Cocooning er en del af tidsånden

En grundlæggende og dyb kærlighed til materialerne uld og alpaka er det, der driver Jesper Castillo Olsen fra Silkeborg Uldspinderi. Alligevel var han ikke i tvivl om, nødvendigheden af at transformere den gamle velrenommerede virksomhed fra at være producent til at være et internationalt brand.
I dag tager Jesper sig således af uldnørderiet med den kæmpe store ekspertise, det indebærer, mens Kasper Boje Nielsen som COO står for strategierne. Matchet ser ud til at fungere perfekt, og Jesper Castillo Olsen er glad for den udvikling, Silkeborg Uldspinderi har undergået.
”Fra at stå med den rå uld i hænderne til at se de smukke, færdige produkter, der kommer ud af det, når designerne har været inde over, er fantastisk”, siger han, og han mener grundlæggende, at det er kombinationen af nørdethed og nysgerrighed, der skaber produkterne, og som i øvrigt gennemsyrer alt det, man gør i virksomheden.
”Der er en teknisk begejstring og en ærlighed, der bunder i, at alt det, vi laver, skal holde. Og vores filosofi er klar: Vi vil aldrig have et produkt i sortimentet, vi ikke selv vil bruge”, lyder det fra Jesper, der med et smil tilføjer, at hans kone er testpilot af plaiderne, og at hans hjem er ”laboratoriet”.

Cocooning er en del af tidsånden
Hygge og cocooning er en del af tidsånden, som Silkebord Uldspinderi tapper lige ind i. Vi holder af at ”neste” og vi bruger plaiden, når vi skal pakkes ind og tage en pause i sofaen eller på terrassen. ”Derfor fortjener kunderne, at produktet holder i mange år, for der er en stor værdi i at kunne trække stikket og gøre sig sin pause så behagelig som muligt”, forklarer Jesper, og han sammenligner plaiden med et skjold mod stress og et produkt, der tager tiden ned i et andet tempo.
Ulden, som Silkeborg Uldspinderi køber kommer bl.a. fra Skandinavien, alpaka-fibrene kommer fra Peru. Den klassiske, skandinaviske uld væves og spindes på et væveri i Litauen, som har en enorm knowhow, og som man har samarbejdet med i mange år. Alpaka-fibrene bearbejdes i Peru, hvor man har over 5000 års erfaring med alpaka-fibrene, og af mennesker, der sætter en ære i, at kvaliteten er i top.
”Ikke mindst i Peru er den lokale forankring stor, og man mærker, at tingene spirer og gror. Samtidig har de stor respekt for os som kunde, så vi har en god og stor sparring med dem – ligesom vi i øvrigt også har med vores samarbejdspartnere i Litauen”, forklarer Jesper.
Det er ham, der står for udvælgelsen af ulden til plaiderne, og han fortæller, at det skal være specielt lange uldfibre. ”Jo længere fibrene er, jo mindre peeling opstår der, og jo blødere og stærkere bliver plaiden”.
Og så fortæller han, at uld fra New Zealand er mere hvid end skandinavisk uld, fordi fårene ikke står på stald som i Skandinavien, og fordi de skandinaviske får får mere at spise. Så man kan altså ikke bare købe uld – det handler om relationer igennem mange år, hvis man skal have det bedste.
Som cocooning er økologi også en del af tiden, vi lever i. Men her sætter Jespers professionalisme ind. ”Næsten alt uld er økologisk, fordi dyrene går frit og græsser, men fordi der kommer en label på, bliver det ikke en bedre vare. Og går der en halv million får på en slette, kan man jo ikke spærre dem inde, man kan ikke garantere, hvad de spiser, og at der ikke kommer et fly ind over med noget sprøjtegift eller andet. Man taler også om fem basale dyrerettigheder, der skal overholdes - og selvfølgelig skal de det. Men et krav om at dyrene skal gå inde, er umuligt at leve op til, for dyrene går frit på store sletter eller i Andesbjergene, hvor de er livsgrundlaget for de familier, der holder dem. De bruger ulden og dyrene er trækdyr, så selvfølgelig passer de på dem! At det skal certificeres og skrives ned, er noget, vi pådutter dem i vores vestlige verden, og dem, der udsteder certifikaterne, tjener penge på det. Vi foretrækker at arbejde efter principperne om gammeldags ærlighed og stolthed omkring det, vi gør”.
Jesper og Kasper slår helt fast, at man udelukkende bruger uld fra levende dyr. Bl.a. fordi ulden fra døde dyr også dør, og at kvaliteten dermed ikke holder, og man tænker miljøvenligt, der hvor det giver mening, bl.a. i forbindelse med farvningen af ulden. Den er certificeret.

