Formland: Alle sanserne skal udfordres

Hele verden har været udfordret det seneste halvandet år – også design- og interiørbranchens messer. Men udfordring er godt, mener projektleder for Formland Flemming Andersen, der glæder sig til at sætte alle sanserne i spil hos såvel udstillere som besøgende på Formland til februar.

Fra Formland. Foto: Tony Broechner / MCH..

Inspiration og faglig viden er kodeordene på Formland, og vil også være det, når man slår dørene op fra 3.-6. februar 2022.

”Der er ingen tvivl om, at Formland har været igennem en kraftig udvikling i de senere år. Fra at være en handelsmesse, hvor der i stor grad blev lagt ordrer, til i dag at være et sted, hvor inspirationen er i højsædet. Hvor indkøberne kan se den kommende sæsons nyheder, pakket ind i masser af kreativitet og nytænkning med nye, inspirerende stande, storytelling og spændende set-ups med stort fokus på branding. Samtidig kan de besøgende få masser af nye input fra de mange foredragsholdere, der på Speak Up-scenen fortæller om alt fra trends til ”glæden ved at vente i en lang kø”. Det siger Flemming Andersen, der er projektleder for Formland.

Han er heller ikke i tvivl om, at det seneste halvandet år med coronapandemi har understreget for alle, hvor vigtigt det personlige møde og den handel, det medfører, er.
”Og for Formland vil det altid være den vigtigste del af messen. Vi har ved selvsyn oplevet, at digitale initiativer aldrig vil kunne stå alene. Mødet mellem mennesker går ikke af mode, og det uventede kommer netop via det personlige møde”, mener Flemming, der dog slår fast, at de digitale initiativer fremadrettet vil være et fint supplement til messen, og han fortæller, at man fra Formland også løbende udvikler nye digitale lag.

Mere afstand - på den positive måde
Men man har også lært af corona, og på den kommende Formland-messe vil der derfor være mere afstand mellem standene og diverse opbygninger. ”Det har en positiv indvirkning på helhedsindtrykket, udstillernes stande kommer bedre til deres ret, og indkøberne ser produkterne på en ny måde”.

Når det gælder udviklingen af Formland i fremtiden, slår Flemming fast, at man vil investere i udvikling og inspiration på alle områder, så messen altid tager udgangspunkt i de ønsker og behov, der er i branchen og i markedet.

”Alle sanser skal i spil og udfordres, specielt hvis vi som repræsentant for en hastigt udviklende interiør-, møbel- og designbranche skal forblive et ’must see’”, siger han. ”Vi skal fortsætte med at udvikle og tænke i løsninger, som netop er fornyende, udfordrende og agile for vores udstillere at tage del i”.

Flemming slår også fast, at bolig-, design- og interiørbranchen er i udvikling, og at den brancheglidning, der er, åbner op for nye samarbejder med nye brancher.
Et godt eksempel på det er møbelbranchen, der denne gang favnes af Formlands designunivers på Formland Furniture.

Det er blevet muligt, fordi MCH A/S og Møbelmessen Skandinavien har lavet en aftale om at lade møbelmessen være en integreret del af Formland Spring.

”Vi har skabt et nyt koncept, der matcher ind i Formlands univers, men med stor respekt for den ti år gamle messe, som Møbelmessen Skandinavien var. Vi ser den som et ekstra ben på Formland, og ikke mindst som en naturlig del af messen, der nu rummer både møbler, design og interiør”.

Der er ingen tvivl om, at sammen kan vi meget mere, mener Flemming, og han ser det som en stor fordel for møbelbranchen at blive ‘pakket ind’ i Formland. Møbelsegmentet får sin egen hal i Hal L ved siden af ONE, hvor der allerede i dag findes enkelte møbeludstillere.
”Det er et helt naturligt match at samle interiør-, design- og møbelbranchen, og vi tror på, at den nye konstellation vil tiltrække nye besøgende - nationale som internationale
indkøbere, og at såvel møbelsektoren som Formland vil styrkes af samarbejdet”.

