Bovictus tror på fremtiden

Bovictus er inde i en positiv vækst. Derfor har virksomheden inden for kort tid ansat tre nye medarbejdere, der skal sikre den positive, fremadrettede udvikling. Zone får et nyt, knivskarpt DNA og skal nu i gang med at generobre positionen på markedet.

”Vi har troen på fremtiden!”. Sådan lyder det fra Jesper Franzen, der i august tiltrådte som salgs- og marketingdirektør hos Bovictus.

”Vores organisation fungerer godt og vore medarbejdere arbejder med stor passion, så vi er klar til at tage næste skridt med Zone som det brand, vi for alvor satser på at udvikle i den kommende tid”.

Samtidig understreger Jesper Franzen, at kursen også er sat for KJ Collection og Galzone, mens Villa Collection er under udvikling med nye anvendelsesmetoder. 

”Vi investerer benhårdt i fremtiden og retningen er klar”, lyder det fra Jesper Franzen.

Zone bliver som nævnt det helt store indsatsområde for Bovictus i tiden frem. Således bliver kollektionen delt skarpt op i fire kategorier: Wellness, Gourmet, Outdoor og Moments, der bl.a. rummer tekstiler, interiør med videre. I første omgang er fokusområderne Wellness og Gourmet. Her hvor man mener, potentialet er størst.

”Der er mange om buddet, men vi har en stærk position på markedet for Wellness og jeg tror på, at med det rigtige DNA er der også plads på Gourmet-markedet”, lyder det fra Jesper Franzen, der videre fortæller, at mantraet for Zone-produkterne er ”Design til din hverdag”.

”Det handler om funktionelle, designede produkter til en rimelig pris”, siger han. Således samarbejder Bovictus med nye designere, bl.a. med den unge designer Thomas Dudzinski, der står bag en flot serie med sit helt eget udtryk.

”Vi forsøger ikke at lægge alt for mange bånd på designerne. Det er kreative mennesker, der skal have lov til at udvikle sig med designet”, fastslår Jesper Franzen.

Netop for at understrege, at Bovictus for alvor vil noget med Zone i fremtiden, er Frank Jøhnke netop blevet ansat som brand manager, og han forklarer, at det lige nu handler om produkter inden for madtilberedning og servering.

”Vi lancerer et koncept, der forener tilberedning med servering. Ikke mindst for at imødekomme det behov, der er for pladsbesparende multifunktionsprodukter på markedet”.

Således arbejdes der med nye og velkendte materialer som bl.a. keramik på nye måder – og prisniveauet holdes på et fornuftigt niveau.

Udfordrer på den gode måde
Jesper Franzen slår fast, at Zone i fremtiden vil udfordre i kampen om kunderne. Gennem løbende produktlanceringer vil Bovictus markere, at virksomheden har en relevant position på markedet, og at man er med til at sætte trenden. Netop derfor har Bovictus allieret sig med Per Ellegaard, der tidligere ejede Villa Collection, som Bovictus købte i 2010. 

Per Ellegaard er i dag konsulent og skarp på inspiration og trends. Per Ellegaard laver moodboards – lige nu til spring/summer 16 – som indkøberne kan købe ind efter, og som designerne kan bruge som inspiration. Han tænker et-to år frem til gavn for hele designudviklingen i virksomheden. For det handler i høj grad om, hvor tendenserne bevæger sig hen på tværs af mærkerne.

 ”Vi skal være fremsynede og konstant sætte ting, der kan føre noget positivt med sig i gang. Derfor ser jeg hele tiden efter nye tendenser. Det kan være på en restaurant, en strøgtur, en ferie eller et helt fjerde sted, og så ser jeg meget på de farver, der er hotte nu samt på, hvor de bevæger sig hen. For vi har også en forpligtelse til at sikre, at det kunderne køber ikke er helt yt om et halvt år”, mener han.

Per Ellegaard bidrager med sin evne til at være trendspotter, og dermed opstår en alsidighed, der giver mange strenge at spille på for Bovictus. Jesper Franzen fastslår, at holdet med Per Ellegaard er mere komplet, og at medarbejderne er glade for de mange input. 

”Han kan noget, vi andre ikke kan. Han kan se i krystalkuglen og samtidig være der, hvor hr. og fru Jensen også er. Måske kan vi alle se, om en farve eller en given vare er god, men Per går et spadestik dybere”.

Designere der tænker kommercielt
Bovictus arbejder typisk med designere, der har et kommercielt blik for tingene, for man skal kunne levere et godt, funktionelt og spændende design og varer, der har relevans for forbrugerne. I det nye Zone koncept vil der således være nye trendfarver såvel som klassiske nuancer, og der er klart mulighed for spræl. Samtidig arbejdes der med et enkelt look, hvor nogle dele har et maskulint twist, mens andre har et feminint twist. Dog er ét sikkert: Alt sammen er udviklet ud fra parolen ”no nonsens”

”Dem, vi gerne vil henvende os til, er de forbrugere, der tør at mikse, og som gerne vil købe produkter, der kan give liv til badeværelset og køkkenet”, forklarer Frank Jøhnke, og Per Ellegaard supplerer med at sige, at for Zone handler det om at tænke i bredden.

”Vi skal ikke ramme de få, men være der i forhold til den stil og det udtryk, forbrugerne søger lige nu – og vi vil gerne hjælpe dem på vej. Det handler med andre ord om livsstil: Om det er den super cool individualistiske stil, eller om det er to-go kulturen.”

Per Ellegaard, Jesper Franzen og Frank Jøhnke er alle enige om, at det handler om at tage fat i de nye tendenser, samt at tænke dem, som forbrugeren tænker dem, og på den måde at skabe forretning for såvel forhandlerne som for Bovictus.

Storytelling er også en del af produktudviklingen i fremtiden, hvor de små historier skal skabes.

Zone styrker sin position
”Zone skal fortsat være et brand, kunderne går efter. Det betyder, at vi ikke vil gå på kompromis. Vi skal styrke vores position på markedet generelt. Wellness er i en virkelig god udvikling, så her handler det om at holde momentum, mens vi skal være markant stærkere på Gourmet. Outdoor og Moments kommer også. Men vi rykker ikke, før retningen er klar. Når det går stærkt kan der være en tendens til, at vi asfalterer den strategiske vej, mens vi kører, men med forretningsplanen på plads har vi i hvert fald defineret de nødvendige rammer”, fortæller Jesper Franzen, der slutter af med at fastslå, at man netop nu har så mange gode strenge at spille på, at den svære opgave ligger i at vælge fra”. 

Quilts of Denmark A/S

Sponseret

Dundyner: Det naturlige valg til vinteren

Formland

Sponseret

Formland skruer op for messens faglige program

Relateret indhold

28.08.2026Xilium

Sponseret

PPWR: Hvad er omfattet – og hvad skal virksomheder konkret have styr på?

25.08.2026Designbase.dk

Dansk økonomi bremser op efter stærk vækst

21.08.2026Designbase.dk

Ambiente Talents fejrer 25 år med designudstilling

19.08.2026Designbase.dk

SMVdanmark vil udskyde bøder for emballageregler

18.08.2026Designbase.dk

Salling åbner nyt livsstilsunivers i København

18.08.2026Designbase.dk

Konkursfald fortsætter – også i detailhandlen

18.08.2026Designbase.dk

Retail i 2086: Når kunstig intelligens overtager indkøbskurven

17.08.2026Designbase.dk

Formex giver børns idéer 112 meter på messen

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Svenska Mässan
Messe
Gothenburg Furniture Fair

The Nordic region’s leading meeting place for purchasing furniture, interior design, and lighting for home environments.

Dato

08.09.2026

Sted

Göteborg, Sweden

Maison&Objet
Messe
Maison&Objet

Past reveals future

Dato

10.09.2026

Sted

Paris

IHGF
Messe
62nd IHGF Delhi Fair autumn 2026

The ultimate home & lifestyle showcase

Dato

13.10.2026

Sted

New Delhi, India

Dimex aps
Messe
Heimtextil 2027: Everything gets woven together!

Where trends, design and global business intertwine: Heimtextil is your platform for home and contract textiles and textile design. Experience innovative solutions for the entire interior design: with the Heimtextil Trends 27/28, visionary design by Patricia Urquiola, textile sustainability and order volumes of all sizes. For even more synergies, business success and new contacts from all over the world!

Dato

12.01.2027

Sted

Frankfurt am Main

Dimex aps
Messe
Christmasworld – Full of magic

As the leading international trade fair for seasonal decorations and festive decorations, Christmasworld opens up effective design possibilities to surprise customers. For new synergies that offer added value.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Dimex aps
Creativeworld – HANDS ON WHAT’S HOT

Creativeworld is the ideal B2B meeting place and a source of inspiration for the professional creative community year after year. The next edition of the international trade fair for the hobby, craft and artists’ supplies sector will take place from 29.1. – 1.2.2027 in Frankfurt am Main.

Dato

29.01.2027

Sted

Frankfurt, Germany

Copyright 2023