Brancheprofilen: ”Det er lidt en stor legeplads for mig”

Hos livsstilsvirksomheden House Doctor Group, der har skabt mærker som House Doctor og Nicolas Vahé, bliver der lagt vægt på, at kreativiteten får frit spillerum. Derfor er det altid en fornøjelse at komme på arbejde, fortæller Christine Lindgaard Bæk, der er brandmanager i virksomheden.

Hvad går dit arbejde som Brandmanager hos House Doctor Group ud på? 
Kort sagt er min opgave at udvikle de fire brands, som hører ind under House Doctor Group, nemlig House Doctor, Meraki, Nicolas Vahé og Monograph. Jeg har altså det overordnede ansvar for vores kommunikation. Jeg ser for eksempel på, hvordan vores kollektioner er sammensat, hvordan vi præsenterer vores brands bedst muligt, hvordan vi bliver ved med at være inspirerende og nyskabende, og om vi eventuelt skal skabe nye brands. Derudover arbejder jeg målrettet med, hvilke værdier vi gerne vil have, forbrugerne skal forbinde os med. Det er hamrende spændende.

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
Når man arbejder med design og livsstil, gælder det meget om at tro på den retning, man arbejder i. Her i virksomheden bliver rigtigt mange beslutninger taget på baggrund af mavefornemmelser. Men i takt med at vi bliver ved med at vokse, er det blevet sværere at argumentere for, hvorfor vi træffer de valg, vi gør. At få alle involverede parter til at have samme opfattelse af retning og værdier for det enkelte brand er derfor en af de udfordringer, som jeg har meget fokus på i øjeblikket. Derudover kan det godt være vanskeligt at have det fulde overblik over alle fire brands på én gang og vurdere, hvornår vi skal udnytte de synergier, der er ved, at vi står stærkt som en samlet virksomhed, og hvornår det er vigtigt, at vi taler vores eget sprog på de enkelte brands.

Hvordan skaber man sig et godt brand?
Arbejder man med livsstil, skal man altid sørge for at ramme tidsånden. Man skal først og fremmest være bevidst om den målgruppe, som brandet henvender sig til, og så skal man vide, hvilke argumenter der kan overbevise den tiltænkte målgruppe om at købe produkterne. Med brands som Nicolas Vahé og Meraki arbejder vi ligeledes meget med emballagen, fordi det er den, der i første omgang får forbrugerne til at tage produkterne ned af hylden. Men vi sørger også for at gøre vores forhandlere til rigtig gode ambassadører for vores produkter ved at vise dem, at de kan stole på os og kvaliteten af vores produkter.

Hvilke erfaringer kan du bruge fra dine tidligere jobs som grafisk designer?
Jeg ved, hvad det vil sige at være et kreativt menneske og arbejde kreativt. Jeg ved eksempelvis godt, at det nogle gange tager to timer at få en idé, andre gange tager det to minutter, men det kan også tage to måneder. Sådan er det at arbejde kreativt, og det er en stor fordel at kende til den proces.

Hvor er du om ti år?
Hos House Doctor bliver jeg jævnligt udfordret i at tænke anderledes og kreativt, jeg får lov til at prøve en masse forskellige ting af, og jeg udvikler mig både personligt og fagligt. Det er lidt en stor legeplads for mig at være hos House Doctor Group, så her er jeg forhåbentlig også om ti år.

Relateret indhold

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

15.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Smukke lanterner med karakter fra Villa Collection Denmark

15.04.2024Designbase.dk

Keramisk popkultur

11.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Indret med naturlig charme og godt håndværk

10.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Alt til forårsfrokosten fra Södahl

10.04.2024Designbase.dk

Fire makrotrends for de kommende år

09.04.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Vi bruger sand fra strandene på Sri Lanka

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023