Curvy Reflections
Formlands trendområde, der er skabt af Studie Flyhelsted, har denne gang fået overskriften Curvy Reflections.
”Curvy Reflections er et showroom med en kontrastfuld og elektrisk ramme af materialerne stål, glas og spejl. Denne sitrende og energiske stemning får modspil af de bløde, runde og organiske former”, lyder det fra Sofie Helsted og Mille Fly, der videre siger:
”Kontrasterne er store og mulighederne mange i den tid, vi lever i. Der er ikke noget, som er rigtigt eller forkert - det skal være dig. Vi skal acceptere hinanden som mennesker - uafhængigt af køn. Vi skal stå ved, hvem vi er, og ikke dømme hinanden ud fra, hvordan vi ser ud.

De kurvede organiske former og linjer præger designet af både møbler og accessoires. Et formsprog med stærke referencer til kroppen og naturen, hvor de feminine former og unikke linjer hersker. Det bløde, runde og omfavnende udtryk skaber tryghed og ro.
Det taktile udtryk fylder hjemmet med bølgende gardiner, vatterede og quiltede sengetæpper og polstringer i bouclé. Flere materialer og strukturer mødes. Kreativiteten får masser af plads, den har givet mod på mere individualisme, og der, hvor materialer og strukturer mødes, er der plads til mønstre og farver.

De afdæmpede neutrale beige og varme toner er stadig i fokus, men får modspil af de
sarte pasteller og de kraftigere toner. Vi tør tilsætte mere optimisme til vores hjem, og vi giver vores omgivelser karakter - med farver på vægge og møbler.

Som kontrast til det bløde og runde ser vi hårde materialer; krom, stål og spejl, som hører til i forskningens innovative verden. Et udtryk for det sterile, praktiske og rene med materialer, der udstråler udvikling, opfindsomhed og nye løsninger - Fremtiden.
Vi søger et mere rent og ærligt liv både i forhold til vores bolig og vores livsstil. Vi rækker både frem - mod udvikling og fremskridt - og tilbage - mod en mere holistisk levevis i pagt med vores omgivelser. Vi skal genopfinde os selv og finde nye spændende muligheder i de nye begrænsninger”.

Trendcaféen i hal H har Anette Eckmann/Eckmann Studio indrettet under overskriften ”PURE DANSK CAFÈ ”. Her tages udgangspunkt i råvarerne fra den unge danske upcoming virksomhed PURE DANSK, der gør det nemmere at få danske linser, ærter og bønner på tallerkenen, dyrket lokalt og økologisk på danske marker. En hyldest til den nye kostpyramide.


Foredrag og workshops
Formland er også masser af spændende foredrag, der giver tilhørerne gode input med hjem til butikkerne. Det sker fra Speak Up-scenen, ligesom der er workshops i Greenhouse i Hal K.
Blandt de mange spændende foredrag, der kan høres alle dagene, er Studie FlyHelsted, der fortæller om tankerne bag Trendzonen Curvy Reflections. Hvad afspejler den. Hvilken trend vi bevæger os ind på. Hvilke kontraster mødes.
Køb rigtigt ind til sæsonen spring/summer 22 fortæller Mette Lykkegaard From fra Pej Gruppen om, og visual merchandiser, dekoratør og PR-specialist Stine Grubbe holder et foredrag med overskriften ‘Fra Commerce til Community’.

“Som detailhandlere bliver vi nemlig nødt til at finde en ny rolle, hvis vi vil have relevans og loyalitet fra forbrugeren i fremtiden”, mener Stine, der ser på, hvordan man gentænker sit detailhandelskoncept, så det lever op til det, forbrugerne søger i dag. Og det er noget ganske andet, end vi har været vant til de sidste 150 år.
"Glæden ved at vente i en lang kø…” er et andet ganske interessant foredrag af Susanne Løgstrup Amdisen fra MindYourBusiness. I en hverdag, hvor kunderne synes at få mere og mere travlt, og derfor prioriterer benhårdt, søger de hurtige og bekvemme løsninger og de gode oplevelser ude i den fysiske detail.

