske detailhandel. ”For jo mere salg vi kan få, jo flere kvinder kan vi hjælpe”, siger hun.

Foto: Rikke Westesen.

Mange taler om det, men det er de færreste, der gør det. Specielt i det omfang, som Maria Manel Bøge har gjort det. Hun besluttede nemlig at sige nej til flere karriejobs for at starte sin egen virksomhed Manelleh – handmade by women drevet af passionen for og lysten til at gøre en forskel.

”Jeg tror egentlig, lysten til at være selvstændig altid har boet i mig”, siger Maria med et smil. ”Samtidig kommer jeg fra Sri Lanka, og en spirende drøm om netop at sælge ting fra Sri Lanka til danskerne har igennem hele mit liv poppet op, siden jeg som 16-årig besøgte landet. For 10 år siden var jeg ikke klar, for fem år siden kom ideen op ad skuffen igen – og blev lagt tilbage, men da jeg for godt et år siden endnu engang tog fat på ideen om at blive selvstændig, følte jeg, den kunne bære. Jeg er nu landet et sted i mit liv, hvor jeg har ballasten til det, og jeg føler ikke, tiden kan være mere rigtig”.

Foto: Rikke Westesen .

Allerede på universitetet skrev Maria speciale i Mangfoldighedsledelse, og igennem hele hendes arbejdsliv har lysten til at gøre en forskel for kvinder har været hendes drivkraft. Først i Kvinfo, og senere i ISS, hvor hun igennem syv år arbejdede for bl.a. at få flere kvinder på direktionsgangen. Et barselsvikariat i Red Barnet og en direktørstilling for CSR Fonden gav yderligere blod på tanden, og efter en årrække med forskellige karriejobs valgte hun at følge sin passion.

Maria var træt af ”corporate life”, hun satsede sin opsparing, brugte tid på at skabe det rigtige koncept og ikke mindst at få kontakt til de rigtige organisationer i bl.a. Indien, Bangladesh og Sri Lanka. ”Men Covid var ved at tage livet af min virksomhed”, fortæller hun ganske ærligt, for Maria kunne ikke rejse, og hun kunne ikke besøge kunder. Hendes redningskrans blev webshoppen.

Foto: Rikke Westesen .

Upcycled og genbrugte materialer

Maria har fået styr på virksomheden, og hun har startet en række samarbejder op med organisationer, der har til formål at skabe værdige jobs for kvinder, der ellers ville have svært ved at få en indkomst og et fodfæste i livet. så de kan hæve deres levestandard i fremtiden. 

Samtidig samarbejder organisationerne med World Fair Trade Organization, og upcycled, genbrugte og økologiske materialer er gennemgående i kollektionen, for Marias mål er også at skabe produkter, der skader miljøet mindst muligt.

”Jeg ønsker at skabe et alternativ til brug-og-smid-væk-kulturen og undgå overproduktion”, forklarer hun, mens vi ser og føler på de mange smukke, farvestrålende og livgivende kurve, tæpper, tasker, toilettasker med meget mere. 

Og Maria fortæller, at Jute er ét af de materialer, der arbejdes med. ”Fibrene fra juten udvindes fra juteplantens bark og kræver kun meget lidt vand, primært regnvand og evt. lidt gødning for at kunne dyrkes”, forklarer Maria. 

Putul er en af de kvinder, der laver produkter til Manelleh. Hver gang du køber et produkt hos Manelleh, bidrager du til, at flere kvinder har ordentlige, meningsfulde og værdige jobs. Dit køb er med til at gøre en vedvarende og positiv forskel for kvinderne og deres familier. Foto: Maria Bøge.

Men Manelleh arbejder også med at upcycle smukke, farverige sarier. Det kan være et arvestykke, der bliver videregivet fra generation til generation og brugt ved særlige lejligheder eller et klæde, der har været båret hver dag. Materialerne bliver vasket og sat i stand, hvorefter de får nye liv som tasker eller tæpper, der fremstår som små kunstværker.

”Det er faktisk en unikaproduktion. Hver sari kan blive til måske 4-5 tasker”, fortæller Maria, der også holder meget af den gamle kantha broderi, en århundrede-gammel måde at sy eller brodere på, der oprindeligt stammer fra Bangladesh og Indien. ”Oprindeligt tog kvinderne deres gamle klæder og syede dem sammen for at lave varme tæpper til vinteren. I dag bruges Kantha tæppet som plaid eller sengetæppe”, fortæller hun, og tilføjer, at kantha et meningsfuldt produkt, fordi der er tale om at give nyt liv til noget gammelt.

Mit mål er ikke at have et væld af kunder, men at finde de rigtige butikker at samarbejde med.

