Et drømmematch skaber et nyt kreativt kraftcenter

Ro Collection og True North Designs går sammen. Selskabet bag Ro Collection har nemlig købt True North Designs med en ambition om at forny den danske designtradition, og med en fælles vision om at skabe ny global vækst for godt dansk design.

”Et fælles værdigrundlag og en stærk gensidig tillid er blandt grundstenene i det nye samarbejde mellem Ro Collection og True North Designs”, siger Christian Lauesen, brand director fra Ro Collection (siddende) og grundlægger af True North Designs, Martin Colberg (stående). Foto: Ro Collection..

Et fælles værdigrundlag og en stærk gensidig tillid er blandt grundstenene i det nye samarbejde mellem Ro Collection og True North Designs, og Christian Lauesen, brand director fra Ro Collection og grundlægger af True North Designs, Martin Colberg, slår sammen fast, at man har en fælles målsætning om at bidrage til revitaliseringen af den danske designtradition ved at skabe smukke produkter, som efterstræber det tidløse, og som mennesker kan og vil have i deres hjem i mange år frem i tiden - og gerne på tværs af generationer.

Samarbejdet blev en realitet 1. januar 2022, hvor de to virksomheder blev lagt sammen under Ro Collections navn. Samtidig er True North Designs’ team og aktiviteter flyttet til Falsled, hvor Ro Collection allerede har base i dag, og dermed vil man sammen skabe et nyt kreativt kraftcenter på Sydfyn, hvor man vil designe og udvikle både møbler og boligtilbehør.

“Ro Collection har, siden virksomheden i 2013 blev grundlagt, arbejdet på tværs af materialer og produktkategorier for at skabe en stærk kollektion af boligtilbehør i høj kvalitet baseret på naturens egne materialer som træ, keramik og glas. Men vi har hele tiden haft en drøm om at lancere møbler, når vi havde styrken og erfaringen til det”, siger Christian Lauesen.

For Martin Colberg fra True North Designs har det været vigtigt, at værdigrundlaget rækker udover det, som alene handler om, hvilke produkter, man tilbyder til markedet. 

“Det handler om at respektere naturens ressourcer. Det handler om at fremme det gode håndværk, og det ligger næsten i selve navnet “at få ro på”. At sænke tempoet og gøre tingene ordentligt og skabe design, som er blivende og som mennesker knytter sig til og holder fast i”, siger Martin Colberg.

“Derudover er der også et helt sæt af menneskelige værdier, som er meget centrale for mig. Jeg slipper jo de ledelsesmæssige tøjler for min virksomhed og træder ind i en rolle, hvor mit fokus er at skabe produkter og udvikle samarbejder med vores leverandører, og det hverken kunne eller ville jeg gøre uden tillid til de værdier, som Christian omfavner som leder”.

True North Designs har på få år skabt en stærk møbelkollektion med træet som det bærende materiale. Særligt kendt er Salon stolen, som står på en række danske ambassader verden over, i danske kulturinstitutioner og i danske hjem. 

Martin Colberg er dermed lykkedes med at transformere en klar vision omkring æstetik, værdier og formsprog til et stærkt sammenhængende sortiment af møbler med solide rødder i dansk snedker- og designtradition. En vision som Martin også giver udtryk for som medvirkende i kulturprogrammet ‘Danmarks næste klassiker’, der lige nu vises på DR1. 

”Produkterne komplementerer hinanden utrolig godt. Det er næsten som om, de to brands er skabt for hinanden fra begyndelsen, og for os er det et drømmematch,” siger Christian Lauesen. Foto: Ro Collection.

Et drømmescenarie 
“Vi har samme tilgang til design og formgivning, hvilket betyder, at vores produkter komplementerer hinanden utrolig godt. Det er næsten som om, de to brands er skabt for hinanden fra begyndelsen, og for os er det et drømmematch”, siger Christian Lauesen. 

“Det smukke ved vores sammenlægning er, at ingen af os har måttet redefinere den grundlæggende vision for det, vi laver”, siger Martin Colberg og fortsætter: 

“Efter de første møder mellem Christian og jeg i Falsled på Sydfyn, stod det klart for mig, at skulle projektet lykkes i et større fællesskab, så gav det mening, at vi flyttede til Falsled til Christian og resten af teamet. Derfor bor vi nu her i vandkanten med havet og skoven lige udenfor døren”. 

“Det handler om at gøre sig umage og fastholde en høj målsætning om kvalitet, designværdi og originalitet i alle nye produkter”, supplerer Christian Lauesen.

“Vi får jo et nyt team tilknyttet, der er virkelig kompetente inden for træ og konstruktion – de kommer til at arbejde tæt sammen med vores eksisterende team, der er meget erfarne inden for håndlavet glas og keramik, og det giver nogle fantastiske muligheder for at frembringe produkter i flere forskellige naturlige og taktile materialer”.

