07.07.2022  |  Business  |  Branchenyt

Garde Hvalsøe redesigner showroomet i Aarhus

Designduoen Bunn Studio har redesignet showroomet i Mejlborg, som deles af Garde Hvalsøe og Dinesen. Indretningen byder på flere klassikere såvel som helt nye design i Garde Hvalsøes verden af eksklusive snedkerløsninger.

Det danske snedkerfirma Garde Hvalsøe har fornyet showroomet i Aarhus med respekt for Mejlborgs historiske ramme. 

Bag redesignet står Bunn Studio, og med det 600 kvadratmeter store showroom er fordelt på to etager med seks forskellige rum og udfolder Garde Hvalsøes og Dinesens fælles passion for træ og smukt håndværk. 

”Redesignet af showroomet i Aarhus er et naturligt skridt i vores udvikling og grundlæggende ønske om at give kunderne en ekstraordinær oplevelse. Bunn Studio har skabt et lyst og smukt showroom, der danner en udsøgt ramme om vores håndværk og evige jagt på kvalitet og samtidig viser Garde Hvalsøes holistiske tilgang til design”, siger grundlægger Søren Hvalsøe Garde.
 
Indrettet som et privat hjem
For at opnå en uhøjtidelig og hjemlig stemning har Bunn Studio tilføjet et komplet badeværelse og soveværelse til showroomet. 

Bunn Studio har blandt andet designet et badekar såvel som en seng med en specialfremstillet DUX-madras, hvilket gør det nemt at visualisere en mastersuite med skræddersyede Garde Hvalsøe møbler i sit eget hjem. 
 
Bunn Studio har taget udgangspunkt i det varme og bløde lys, der falder ind gennem de store vinduer mod Aarhus Havn og Kystvejen, og ladet det sætte stemningen for hele showroomet. 

Målet var at skabe en tilbagelænet og gæstfri atmosfære, hvor man som besøgende kan tilbringe en hel dag.

- HCL

Mere fra Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

Designbase.dk – Forum for design- og interiørbranchen

http://www.designbase.dk

Designbase.dk – forum for design- og interiørbranchen – er et erhvervsmedie og community, som dækker alle fagbrancher inden for design og interiør, og som er målrettet direkte til og læst af fagfolk. Partnere på Designbase.dk kan bidrage aktivt med indhold/erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af Designbase.dk. Vi udkommer dagligt på Designbase.dk, uge…

Se virksomhedsprofil  

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere