Dansk kaffesucces til Mellemøsten

Den aarhusianske kaffesucces La Cabra skal nu også servere ristede bønner i Dubai.

Pressebillede: Moccamaster.

Når man taler om specialkaffe er det svært at komme uden om prisvindende La Cabra kafferisteri, der har solgt kaffe af høj kvalitet til kaffehungrende aarhusianere siden 2012. Rygtet om kaffen fra Aarhus har desuden spredt sig til resten af verden, og La Cobra leverer i dag til 40 forskellige lande. Nu er turen kommet til Mellemøsten - nærmere betegnet verdens næststørste shoppingcenter, Dubai Mall.

“Vi er interesseret i at skabe et spændende, globalt kaffenavn, og har haft et internationalt udsyn de sidste tre år, men det er nyt for os med interesse fra Mellemøsten”, fortæller Esben Piper, som er indehaver af La Cabra i en pressemeddelelse og fortsætter: “Det er spændende at finde dygtige mennesker rundt i verden og lære nye kulturer at kende, men vi samarbejder ikke med hvem som helst, for de skal have samme kvalitet, som vi har. Vi har nu fået en partner i Dubai, og de er allerede blevet vores største kunde. Det er dem, vi eksporterer mest til. Nu skal vi i fællesskab åbne en kaffebar og er inde over alt fra arkitektur til koncept.”

Anderledes kaffekultur

“De interesserer sig ikke for alkohol. Men kaffe er lige så kompleks en råvare som vin, og det er virkelig spændende at se deres respekt for faget,” fortæller Esben Piper. 

I Mellemøsten har kaffekendskabet og -forbruget primært været begrænset til den lille kop med arabisk kaffe. Men nu vil aarhusianeren udbrede kendskabet og åbne for smagsoplevelsen. “Det er en anderledes kaffekultur, men stadig med udgangspunkt i oplevelsen - og ikke bare at vågne. De har en stor interesse for kvalitet og historie, men en helt anderledes tilgang til risteri. Det er en spændende mulighed for os. Vi rister fint, så det bliver så delikat som muligt, og så hele arbejdet forud for at det bliver til kaffe, viser sig i koppen - fra den karakteristiske smag i kaffebæret på træet til jorden, det kommer af. Ligesom med vin. Vi arbejder tæt sammen med kaffefarmen, og det afspejler sig i kvaliteten”, forklarer Esben Piper.

Kærlighed til kaffe

Esben Piper drømmer om at åbne flere kaffebarer og udbrede kaffeoplevelsen både herhjemme og i udlandet. Han ønsker, at andre oplever kaffen, som han selv gør. “Jeg er forelsket i håndværket og grundigheden, det er helt rituelt for mig. Jeg er sulten efter store smagsoplevelser, og så er jeg nysgerrig på nye oplevelser, hvor man dykker ned, kradser i overfladen og finder noget interessant. Det er en oplevelse at gå på opdagelse hos nogen, som gør det anderledes. Derfor glæder jeg mig også til at se deres tilgang og omhyggelighed omkring kaffeprocessen i Dubai.”

Det behøver ikke være dyrt

Esben benytter Moccamaster kaffemaskiner til at brygge sin kaffe på, og det anbefaler han også til andre: ”Jeg advokerer altid for, at man bruger Moccamaster, for det skal være nemmere og mere tilgængeligt for alle at få god kaffe og gå op i kaffe. Det kræver ikke dyre espressomaskiner, man skal bare bruge kaffe af god kvalitet, vand der egner sig, en kværn og en fin maskine. Det skal ikke være kompliceret. Det fik vi vist ved hjælp af Moccamaster ved Michelinuddelingen,” fastslår Esben Piper

Esben Piper åbnede La Cabra i Aarhus med sin stedfar. Han rejser i øjeblikket meget rundt og oplever andre kaffekulturer. 

www.lacabra.dk

www.moccamaster.com/dk

Stockholm Furniture Fair

Sponseret

Stockholm Furniture Fair 2025 fremhæver fremtidens konstruktion og hænderne bag håndværket

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

12.03.2025Xilium

Sponseret

Problemer med IT systemet? Kom jeres hovedpine til livs med automatiseringen af forretningssystemet

12.03.2025Designbase.dk

Stort millionboost til kvindelige iværksættere

11.03.2025Designbase.dk

Overenskomst på plads for handel, viden og service

07.03.2025Designbase.dk

Hver femte kvinde er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø

06.03.2025Designbase.dk

Ældre medarbejdere ønsker fleksibilitet

05.03.2025Xilium

Sponseret

Bogføring af varelager pr. faktura - Få styr på dit lager og økonomi i realtid.

05.03.2025Designbase.dk

SMVdanmark: Regeringens plan vil give os flere faglærte

04.03.2025Designbase.dk

Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023