Maria Manel Bøge

Et børneunivers har Manelleh også skabt i GOTS-certificeret økologisk bomuld. Det gælder vægophæng, puder og tasker, og hertil kommer yderligere toilettasker i GOTS-certificeret canvas.

Men Maria stopper ikke her. Hun har også planer om at importere bl.a. keramik fra Marokko og Tunesien – selvfølgelig skabt af kvinder, for det er den klare røde tråd i virksomheden, og andre produkter kommer også løbende til, for målet er at skabe en fuld kollektion skabt af verdens kvinder. 

Maria fortæller, at kvinderne typisk arbejder enten hjemme fra eller fordeler tiden fifty/fifty mellem at sidde der hjemme og på en fabrik med andre kvinder. ”For det er også positivt for dem at sidde i et fællesskab”: Kvalitetstjek er der naturligvis på produkterne, og i øvrigt skal Maria selv ud for at besøge fabrikkerne til april og maj. ”Det har jeg jo slet ikke haft mulighed for endnu på grund af corona”, siger hun.

Foto: Rikke Westesen .

Manelleh’s non-negotiables:

  1. LØNNINGER. Kvinder, der laver håndlavede produkter til Manelleh, får en ordentlig og rettidig løn.
  2. SUNDHED OG SIKKERHED. Kvinder, der laver håndlavede produkter til Manelleh, arbejder i et ordentligt, sundt og sikkert arbejdsmiljø.
  3. BØRNEARBEJDE. Vi tolererer ikke børnearbejde.
  4. MERE END BLOT MINUMUM. Kvinder, der laver håndlavede produkter til Manelleh, vil modtage mere end en ordentlig løn. De vil også få eks. faglig træning, nye kompetencer, undervisning i kvinders rettigheder, årlig bonus eller pension.
  5. GUNDIGT OG LANGSOMT HÅNDVÆRK. Vi værdsætter håndværkstraditioner, unikke og personlige produkter, som tager tid at lave – og står i skarp kontrast til masseproduktion.
  6. SOCIALT ANSVARLIGE VIRKSOMHEDER. Vi arbejder sammen med sociale fair trade virksomheder for at sikre tætte partnerskaber og for at være sikker på, at vi i praksis styrker kvinder.
  7. MATERIALER. Vi stræber efter at sælge produkter, der skader miljøet mindst muligt. Vi foretrækker at arbejde med upcycled, genbrugte og økologiske materialer og vælger langtidsholdbare designs og produkter.
  8. PARTNERSKABER. Vi vil samarbejde med kvinder, partnere, virksomheder, ngo'er og organisationer, som deler vores mål om at skabe forandring og understøtte en bevægelse af mere ansvarlige virksomheder til gavn for kvinder over hele verden.

En god historie

Manelleh er en god historie, og gode historier sælger varer i butikkerne. ”Men selvfølgelig kan man ikke have en god historie med dårlige produkter. Så holder forretningen ikke”, slår Maria fast. Hun synes selv, det er fedt at arbejde med produktudviklingen, og hun får masser af ros for de varer, der er sendt ud til forbrugerne gennem hendes webshop.

Næste skridt i hendes virksomhedsrejse er at komme ud til den danske livsstilsdetailhandel.

”Mit mål er ikke at have et væld af kunder, men at finde de rigtige butikker at samarbejde med. Butikker, hvor man kan se det positive i historien, og hvor man også synes, det er godt at støtte op om de af verdens kvinder, der har det svært. At produkterne samtidig er skabt med stort fokus på social ansvarlighed og på materialer, der er upcycled, genbrugte og økologiske, så de skader miljøet mindst muligt, ”tapper” meget fint ind i tendensen i tiden. ”Mit mål er at være så bæredygtig som muligt. Men jeg ved også, at arbejdet med bæredygtighed, miljøvenlighed og social ansvarlighed er en on going proces, der aldrig stopper”.

Maria har fået masser af positiv feedback og opbakning på webshoppen, og hun glæder sig til at møde de danske detailhandlere. ”Mit mål og ønske er jo at få udbredt Manelleh, for jo mere salg, vi kan generere, jo større en forskel kan jeg gøre for kvinderne i verden”, siger hun og slutter af med at slå fast, at hun nu har fundet sin rette hylde i livet. ”Det er farverigt og levende. Jeg lærer hver eneste dag, men tingene falder stille og roligt på plads. Havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, var jeg nok ikke begyndte min rejse, men nu hvor jeg er i det, er jeg slet ikke i tvivl om, at det er det her, jeg skal resten af mit liv. Jeg vil gå rigtig langt for at det lykkes. Det er mit ”end game” og mit hjerteblod”.

www.manelleh.dk

Foto: Rikke Westesen .

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023