Fremtidens butik er i fokus på Formland

Hvad bliver hipt i de kommende sæsoner, og hvordan sikrer man, at forretningen følger med udviklingen? Der er tonsvis af svar og inspiration at hente, når Formland Autumn 15.-18. august 2019 åbner dørene til et oplevelsesunivers fyldt med sæsonens produkt

09.08.2019

Sponseret

Formland

Skandinaviens banebryder nr. 1 slår takterne an, når Formland torsdag 15. august 2019 officielt åbner den 71. udgave af interiør- og designmessen i MCH Messecenter Herning. Her vil ledelsesrådgiver og foredragsholder Torben Wiese, der er kendt fra både radio og tv, give et motiverende indspark til, hvordan man som virksomhed gør op med 'plejer' og både overlever og vinder i en tid med konstant udvikling og stigende konkurrence.

- Der skal i dag være et "why", før forbrugerne vælger at gå ind i en butik. Vi forventer alle mere og mere og vil have unikke oplevelser. Derfor kan butikkerne heller ikke nøjes med at være forandringsparate - de skal være forandringsskabende og hele tiden udvikle sig. Det samme gør sig gældende for Formland, hvor vores oplevelsesunivers hele tiden flytter sig for fortsat at være inspirationskilde for de mange besøgende. Og det er netop denne problemstilling, som Torben Wiese kan give nye, opfriskende inputs til - til gavn for hele interiør- og designbranchen, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm, projektleder på Formland.

Torben Wiese er også blandt talerne på SPEAK UP-scenen i Hal E, hvor han torsdag kl. 10.30 vil dele ud af sine guldkorn i foredraget 'Bryd vanen, bøj fisken og få succes'.

Se hele foredragsprogrammet her 

Inspirerende foredrag og kreative oplevelsesmiljøer

Ser man nærmere på Formlands foredragsprogram, står det hurtigt klart, at der messen igennem bliver rig mulighed for at hente inspiration, som booster forretningen bredt. På SPEAK UP kan man blive opdateret på de kommende sæsoners trends og farvetendenser, høre om fremtidens forretningsmodeller og forbrugsvaner samt få et dybdegående indblik i branchens udvikling og udfordringer.

Bag de lærerige oplæg står stærke spillere som farveekspert fra Pantone Abigail Bruce, den svenske trendekspert Stefan Nilsson, trendforsker og ejer af pej gruppen Louise Byg Kongsholm samt strategisk digital rådgiver Anita Dalsgaard.

Besøgende kan også se frem til at lade sig inspirere af messens mange trendområder, udstillinger og communities såsom Lightning og Dining i Hal C, VÆRKET i Hal D, 'We Care' i Hal E, Café Composé i Hal H, ONE i Hal F og SELECTED BY i Hal E. De kreative oplevelsesmiljøer er skabt i samarbejde med ledende trendeksperter og influenter som Anette Eckmann, Mads Arlien-Søborg, Allan Torp og Louise Dorph samt designduoerne FLYHELSTED og HØEG+MØLLER.

Styling Event og hæderspriser

Under hele messen kan man hente konkrete tips og tricks til styling af sin butik i Hal E, hvor Danske Dekoratører byder på Styling Event. Besøgende kan både forudbestille en gratis one-2-one-session med en dekoratør eller kigge forbi området for at få indspark til nye indretningsidéer. Samtidig kårer Formland i samarbejde med Danske Dekoratører messens to bedste stande.

Messens sidste dag byder også på prisoverrækkelse, når Designbaseprisen uddeles til den mest innovative og nytænkende design- og interiørbutik. Det sker søndag kl. 11.30 på SPEAK UP. Foruden æren giver den prestigefyldte pris også adgang til at repræsentere Dansk Design under overrækkelsen af den internationale GIA Award i Chicago.

Foruden det bugnende aktivitetsprogram står 465 udstillere klar til at præsentere deres nyeste sortimenter, som fordeler sig over ti messehaller med alt fra bolig, belysning og botanik til køkkenudstyr, kunst og keramik. Traditionen tro kan besøgende glæde sig til at gå på opdagelse hos toppen af dansk design, der ved Formland Autumn 2019 tæller brands som Normann Copenhagen, Rosendahl Design Group, Andersen Furniture, Dottir, Georg Jensen og Stelton.

Mere fra...

27.11.2023Formland

Sponseret

Speak Up!

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland zoomer ind på gastronomiens verden

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland’s grønne oplevelsesunivers

27.11.2023Formland

Sponseret

En branche i konstant udvikling kræver kreativ nytænkning

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland investerer i fremtiden

Formlands Greenhouse bliver et oplevelsesunivers

06.07.2023Formland

Sponseret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023