Bliv klar til efterårets tilskudspuljer
I efteråret åbner SMV:Digital for fem puljer, hvor du kan søge om tilskud til at styrke forskellige digitaliseringsprojekter.
Den første tilskudspulje på 25.000 kr. til privat rådgivning har netop åbnet for ansøgninger, så er du SMV’er og har du brug for hjælp til at styrke digitalisering i din virksomhed, eller måske hjælp til at opstarte eller styrke din webshop, kan du med SMV: Digital få konkret rådgivning, viden og inspiration til at komme i gang eller videre med din digitale omstilling, automatisering eller e-handel.
De fem tilskudspuljer
SMV:Digital åbner løbende for tilskudspuljer, hvortil du kan ansøge om forskellige former for hjælp i form af privat rådgivning, investering i ny teknologi, udvikling af dine medarbejders digitale kompetencer. Kort sagt giver SMV: digital tilskudspuljer mulighed for at sætte skub i din virksomheds vækst og udvikling indenfor emner som automatisering og e-handel. Her kan du få overblik over efterårets puljer, samt læse mere om, hvad de hver giver tilskud til:
Er åben – Tilskud til privat rådgivning på 25.000 kr.: Digital omstilling: Tilskud til privat rådgivning på 25.000 kr. | SMV:Digital (smvdigital.dk)
Er åben – tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr. med fokus på værdiskabelse med data: Skab værdi med dine data: Tilskudsvoucher på 100.000 kr. til privat rådgivning | SMV:Digital (smvdigital.dk)
Er åben – tilsud til privat rådgivning på 500.000 kr. med fokus på digitalsikkerhed og ansvarlig dataanvendelse: Digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse: Tilskudsvoucher på 50.000 kr. til privat rådgivning | SMV:Digital (smvdigital.dk)
3. oktober – tilskud på op til 250.000 kr. til investerings- og rådgivningsstøtte: Investerings- og rådgivningsstøtte på op til 250.000 | SMV:Digital (smvdigital.dk)
10. oktober – tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr.: Tilskud til privat rådgivning på 100.000 kr. | SMV:Digital (smvdigital.dk)
Hvem kan søge?
Er du SMV og har du ambitioner med at styrke din digitalisering, kan du søge tilskudspuljen. Selve ansøgningsprocessen foregår via www.smvdigital.dk. Her kan du også finde ansøgningsskabelonen, -kravene og -processen. Har du spørgsmål til SMV:Digital eller har brug for sparring på dit virksomhedsprojekt, kan du få hjælp af dit tværkommunale Erhvervshus.
Du kan læse mere om de forskellige puljer og ansøge her: Tilskudspuljer i SMV:Digital i 2022 (smvdigital.dk)
-PF