Designet i Silkeborg
I forbindelse med den transformation, Silkeborg Uldspinderi har været igennem de senere år, har man etableret samarbejder med eksterne designere bl.a. Susanne Rützou, designduoen Witek & Golik, Tina Ratzer og Karin Carlander. Alt design styres af Anne Skyum Høgfeldt, der koordinerer og udvælger de designere, der matcher Silkeborg Uldspinderi. Men når det er sagt, så får designerne frie hænder til at arbejde med ulden. ”Vi definerer ikke, hvilken retning, de skal gå i. vi vil hellere lade deres kreativitet få frit spil”, fortæller Kasper, der videre beretter, at det har været en givende proces, og at man har fået skabt nogle internationalt spændende produkter i materialer fra den fine alpaka til den grove, skandinaviske uld.
Faglighed og viden er kompetencer, der sættes højt hos Silkeborg Uldspinderi, og derfor betaler man gerne lidt mere for at få tingene gjort ordentligt og autentisk, og man rykker ikke produktionen fra fabrik til fabrik for at spare 10 pct. Det er også den holdning, der kommunikeres ud: Godt design og kvalitet koster.
”Vores kunder er vores ambassadører. Vi har indtil nu solgt efter mund-til-mund-metoden, og vi gider ikke diskutere pris, for vores produkter vinder, når man rører ved dem”, lyder det fra Kasper, der tilføjer, at Silkeborg Uldspinderi har været underleverandør til mange andre brands, netop fordi man kan levere den samme høje kvalitet år efter år.
”Vi går ikke på kompromis, og vi blander ikke mikrofiber i ulden for at gøre produktet billigere. Vi skaber produkter, der holder i mange år, og det bliver vi ved med”.
Han fortæller også videre, at det er en hygiejnefaktor for Silkeborg Uldspinderi, at produkterne skaber værdi, at de gør en forskel og at det ikke bare er et markedsføringsstunt, når man fortæller om kvaliteten og holdbarheden.

Tråde tilbage til 40’erne
Jespers far startede Silkeborg Uldspinderi i 1987, og i 1990 lancerede man sine første plaider, men arbejdet med ulden trækker tråde helt tilbage til 40’erne, hvor Jespers far arbejdede på et uldspinderi på Falster.
”Min far begyndte at fremstille plaider, fordi han arbejdede med uld, men i Danmark indsamlede man det og brændte det, fordi der var støttekroner i det. Det, synes han, var synd og skam. Han havde en kærlighed til råvaren og senere til produkterne, og han udviklede dem løbende.”
I dag er Silkeborg Uldspinderi internationalt orienteret mod 40 markeder, som man bearbejder enten via agenter eller distributører. De største markeder er dog Skandinavien og Tyskland.
”Men vi er en niche, og det er det, vi gør bedst”, fortæller Kasper og Jesper, forklarer videre, at kunderne typisk er møbelbutikker, designbutikker, museer og gallerier, ligesom indretningsarkitekter bruger plaiderne som supplerende produkter. Herudover sælges mange plaider til gavefirmaer, og man leverer desuden til private label.
Prismæssigt spænder produkterne fra 500 til 2500 kr., og Kasper fortæller, at hvor det er standard naturplaiden, der sælges flest af, er det på plaider i babyalpaka, der er den største vækst.

Et brand med historie
Siden Kasper kom til virksomheden for godt et halvt år siden, er der også sket en udvikling. Virksomheden er blevet trimmet, og de før 1000 varenumre er nu skåret ned til 400, ligesom Anne Skyum Høgfeldt er blevet ansat til at arbejde ikke med sæsonens farver men med tidens farver og tendenser.
”Jeg har været hos Kähler i ni år, før jeg kom til Silkeborg Uldspinderi. Faktisk kom det sig af, at jeg læste en artikel om de ambitioner, man havde for virksomheden, og derefter inviterede jeg mig selv på en kop kaffe hos Jesper. Det førte til min ansættelse, og jeg synes, det er fantastisk spændende at arbejde i en virksomhed med historie. Og så komplimenterer vi hinanden rigtig fint. Jeg laver planer og eksekverer, Jesper ødelægger dem”, siger Kasper med et smil, og fortæller videre, at et af hans mål er at sikre, at Silkeborg Uldspinderi ikke længere er Danmarks bedst bevarede hemmelighed.
”Det føles lidt som at arbejde med en startup-virksomhed – men med historie. Der er en iværksætterånd i firmaet, alle medarbejdere er med, og udviklingen går helt klart den rigtige vej. Men netop fordi virksomheden er ejet af Jesper, jagter vi ikke omsætning for enhver pris. Vi har fuldt fokus på det, vi er gode til, og der er et stort potentiale i det, vi gør”, fastslår Kasper, og et af målene er bl.a. at man skal kunne overskue det, man har gang i, og at Silkeborg Uldspinderi skal være et godt sted at være.
”Det er en super interessant rejse; vi skal udvikle os og samtidig holde fast i traditionerne og så skal vi udfordres på såvel vores strategier som på det faglige”.
Jesper beskriver virksomheden som et fly, der bygges, mens det flyver, og Kasper er i gang med en strategiplan for fremtiden – og det er netop de modsætninger, der gør, at de to fungerer så godt.
Og hvad de til gengæld er helt enige om er: ”Vi skal tænke nyt, og vi skal ændre det mentale mindset. Måske gøre tingene på nye og anderledes måder men med respekt for det unikke – for det er det, der er Silkeborg Uld-spinderi".