Dejligt at kunne samles på et Formland tilbage i form

Formland Spring er næsten tilbage på samme niveau som før coronapandemien. Det står klart, efter interiør- og designbranchen var samlet i MCH Messecenter Herning for at præsentere produktnyheder samt for at handle, hente inspiration og netværke.

Foto: MCH/Tony Brøchner.

9.572 besøgende fra 27 lande har ladet sig drage af design- og interiørbranchens nyeste trends og tendenser, der har været udfoldet på Formland Spring 2022 i MCH Messecenter Herning, hvor 325 udstillere inden for alt fra boligtilbehør til blomsterdekorationer viste deres dugfriske varer, ligesom både talks og trendmiljøer har været tilløbsstykker for fagfolkene.

”Det, der opsummerer den netop overstående Formland Spring, er stemningen. Den var positiv og konstruktiv, og alle – besøgende som udstillere var glade for igen at kunne mødes, netværke og handle. Vi havde næsten lige så mange besøgende, som på en normal Spring-messe. Der var indkøbere fra 27 lande mod normalt 35. Det, mener vi, er ret stærkt, så vi er ganske godt tilfredse”, lyder det fra Formlands projektchef Flemming Andersen. 

Hos Lübech Living blev der indgået samarbejdsaftaler med både danske og internationale indkøbere og butikskæder på Formland. Foto: MCH/Tony Brøchner .

Hvad han er rigtig godt tilfreds med er, at Formland Furniture, der havde debut på den netop afsluttede messe, var en succes.

”Udstillerne og de besøgende melder tilbage, at de fik den synergi ud af det, de gerne ville have, og der blev skrevet ordrer. Alt andet lige er det en svær tid at starte et nyt projekt i, så med succesen denne gang, faldt der en sten fra mit hjerte”, siger Flemming Andersen med et smil.

Marianne Jensen, der er formand for brancheforeningen Faga og indehaver af Eurotex, der har været at finde på Formlands udstillerliste næsten fra begyndelsen, er også tilfreds med messens forløb.

”Formland kunne i år fejre sit 75. jubilæum, og det var rigtig dejligt at kunne gøre det med en åben messe, og kunder på standen. Men det har også været en lidt underlig messe; at fejre, at det er 75. gang, der holdes messe i Herning, men at det sker med coronaen i baghovedet og stadig med afstand mellem mennesker”. 

”Men selv om at vi nu på andet år ikke er helt oppe at køre, så var det glædeligt at møde sine kunder, og man fornemmede, at de var glade for at komme ud for at blive inspireret”, siger Marianne, der slår fast, at der stadig er en del indkøbere, der ikke vover sig på messe. 

”Dem, der har klaret sig fint under corona køber ind på fuld skrue, men der er stadig en del, der tager den mere forsigtige kurs, som måske er bange for corona-udsigterne eller som ligger inde med lidt for store varelagre. Vi kunne godt have ønsket os lidt flere besøgende, til gengæld var dem, der kom, glade, og de lagde gode ordrer. Søndagen var lidt anderledes, end den plejer at være. Her manglede vi lidt af den gode energi”.

Den bæredygtige designvirksomhed TINTOK havde en succesfuld messedebut på Formland Spring med nye kunder og kontakter. Foto: MCH/Tony Brøchner .

Curvy Reflections

Formlands trendområde, der var skabt af Studie Flyhelsted havde denne gang fået overskriften Curvy Reflections.

”Curvy Reflections er et showroom med en kontrastfuld og elektrisk ramme af materialerne

stål, glas og spejl. Denne sitrende og energiske stemning får modspil af de bløde, runde

og organiske former”, lyder det fra Sofie Helsted og Mille Fly, der videre siger: 

”Kontrasterne er store og mulighederne mange i den tid, vi lever i. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert - det skal være dig. Vi skal acceptere hinanden som mennesker - uafhængigt af køn. Vi skal stå ved, hvem vi er, og ikke dømme hinanden ud fra, hvordan vi ser ud.”

De kurvede organiske former og linjer præger designet af både møbler og accessoires.

Et formsprog med stærke referencer til kroppen og naturen, hvor de feminine former og

unikke linjer hersker. Det bløde, runde og omfavnende udtryk skaber tryghed og ro.

På trendområdet var der skabt et taktilt udtryk, ét der fylder hjemmet med bølgende gardiner, vatterede og quiltede sengetæpper og polstringer i bouclé. Flere materialer og strukturer mødes. Kreativiteten får masser af plads, den har givet mod på mere individualisme, og der, hvor materialer og strukturer mødes, er der plads til mønstre og farver.

Der var fokus på de afdæmpede neutrale beige og varme toner, men de fik et fint modspil af de sarte pasteller og de kraftigere toner. Vi tør tilsætte mere optimisme til vores hjem, og vi giver vores omgivelser karakter - med farver på vægge og møbler.

Og ser man på messen generelt var de grønne toner krydret med de orange nuancer klart gennemgående.

Som kontrast til det bløde og runde ses hårde materialer; krom, stål og spejl, som

hører til i forskningens innovative verden. Et udtryk for det sterile, praktiske og rene med materialer, der udstråler udvikling, opfindsomhed og nye løsninger.

”Vi søger et mere rent og ærligt liv både i forhold til vores bolig og vores livsstil. Vi rækker

både frem - mod udvikling og fremskridt - og tilbage - mod en mere holistisk levevis i pagt

med vores omgivelser. Vi skal genopfinde os selv og finde nye spændende muligheder i de nye begrænsninger”, lyder det fra Mille og Sofie.

Trendcaféen i hal H havde Anette Echmann/Eckmann Studio indrettet under overskriften ”PURE DANSK CAFÈ ”. Her tog man udgangspunkt i råvarerne fra den unge danske upcoming virksomhed PURE DANSK, der gør det nemmere at få danske linser, ærter og bønner på tallerkenen, dyrket lokalt og økologisk på danske marker. En hyldest til den nye kostpyramide.

Nyt møbelområde

Blandt nyhederne på dette års Spring-messe var Formland Furniture, der bød på en hel hal dedikeret til møbler. Udstillerlisten omfattede blandt andet den danske møbelproducent Top-Line, der repræsenterer Quadrant, Canett Furniture og ABC Reoler, som har haft en "fantastisk premiere" på Formland.

”Der har været en helt særlig intensitet på messen. Der er kommet en masse kunder forbi, og vi har gjort nogle gode handler - det bedste ved at være her har været salget. Hos Top-Line har vi valgt at gå fuldt ind i det, og det gør vi igen næste år, hvor jeg håber, at vi kan fylde ikke bare én, men to haller. Der er ingen tvivl om, at det har været det helt rigtige at samle møbelindustrien side om side med interiør- og designbranchen på Formland, siger Thomas Krogh Brink fra Top-Line.

Formland til august

Efter den netop afsluttede messe, ser Flemming Andersen fortrøstningsfuldt frem mod efterårets messe. ”Vi har fået lagt en stærk grobund for efteråret, og vi ser frem til et normalt forløb og en endnu bedre mulighed for at mødes fysisk i et setup, hvor det i højere grad handler om business end om corona-restriktioner”.

Som vanligt vil Formland Autumn have et stort Dining-område, og konceptet bliver det samme velkendte”, siger Flemming, og slutter af med at slå fast, at han er rigtig godt tilfreds med forløbet af Formland Spring. 

”Vi arbejder i en branche, hvor man i høj grad har brug for at mærke og se hinanden. Det havde 9500 besøgende og vores udstillere mulighed for. Så vi er glade”.

Også administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen er tilfreds.

”Efterårets gode takter for messemediet er blevet yderligere styrket, og de mange synlige smil og den positive stemning på messen betyder meget for os alle i MCH - både nu og i arbejdet med de kommende messer” glæder sig over, at Formland igen og for 75. gang har været rammen for det personlige møde mellem udstillere og de besøgendes forretninger”, fastslår han og slutter af med at sige: ”Af hjertet tak for opbakningen til udstillerne og til alle, der har bidraget til den unikke messestemning på Formland”. 

Interiør- og designbranchen samles igen i MCH Messecenter Herning 18.-21. august 2022, hvor Formland Autumn finder sted.

EVA SOLO

Sponseret

Lysende kunstværker

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

18.11.2024Designbase.dk

Når ulykken er ude til julefrokosten: Er det en arbejdsskade?

18.11.2024Designbase.dk

Erhvervsudvalget vil forbedre vilkår for danske virksomheder

14.11.2024Designbase.dk

54% af danskerne foretrækker fysiske butikker

13.11.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark i 2024

11.11.2024Designbase.dk

Temu opfordres til at overholde EU’s forbrugerregler

06.11.2024Designbase.dk

Nye satser for beskatning af personalegoder i 2025: Se reglerne her

05.11.2024Designbase.dk

&Tradition opnår B Corp-certificering

31.10.2024Droppery

Sponseret

Rivièra Maison samarbejder med Droppery for at tilbyde sømløs dropshipping

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
IHGF
Messe
IHGF Delhi Fair 2024

Det bedste af Indiens håndværk

Dato

16.10.2024

Tid

09:00

Sted

India Expo Center & Mart, Greater Noida, Delhi-NCR

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Stockholmsmässan
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023