Fremdrift i interiørbranchen Rikki Tikki Company og Mette Ditmer Design indgår strategisk samarbejde

Pr. 1. Januar 2016 indgår Rikki Tikki Company et strategisk samarbejde med Mette Ditmer Design.

Samarbejdet varsler vækst og nye tider i interiørbranchen, hvor der også fremadrettet satses på dansk design på det danske og internationale marked.

Med samarbejdet med Mette Ditmer Design slår Rikki Tikki Company nye takter an og giver plads til et designsprog, der ikke tidligere har været en del af Rikki Tikki Companys designportefølje.

Strategisk beslutning for Mette Ditmer Design ApS
For Mette Ditmer og hendes team var der tale om en strategisk beslutning. ”Vi har vækstet stort i de seneste år, og valget stod mellem at opbygge en omfattende organisation selv, eller indgå et samarbejde om den del af forretningen, der handler om salg, distribution og marketing til andre. Her har Rikki Tikki Company ekstra ressourcer, og vi forventer os meget af  samarbejdet,” fortæller designer og direktør Mette Ditmer.

Forventer betydelig vækst de kommende år
”Vi kan mærke, at finanskrisen er ved at være bag os. Nybyggerier og boligsalg er i vækst, og det smitter altid positivt af på vores branche. Vi mærker en stigende optimisme,” fortæller Thomas Hjort, direktør i Rikki Tikki Company.

Her satser man stort på samarbejdet med Mette Ditmer, og forventer i øvrigt en generel vækst i Rikki Tikki Company over de kommende år: ”Alt i alt skal vi kunne fastholde vores danske markedsandel og samtidig sikre en vækst på e-commerce og eksport med 10% om året over de kommende år. For Mette Ditmer alene forventes en fordobling af omsætningen i løbet af de næste 5 år,” uddyber Thomas Hjort.

Kunderne vil have værdi for pengene
Og selvom krisen nok er ovre, så har det også forandret kundernes indkøbsvaner: ”I dag vil vores kunder først og fremmest købe kvalitetsprodukter. De vil have design, kvalitet og funktionelle produkter. Krisen har gjort os mere prisbevidste, men det betyder interessant nok, at prispunktet er en sekundær overvejelse, når forbrugerne vælger vores produkter til,” uddyber Thomas Hjort.

Salgsstrategien bibeholdes
I samarbejdet med Rikki Tikki Company bibeholdes den nuværende salgsstrategi. Thomas Hjort, Direktør i Rikki TIkki Company uddyber: ”Vi ser Mette Ditmer som et højtprofileret brand, og er enige i den nuværende salgsstrategi, som vi med tiden ønsker at vækste yderligere i samarbejde med Mette Ditmer og hendes virksomhed. Vi vil bibeholde den nuværende salgs- og kanalstrategi og samtidig fokusere på eksport.”

For mere info kontakt
Anne-Sophie Lahme, Lahme Kommunikation, tlf. 2759 2173, mail: annesophie@lahme.dk
Mette Ditmer, designer/direktør, Mette Ditmer Design ApS, tlf. 4041 7798, mail: mette@metteditmer.dk
Thomas Hjort, Direktør, Rikki Tikki Company, tlf. 4082 9191, mail: thj@rikkitikki.dk

Rikki Tikki Company er brandhouse for en bred skare af danske interiørdesignere og er specialiseret i salg, produktion, distribution og markedsføring af dansk design til hele verden.

Mette Ditmer Design har eksisteret siden 1995, med designer og indehaver Mette Ditmer i spidsen. Mette Ditmer designer og udvikler interiør til boligen defineret ved enkle linjer, nordisk minimalisme og tidens tendenser.

02.10.2017Rikki Tikki

Sponseret

Magi, eventyr og uperfekte nisser

30.09.2017Rikki Tikki

Sponseret

Asiatisk håndværk med nordisk touch

28.09.2017Rikki Tikki

Sponseret

Ny AW17 kollektion fra Andersen Design

27.09.2017Rikki Tikki

Sponseret

Notes By Susanne Schjerning AW17

26.09.2017Rikki Tikki

Sponseret

Mørk og eksklusiv efterårskollektion fra Mette Ditmer

26.09.2017Rikki Tikki

Sponseret

Blomsterne, der holder sig friske for evigt

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023