Højere straftold på kinesiske varer deler vandene i branchen

Den straftold, virksomheder herhjemme betaler for at importere keramiske varer fra Kina, bliver muligvis højere. Forslaget vækker bekymring hos grossisten F&H, mens Den Danske Keramikfabrik klapper i hænderne.

F&H byder ikke højere straftold på kinesiske varer velkommen, mens Den Danske Keramikfabrik glæder sig over planerne..

EU har planer om at opruste de handelspolitiske våben mod Kina yderligere ved bl.a. at hæve straftolden på importerede varer fra landet.  Formålet er at stoppe statsstøttede kinesiske varer i stålindustrien, men det kan også ramme keramikbranchen, skriver Børsen på sin hjemmeside.

Keramikbranchen er i forvejen underlagt straftold på varer fra Kina, og en forhøjelse falder ikke i god jord hos grossisten F&H af Scandinavia, som pt. betaler 30 pct. i told.

Læs også: F&H fylder 70: Vi tror på fremtiden

”Det vil da ændre vores situation væsentligt. Hvis mange af vores varer bliver 20-40 pct. dyrere, end de er i dag, så vil vi for det første få et stort problem på den korte bane. Så skal vi til at agere og finde nye producenter rundt omkring i Europa”, siger Kåre Dehn, kommerciel direktør i F&H of Scandinavia, til Børsen.

Han fortsætter:

”Jeg forstår godt, at man skal beskytte arbejdspladser i EU. Men hvis det bliver alt for dyrt at importere varer fra Kina, så skal vi jo vende næsen mod Europa, Østeuropa eller Afrika. Og hvis det er Europa, skal vi i princippet købe varer fra vores konkurrenter, for mange af dem, der har fabrikker, de har også brands. Det er jo nogen, vi konkurrerer med i hverdagen”.

Glæde hos Den Danske Keramikfabrik
Hos Den Danske Keramikfabrik, som producerer keramik og for nyligt åbnede på Bornholm, falder de mulige restriktioner derimod i god jord.

”Det vil kunne betyde, at de ting, som bliver lavet hos os, bedre vil kunne klare sig i konkurrencen, hvis der ikke er de fuldstændigt vanvittigt lave priser på keramik længere”, siger Jeanette List Amstrup, daglig leder ved Den Danske Keramikfabrik.

Læs også: Keramikfabrik på Bornholm er klar til produktion

Den danske regering støtter forslaget og vurderer, at de nye regler vil kunne få stor betydning for danske importvirksomheder.

Ændringerne indebærer kort fortalt, at EU vil kunne bevare eller lægge højere straftold på kinesiske varer, hvis der sker en konkurrenceforvridning eller ulovlig statsstøtte til en sektor.

Formex

Sponseret

Formex kickstarts the design autumn

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

17.09.2025Designbase.dk

Forbrugerombudsmanden politianmelder Salling Group

16.09.2025Designbase.dk

Tilfreds med aftale om producentansvar

15.09.2025Witt Denmark A/S

Sponseret

Sommelier fra Michelin-restauranten Restaurant domæne vinder verdensmesterskab for unge sommelierer

15.09.2025Designbase.dk

Få styr på reglerne om tilbud til Black Friday og jul

15.09.2025Designbase.dk

Konkursudviklingen for august 2025

12.09.2025Designbase.dk

Skattelettelser på vej til mange danskere

11.09.2025Designbase.dk

Salling skriver historie og slår dørene op i København

10.09.2025Designbase.dk

Sådan kan du spare op til 40 % på kortgebyrer

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023