Det personlige møde er på mode

Den 74. udgave af interiør- og designmessen Formland sluttede søndag i MCH Messecenter Herning efter fire dage med fælles passion, flotte stande, produktnyheder, inspirerende trends og det personlige møde i højsædet. Både udstillere og besøgende fremhævede værdien af messemediet og den personlige dialog.

24.08.2021

Sponseret

Formland

 

De flere end 10.000 indkøbere, stylister og andre branchefolk på Formland kunne besøge 10 haller med 412 udstillere, som fremviste et væld af produktnyheder og sæsonaktuelle varer. Herudover var der også mulighed for at hente ny inspiration i blandt andet trendområder, det nye grønne sanseunivers og de mange velbesøgte ekspertforedrag.

Blandt både udstillere og besøgende fremhæves værdien af igen at kunne mødes og have den personlige dialog. Det glæder ledelsen i MCH, der har været hårdt ramt af coronakrisen de seneste 17 måneder.

- Vi smiler alle i MCH. Og det gør vi som kvittering for de mange smil og den positive stemning, vi har oplevet mellem udstillere og besøgende på messen, siger Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S, og understreger:

- Vi er glade og meget taknemmelige for opbakningen til Formland og for at være tilbage igen.

Det personlige mødested
Blandt de 412 udstillere på Formland kunne de besøgende fagfolk både opleve trendsættende upcoming designere og store, velkendte brands; heriblandt Stelton som i mange år har været fast udstiller på Formland og derfor var glade for at være ude og møde kunderne ansigt til ansigt igen:

- Vi tager på Formland for at møde vores kunder. Du kan vedligeholde kunderelationer via Zoom og Skype, men at mødes face to face, hvor man bygger relationer, er det allervigtigste. Formland er markedspladsen for Danmark, og derfor skal vi være på Formland - så det er vi altid, fortalte Michael Ring, ejerleder hos Stelton, og tilføjede:

- På Formland kan jeg møde 40-50 kunder under en messe, og hvis jeg skulle bruge den tid på at besøge butikker, skulle jeg bruge langt mere tid. Så messen er også en effektiv måde at møde sine kunder og vise dem produkterne.

Hos Ib Laursen, der designer og sælger boligindretning og brugskunst, var der heller ingen tvivl om værdien af at være på Formland:

- Det har været helt fantastisk at være på messe igen. Vi har virkelig nydt at komme ud og møde både kunder og kolleger. Formland er ubetinget det bedste forum til at samle branchen. Som virksomhed får vi en unik mulighed for at præsentere vores kollektion og vores nyheder. Vi har haft nogle fantastiske dage, og der er ingen tvivl om, at investeringen kommer tilbage igen mange gange, sagde Peter Laursen, administrerende direktør for Ib Laursen.

Glade besøgende
På besøgsdelen var der også store smil at spore, og særligt det at være ude og møde kollegerne fra branchen og se og føle produkterne blev understreget hos mange. Én af dem, der havde glædet sig særligt meget til Formland, var Ulla Simmelsgaard fra Kop & Kande i Hellerup, som er fast besøgende på Autumn-messen:

- Det er fantastisk at være på messe igen og møde folk. Jeg kommer primært på Formland for at møde leverandørerne fysisk, se varerne i levende live og møde mine kolleger i Kop & Kande. Det er også enormt inspirerende at være rundt på messen og se alle produkterne, og samtidig er der en helt speciel stemning, som man virkelig har savnet. Der hersker en generel følelse af, at det hele er på vej tilbage på rette spor, og det er pragtfuldt, fortalte Ulla Simmelsgaard, butiksejer Kop & Kande Hellerup.

Også Dorte Elene Hansen, ejer af butikken og webshoppen KAiKU, var meget begejstret for at være på messe igen:

- Det er fantastisk at være tilbage på Formland - og møde både kolleger og leverandører igen. Det er så længe siden, og vi har bare glædet os for vildt. Jeg åbnede butik i 2007 og har været her til alle messer siden, for Formland er bare noget særligt. Som Georg (Sørensen, red.) plejer at sige, så går det personlige møde mellem mennesker aldrig af mode, og det er det, vi gør her. Vi møder hinanden, og når man gør det, så bliver man inspireret.

Håber Formland er et vendepunkt
De positive udstillere og besøgende på Formland skaber både glæde, optimisme og stor taknemmelighed hos ledelsen i MCH.

- Gennem de seneste fire dage er vi blevet bekræftet i behovet for at mødes fysisk og personligt. Derfor har Formland forhåbentlig været et vendepunkt for messemediet, det personlige møde og for os alle i MCH. Et vendepunkt for tiden, der kommer - og et godt afsæt til de seks messer, der følger de næste ni uger. Af hjertet tak til udstillerne og til alle, der har bidraget til og besøgt dette års Formland-messe, slutter Georg Sørensen, administrerende direktør i MCH A/S.

Formland Autumn 19.-22. august 2021 blev besøgt af 10.501 fagfolk fra 25 lande. Næste interiør- og designmesse, Formland Spring, finder sted 3.-6. februar 2022.

Mere fra...

27.11.2023Formland

Sponseret

Speak Up!

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland zoomer ind på gastronomiens verden

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland’s grønne oplevelsesunivers

27.11.2023Formland

Sponseret

En branche i konstant udvikling kræver kreativ nytænkning

27.11.2023Formland

Sponseret

Formland investerer i fremtiden

Formlands Greenhouse bliver et oplevelsesunivers

06.07.2023Formland

Sponseret

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023