Jobopslag

Creative Production Manager til dansk multibrand designhus

ROSENDAHL DESIGN GROUP

www.rosendahldesigngroup.dk

  • info@rosendahldesigngroup.dk
  • 45 88 66 33
  • Slotsmarken 1
Se profil  
Stilling: Creative Production Manager til dansk multibrand designhus
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Hovedstaden
Oprettelses­dato: 08.07.2019
Søg job  

Til vores nye Creative Team søger vi en Creative Production Manager med et skarpt organisatorisk overblik og erfaring med produktionsledelse, der kan sikre et effektivt produktionsflow i contentudviklingen til vores 9 brands.

Som Creative Production Manager hos Rosendahl Design Group bliver du en del af et kreativt hus, der arbejder med dansk design og efterspurgte designskatte.

Under ledelse af vores Head of Marketing vil du have det overordnede ansvar for planlægning og produktionsledelse af de kreative produktioner og herunder sikre overholdelse og maksimalt udbytte af budgetterne.

Dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Ansvarlig for produktionsledelse og for vores produktionsflow
  • Sikre at vi når i mål med vores content production fra det kreative team
  • Udarbejde tidsplaner, budgetter, arbejdsflows
  • Foretage bookinger m.m. og sikre overholdelse af tidsplan m.m.
  • Planlægning af årskalender for det kreative team
  • Sikring af kvaliteten i vores medieproduktionerStrukturering af  billed- og videobank og sikre tilgængelighed i content

Du får en stor kontaktflade både internt og eksternt, og det er derfor vigtigt, at du er en udadvendt teamplayer, som kan tænke på tværs af afdelinger og behov. Eksternt vil du arbejde med vores fotografer, stylister, tekstforfattere og reklamebureauer, mens du internt vil indgå i en større marketingafdeling, som også omfatter Marketing Managers, PR, Store Design, Layouter, Project Managers, Digital Marketing Specialister m.fl.

Din profil
Stillingen som Creative Production Manager er nyoprettet, så du skal have stor lyst til at skabe og udvikle din egen rolle i samarbejde med vores Head of Marketing og vores kreative team. En af dine største udfordringer bliver at jonglere mellem 9 brands og sikre, at vi når i mål med vores contentproduktion.

Som person er du udadvendt og en dygtig kommunikator. Du har flere års dokumenteret erfaring med produktionsledelse af video, digital content og andre medieproduktioner, og du arbejder struktureret med øje for detaljen. Du er en handlekraftig produktionsleder, som påtager sig ansvaret for at nå i mål med outputtet, og du formår at motivere andre til at arbejde sammen mod et fælles mål.

Sidst men ikke mindst er det afgørende, at du brænder for dansk design og vores produkter.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at skabe systemer og processer
  • tænker og arbejder på tværs af medier, platforme, foto, video, tekst m.m.
  • er up to date mht. nyeste formater og produktioner
  • har solid erfaring med at optimere og sikre et effektivt produktionsflow
  • har min. 5 års erfaring fra lignende stilling fra et webbureau, kommunikationsbureau eller et design/reklamebureau
  • har en relevant digital uddannelse samt løbende uddannelse inden for kreativ produktion
  • er flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale

Vi tilbyder 
En fleksibel arbejdstid på 37 timer i en virksomhed med gode arbejdsforhold og et uformelt arbejdsmiljø i lyse og inspirerende omgivelser med base i Hørsholm. Et fagligt udfordrende miljø, hvor barren for vores visuelle materiale ligger højt. En afdeling med et godt sammenhold, hvor der altid er plads til et godt grin, selvom vi har et højt tempo. En lønpakke, der forhandles individuelt, pension og sundhedssikring. 

Spørgsmål og ansøgning 
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Marketing Margit Friis på tlf. 2516 0862 eller HR-partner Anna Maria Skourup på tlf. 2516 0741.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og kalder løbende til samtaler henover sommeren. Vi modtager kun ansøgninger, der er søgt online via link

  Designbase.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere