15.05.2023 | Furniture | Design
3daysofdesign: Formland og Magasin inviterer indenfor til udstillingen Terrassen & Salonen
Indhold fra partner Hvad er dette?
Når 3daysofdesign løber af stablen fra 7.-9. juni 2023 i København, åbner stormagasinet Magasin i samarbejde med interiør- og designmessen Formland for første gang dørene til den eksklusive udstilling Terrassen & Salonen.
Kurateret udstilling af Formland og Magasin
Formland og Magasin præsenterer en kurateret udstilling i Magasin, det legendariske stormagasin i København, under navnet Terrassen & Salonen. Udstillingen stiller skarpt på livsstil, design og indretning forankret i både inde- og uderum.
”Vi glæder os meget over samarbejdet med Magasin. Det er en unik mulighed at skabe en udstilling midt i det historiske og smukke stormagasin i hjertet af København. Udstillingen er strategisk godt placereret ift. 3daysofdesign, hvor der sker meget i området omkring St. Kongensgade, Bredgade og Kgs. Nytorv. Derfor forventer vi naturligvis en masse besøgende i løbet af de tre dage”,
udtaler Mads Arlien-Søborg.
Udstillingen i Magasin kan opleves på den imponerende tagterrasse på 2. sal samt i den imponerende aura af Kong Hans Salen. Samarbejdet mellem Formland og Magasin udspringer af en fælles passion for at præsentere design og indretning som et vigtigt livsstilsaspekt – og det er samtidig et resultat af et mangeårigt samarbejde.
Voksende outdoor-trend på Terrassen
Outdoor-livet har for alvor slået rod i skandinaverne, og tendensen vinder stadig frem, da vi ønsker en stærkere forbindelse til naturen og udelivet. For at skildre denne trend etableres der en oplevelsesværdig udendørsoase på Terrassen i Magasin, hvor design og livsstil vil stå i fuldt flor.
Udstillingen på Terrassen vil præsentere sig som en helhedsoplevelse, hvor de besøgende får mulighed for at sondere terrænet inden for både møbler, food, fashion og accessories fra udstillere som Sika, Plio, Morsø, Hay, Nordisk m.fl.. Der er med andre ord udsigt til et komplet og helstøbt outdoor-miljø.
Spirende designinspiration i Salonen
Der bliver adgang til en blomstrende inspirationstur i den imponerende Kong Hans Salen, hvor stemningen fra franske saloner og gallerier danner grobund for udstillingen: Salonen.
I salen venter der en æstetisk sanseoplevelse i et spændende univers prydet med eksklusivt design, smukke møbler, kunstnerisk belysning samt inspirerende tekstiler, print, glas og keramik.
Salonen byder på en mangfoldig buket af udstillere, som bland andet inkluderer Studio About, Our Society, Jore Copenhagen, Fundamental Berlin, Oxdenmarq, Reevein.
Bliv plantet på udstillingen ”Terrassen & Salonen”
Vi har stadig enkelte pladser til brands, der ønsker at blive en del af udstillingen. For tilmelding eller ved spørgsmål kontakt:
Mads Arlien-Søborg, kurator
hello@madsarliensoeborg.dk
Charlotte Hedegaard Johannesen, kurator:
chr@mch.dk
Flemming Andersen, projektleder
fla@mch.dk
Outdoor

FAGMESSEN FOR BLOMSTERHANDLERE OG HAVECENTRE INTEGRERES I FORMLAND
Nyheden Formland Garden lanceres på Formland Spring 2024 - det er resultatet af en aftale mellem Danske Havecentre og MCH A/S. Samarbejdet betyder, at Danske Havecentres årlige fagmesse fra næste år bliver en integreret del af Formland.
Indhold fra partner
Accessories

Branchen så fremad på Formland
Den 76. udgave af interiør- og designmessen Formland sluttede søndag, og de 394 udstillere fik fremvist produktnyheder, inspireret og netværket med de 9.000 fagfolk fra 27 lande.
Indhold fra partner
Design

Spirende iværksættere indtager Formland
40 kreative og talentfulde iværksættere udgør Creators Community-feltet på design- og interiørmessen Formland Spring, der finder sted i MCH Messecenter Herning 29.-31. januar 2023.
Indhold fra partner
Branchenyt

Formland åbnet med fokus på fremtiden
Interiør- og designmessen Formland Autumn slog torsdag morgen 18. august dørene op til fire dage med fuldt fokus på fremtid, vidensdeling og personlige møder. Verden er i dén grad i forandring, og Formland følger med i bestræbelserne på at imødekomme det
Indhold fra partner
Branchenyt

Formland lancerer ny fashion-koncepthal
Med koncepthallen ’Fashion & Lifestyle’ udvider interiør- og designmessen Formland sit fokus på mode og tilbehør – en udvikling, der er helt i tidens ånd, hvor grænser udviskes, og nye sammenhænge opstår.
Indhold fra partner
Food

Formland Autumn med øget kulinarisk fokus
To Michelin-kokke og en hel række kendte madinfluencere gæster Formland Autumn, der i år mere end nogensinde favner gastronomi og kulinariske oplevelser. Det sker i messens nye Event-Zone, der bl.a. byder på trendtalks, masterclasses, bordopdækning mm.
Indhold fra partner