“Tænker du over, hvad det er, dine kunder oplever, når de står og venter i kø i din butik? Bliv klogere på hvorfor og hvordan, og få samtidig svaret på hvornår en kø er lang... eller FOR lang."
Hvordan bliver de nye seniorer guld værd for din forretning? Det giver trenddesigner og brandudvikler Susanne Juul Barnak et indblik i.

Om få år vil gennemsnitsalderen i Europa være +40 år. Er I som virksomhed klar til denne senior-tsunami, der allerede vælter ind over markederne? Eller risikerer I med jeres nuværende strategi at overse målgruppen og dermed misse et stort potentiale? De nye seniorer sætter en anderledes dagsorden, der stiller reviderede krav til fremtidens design, kvalitet og holdbarhed. Hør hvad de nuværende og kommende 50+ seniorer vil bruge tid og penge på - nu og i fremtiden.

Julie Daugaard, executive growth & strategy director, dentsu Danmark inviterer til årets trendstudie: PULSE22. En rejse, hvor attraktionerne undervejs er ny forbrugeradfærd, kreativ mediebrug og innovative cases. Destinationen er rendyrket inspiration, og med dig hjem til souvenir-hylden får du nye idéer og konkrete værktøjer til, hvordan du skal gribe 2022 an.

Herudover fortæller Jakob Aaen, medstifter af Målbar om Bæredygtighed og klimatal, og Torben Lorentsen, foredragsholder og underviser: Er dine kunder et Dankort med arme og ben - eller...? ...er de rigtige mennesker af kød og blod?
Mennesker vil have kundeoplevelser og kundeservice, der får dem til at føle sig set som mennesker, og det er lige det, DU kan med din personlighed og udstråling. Mennesker skaber relationer, og relationer skaber resultater.

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

25.09.2026Designbase.dk

Ny CEO skal drive Basic & Mores vækst

24.09.2026Designbase.dk

JYSK runder 52,3 milliarder i omsætning

24.09.2026Designbase.dk

Søstrene Grene åbner nyt B2B-forretningsben

23.09.2026Designbase.dk

SOFACOMPANY åbner ny butik i Stavanger

22.09.2026Designbase.dk

Virksomheder mangler overblik over værdien af AI

16.09.2026Designbase.dk

Apuls får bøde for vildledende tilbud

15.09.2026Xilium

Sponseret

Den dyreste fejl ved ERP? At vente med et projekt, man allerede ved er nødvendigt

14.09.2026Designbase.dk

30 finalister klar til Danish Design Award 2026

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Jinhan Fair - Home & Gifts
Messe
Jinhan Fair - Home & Gifts

Jinhan Fair for Home & Gifts ( Jinhan Fair for Short ) is the largest and most professional export trade platform on the professional sector of home & gifts, and also the only UFI approved export trading fair of home & gifts in China.

Dato

21.10.2026

Sted

PWTC, Guangzhou, China

Dimex aps
Messe
Nordstil – orders.meetups.lifestyle.

As the central meeting point for the north, Nordstil attracts a large number of buyers to Hamburg every year. This is where regional retailers and many others meet innovative products to enrich their range for the coming season. A wealth of inspiration and a selection of products from all styles that cannot be found anywhere else in northern Germany.

Dato

09.01.2027

Sted

Hamborg Messe

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Når tekstiler former fremtidens rum

Tekstiler er for længst rykket ud af rollen som dekoration. De skaber stemning, forbedrer akustikken, tilfører varme og struktur og er med til at definere både private og professionelle rum. På Heimtextil 2027 i Frankfurt samles den internationale branche for at vise, hvor tekstildesign er på vej hen.

Dato

12.01.2027

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

One House. All Interior Designs

Dato

14.01.2027

Sted

Paris

Copyright 2023