Jobopslag

Kop & Kande

www.kop-kande.dk

  • +45 70 606 222
  • Grenåvej 633, 8541 Skødstrup
Se profil  
Stilling:
Ansættelses­forhold:
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: 01.09.2021
Geografi: Nordjylland
Oprettelses­dato: 01.06.2021
Søg job  

Er du en kreativ ildsjæl med passion for grafisk design og opsætning og har du lyst til at blive en del af en succesfuld retail virksomhed, så er det måske dig, vi mangler til vores marketingteam på kædekontoret i Skødstrup (Aarhus N).

Hos Kop & Kande søger vi en grafiker, til at løse forskellige opgaver indenfor både on- og offline marketingmaterialer i en tidsbegrænset periode med tiltrædelse 1. september 2021.

Dine primære opgaver vil være:

  • Produktion af grafisk materiale til Kop & Kandes kampagner på tværs af kanaler
  • Produktion af annoncemateriale til Kop & Kandes butikker
  • Grafisk opsætning af lokale nyhedsbreve
  • Sikre sammenhæng og rød tråd i Kop & Kandes visuelle identitet
  • Produktion af SoMe materiale (ud fra brief)
  • Billedbehandling (photoshop)
  • Ad hoc opgaver

Der er fart på branchen, så du skal kunne arbejde varieret og til tider travlt. Du vil arbejde selvstændigt og agere projektleder på mindre opgaver og det er vigtigt, at du er åben for forskelligartede opgaver og er frisk på at kaste dig ud i nye udfordringer. Du vil komme til at samarbejde med reklamebureau, fotostudier, trykkeri og andre samarbejdspartnere, samt deltage i kreative og strategiske planlægningsmøder hvor der er plads til idéer og brainstorming.

Om dig:

  • Du er evt. nyuddannet mediegrafiker
  • Du har flair for opsætning og et godt øje for grafisk design
  • Du kan arbejde med deadlines og planlægning
  • Du kender eller har interesse i omnichannel
  • Du skal have lyst til at arbejde med retail og interesse indenfor interiør er en klar fordel
  • Du arbejder sikkert i Adobe Creative Cloud (Photoshop, InDesign, Illustrator og evt. After Effects)

I dagligdagen vil du arbejde tæt sammen med Kop & Kandes Brand Manager, Grafiker og det digitale marketing- og kommunikationsteam. Du vil arbejde ud fra både visuelle og beskrevne briefs og levere materialer ud fra givne deadlines.

Os:

  • Vi er en sund frivilligkæde i vækst med 100+ butikker over hele landet samt i Grønland, på Island og Færøerne
  • Kop & Kande er en virksomhed, der tilbyder spændende muligheder for faglig og personlig udvikling, og du vil blive en del af et kollegialt fællesskab, hvor man vil hinanden og skaber fremtiden sammen.
  • Vi er fleksible og har et stort fokus på resultatskabende aktiviteter
  • Vi er på en spændende og ambitiøs digital rejse
  • Vi er drevet af vores værdier: Vi vil være de bedste I Vi er engagerede I Vi er service-orienterede I Vi er kompetente I Vi er resultat-orienterede I Vi er ordentlige I Vi er innovative I Vi er dynamiske

Er det dig, vi leder efter?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning som du kan sende til job@kop-kande.dk. Vi læser ansøgningerne løbende og laver en aftale med vores nye kollega, så snart vi har fundet den rette kandidat. Samtaler forventes afholdt i uge 26 + 27. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brand Manager, Pernille Heegaard på tlf. 28 74 10 61 el. phc@kop-kande.dk.

Tags: Kop & Kande

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere