Arabesk

Designstuderende fra Via Design & Business løb med sejren til årets FSC Design Award med et multifunktionelt møbel.

Pressebillede: FSC Design Award.

54 design- og arkitektstuderende fra hele landet udstillede d. 20. og 21. november deres bud på fremtidens bæredygtige trædesign hos Aller Media på Havneholmen i København. 45 designs blev vurderet af et professionelt dommerpanel fra designbranchen, som oplevede spændende bud på innovativt design lige fra bænke, garderobemøbler, stole, reoler til vikingespil og kaffekopper. 

Der var tæt løb mellem deltagerne, men vinderen blev Morten Schnedler Jørgensen fra Via Design & Business med designet Arabesk, som ifølge dommerne er et helstøbt design.

En af dommerne, Mads Arlien-Søborg begrundede valget af vinderen med:

”Designet er helstøbt og færdigdesignet. Det er i den grad lykkes at lave ét møbel med mange funktioner som ovenikøbet kan stables. Designet har stort kommercielt potentiale og kan skaleres i mange prisniveauer”. Desuden forholder Morten Schnedler Jørgensen sig til FN’s Verdensmål 12, som handler om ansvarligt forbrug og produktion. I sin udformning har Arabesk flatpackens kvaliteter men uden at være en flatpack.

Arabesk er et multifunktionelt møbel, der både fungerer som skammel, bord og opbevaring. Møblet kombinerer funktionalitet og æstetik, og designet er udført i FSC-certificeret egetræ.

”Jeg er vildt glad. Det er et stort skulderklap at vinde FSC Design Award, fordi bæredygtighed betyder meget for mig. Hvis jeg skal vinde en award, er det helt klart den her, jeg helst vil vinde. Her handler det ikke kun om designets funktion men lige så meget de bæredygtige valg, der ligger bag”, lyder det fra den glade vinder Morten Schnedler Jørgensen.

Præmien

Som vindere af FSC Design Award 2019 modtager Morten Schnedler Jørgensen et unikt samarbejde med møbelproducenten ScanCom International. Sammen indgår de et spændende sparringsforløb om udviklingen af Arabesk, hvilket indebærer en rejse til ScanCom Internationals fabrik i Vietnam, hvor de sammen vil arbejde på at udvikle prototypen frem imod et salgsklart FSC-certificeret produkt. På turen skal Morten Schnedler Jørgensen også opleve en FSC-skov på nært hold og gå på opdagelse i landets fantastiske natur.  

“En vigtig del af arbejdet med unge designere er den gensidige sparring. Vi får inspiration til nye designs og metoder, som vi kan bruge aktivt. Vinderen får mulighed for at arbejde med vores tekniske team, produktionsteam og produktteam. Der er altså rig mulighed for at influere og skabe udvikling,” fortæller Kommerciel Direktør hos ScanCom International, Lars Rudkjøbing om deres engagement i FSC Design Award.

www.fscdesignaward.org

aida a/s

Sponseret

Nyheder til bordet fra Confetti

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

12.01.2026Designbase.dk

Ny undersøgelse: Stor bekymring for cybertrusler blandt danske virksomheder

12.01.2026Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

09.01.2026Designbase.dk

I 2026 skal sigtekornet stilles skarpt på administrative byrder

08.01.2026Antex Plast A/S

Sponseret

Tekniske plastkomponenter

08.01.2026Designbase.dk

Fejlbetalinger må ikke koste kunderne penge

08.01.2026Designbase.dk

Dansk kemikers opfindelse gør forfalskning af varer umulig

07.01.2026Formland

Sponseret

MCH sætter historisk besøgsrekord

07.01.2026Designbase.dk

Konkurrenceankenævnet: Botex får medhold i konkurrencesag

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023