“Det er samtidig magtpåliggende for os at fastholde en entreprenant virksomhed, hvor vi er agile, arbejder i et højt tempo og tager hurtige beslutninger. Vi organiserer os i en flad og klar struktur, hvor der er meget kort fra den gode idé til en konkret beslutning”, forklarer Christian Lauesen.

Således har mennesker og virksomheder fundet hinanden i et værdifællesskab og i erkendelsen af, at sammen er de stærkere end hver for sig. Og kun sådan kan visionen om at udbrede dansk design til verden indfries. 

Ro Collection eksporterer i dag til mere end 20 lande på verdensplan, og skaber originalt dansk design produceret i Europa sammen med talentfulde designere og håndværkere. 

Selskabet bag Ro Collection, Design Collection Denmark, har rødder og opstart i Singapore. Baseret på et stærkt globalt netværk og en forståelse for dansk design, har virksomheden skabt signifikant global udbredelse af danske brands i Asien, Australien, New Zealand og Europa med mere end 1.000 forhandlere i 100 lande. Et netværk, som det nye Ro Collection selvfølgelig har tænkt sig at benytte sig af.

“Dansk design er et symbol for os - næsten på linje med Dannebrog. Men traditioner som ikke nænsomt bliver fornyet, de visner og dør til sidst. Derfor vil vi være med til at sikre, at dansk design bliver ved med at være relevant derude. Det forudsætter dog, at der er nogen, som tør at revitalisere det, som dansk design reelt set er kendt og anerkendt for, og det gør man ikke ved at lancere noget, der har været der tidligere. Så vi bygger videre på nogle stolte traditioner og en arv, som dem, der er gået foran os, har skabt. Men vi gør det på vores egen måde og med nye, innovative designere og designs”, fastslår Christian Lauesen.

De to samarbejdspartnere forventer, at man hurtigt er i stand til at fordoble omsætningen i forretningen. 

“Vi er ikke så fokuserede på profitabiliteten til at begynde med, men den er selvfølgelig en forudsætning for at drive forretning på længere sigt. Vores fokus bliver i første omgang udvalgte markeder i Europa, som i forvejen fungerer godt for begge brands og for eksklusivt dansk design generelt, men på lidt længere sigt er det klart, at vi selvfølgelig vil gøre brug af vores moderselskabs internationale netværk, så vi gennem det kan sikre, at også designfans på den anden side af jordkloden får adgang til Ro Collections lærke produkter”, slutter Martin Colberg og Christian Lauesen.

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

03.02.2026Designbase.dk

Nye bogføringskrav kan ramme 40.000 virksomheder uden varsel

02.02.2026Designbase.dk

Danske virksomheder er klar til europæisk teknologi

02.02.2026Designbase.dk

SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed

30.01.2026Witt Denmark A/S

Sponseret

Roomba ruller videre: iRobot styrker fundamentet og sætter kurs mod næste kapitel

30.01.2026Designbase.dk

Officielt miljømærke i markant vækst

30.01.2026Designbase.dk

Bruger du AI i din markedsføring?

29.01.2026Designbase.dk

Når stilheden bliver grøn

29.01.2026Designbase.dk

Når stilheden bliver grøn

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

Som den førende internationale messe for sæsonbestemt dekoration og festlig dekoration åbner Christmasworld op for effektive designmuligheder, der overrasker kunderne. For nye synergier, der tilbyder merværdi.

Dato

06.02.2026

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Seminar
Ambiente 2026: Nye muligheder for danske HoReCa-aktører

Frankfurt-messen sætter fuldt fokus på hotel-, restaurant- og cateringbranchen – og åbner dørene for danske leverandører med design, funktionalitet og bæredygtighed i højsædet.

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld, Creativeworld og Ambiente

Generelle tendenser og temaer på de tre store forbrugsvaremesser, fokuserer på at give forbrugerne mulighed for at skabe personlige og mindeværdige øjeblikke, hvilket er et perfekt match til temaet "Make the Moment Yours".

Dato

06.02.2026

Tid

09:00

Sted

Frankfurt am Main

Salone del Mobile.Milano
Messe
Salone del Mobile

The Salone Internazionale del Mobile is a hub of experimentation and cross-pollination, a meeting point and a place for new opportunities to reflect on the world of design and planning. The 2025 edition will take place from 8th to 13th April 2025, in the Rho Fiera Milano spaces, as is traditional.

Dato

21.04.2026

Sted

Milano

MESSE C - Furniture Fair
Messe
MESSE C FurnitureFair

MESSE C Furniture Fair er den nye messe for hele den danske og nordiske møbelbranche.

Dato

26.04.2026

Sted

Fredericia

3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

A platform to showcase & celebrate great design 3daysofdesign is a festival for dreamers, doers and the design curious.

Dato

10.06.2026

Sted

København

Copyright 2023