25 år med finurligt og skævt design

Man elsker dem, eller man hader dem. De skønne, sjove, finurlige, herlige figurer fra Medusa Copenhagen. I år er det 25 år siden, de kom til live i Rie og Majbritt Bidstrups krøllende hjerner, og siden har de formået at få os til at smile og tænke: Verden er da ikke så slem endda.

Medusa Copenhagen fejrer i år sit 25-års jubilæum – med Rudolf i centrum. Foto: Medusa Copenhagen.

Krøllede indfald og krøllende hjerner, masser af humor og masser af glimmer. Det blev begyndelsen på Medusa Copenhagen, da Rie og Majbritt Bidstrup for 25 år siden etablerede Medusa Copenhagen.
Startskuddet lød egentlig lidt tidligere, da de to åbnede en brugskunstforretning på Christianshavn. Og som de to kreative sjæle, de er, var det selvfølgelig ikke nok med ”bare” en butik. De rippede den lokale farvehandel og skabte deres egen julepynt med en succes, som de slet ikke havde forestillet sig.

Majbritt og Rie Bidstrup skabte Medusa Copenhagen for 25 år siden. Foto: Medusa Copenhagen.

Vi sidder i deres hyggelige værksted, hvor Rudolfer i alle afskygninger holder et vågent øje fra hylderne i behageligt selskab med engle, gardere og søde dyr, og hvor nye finurlige figurer får liv på det store bord blandt glimmer, farvetuber, lim og ler.
Majbritt og Rie er mor og datter, og sammen har de igennem 25 år skabt dét univers, der udgør Medusa Copenhagen.

“Det er et stort privilegie at arbejde sammen, og jeg er enebarn, så der er ingen jaloux søskende”, siger Rie med et smil. Men de fortæller også, at de arbejder sammen som kollegaer, og to minutter senere spiser de frokost som mor og datter. “Men vi tænker ens, og det er sjældent, vi er uenige. Vi sidder overfor hinanden, får ideer, ping ponger og udvikler sammen”.

Rie er den kommercielle del af duoen, mens Majbritt er kunstneren, og den konstellation er en del af hemmeligheden bag succesen. For når Majbritt får vilde ideer, kan Rie trække dem i den købmandsmæssigt rigtige retning.
“Men det er da fantastisk at kunne få lov til at gøre en hobby til sit levebrød”, er de to helt enige om, og de fortæller, at de er meget hands-on, når der skal udtænkes nye figurer eller nye Rudolfer i nye kostumer. 

“Vi er altid nysgerrige, vi inspireres af alt, vi ser og af, hvad vi selv står og mangler til julebordet juleaften. For har vi et behov, er der højst sandsynligt også andre, der har det. Men først og fremmest sætter vi os ned og begynder at arbejde, og så ser vi, hvad der sker. Og typisk, når vi er halvvejs igennem den kreative proces, skriver vi ned og får styr på tankerne og retningen”.

De to fortæller også, at de kan være meget selvkritiske – og ind imellem for meget. “Men her må vi lytte til venner og veninder”. 
Et par sæsoner deltog Majbritt og Rie på Tivolis julemarked, og dét at kunne præsentere hele universet og fortælle historierne om de skønne figurer og deres helt eget liv, var en oplevelse, lyder det. “For vores figurer skal ikke stå alene. Så er de bare plastikdyr, der knækker på et tidspunkt. De skal stå sammen, og de skal fortælle en sød historie, hvad enten det er hjemme hos forbrugeren, eller det er i butikken”.

Foto: Medusa Copenhagen.

Respekt for håndværket
Bag hver af de fantastiske figurer ligger mange timers arbejde; kreative tanker og håndværk, og det er der mange, der ikke tænker på.
“Hver eneste figur støbes, poleres og håndmales. Og ja, man kan købe figurer, der er sprøjtet ud af en maskine for 70 kroner i et lavprissupermarked, men de mangler brandets sjæl. Den kan du købe for 300 kroner – det samme som du giver for en buket blomster”, siger Majbritt. 

At Medusa Copenhagen skulle have 25-års jubilæum, havde hverken Rie eller Majbritt forestillet sig, da de designede den første julepynt i butikken på Christianshavn.
“Men det bliver ved med at være sjovt og spændende, og derfor bliver vi ved”. For det er det absolutte kriterie for de to er; at det er sjovt og hyggeligt. 
Igennem årene har Medusa Copenhagen fået en stor fanskare.

“Vi har de vildeste, mest trofaste fans, der kender vores figurer bedre end os selv”, siger Rie med et smil, og fortæller om en fan, der har et helt værelse fyldt til bristepunktet med Medusa-ting. Og forståeligt nok, for man kan da ikke andet end at blive glad selv på den kedeligste dag, når man bliver mødt af de sjove, herlige, forunderlige og fantasifulde figurer.

De ved godt, at figurerne deler vandene. “Enten elsker man dem, eller man hader dem. Men det er også meningen. De skal ikke være seriøse og pæne. De skal være sjove, finurlige og lidt grimme, og fælles for dem alle sammen er, at vi ikke designer noget, vi ikke selv vil have stående”.

Foto: Medusa Copenhagen.

Fra hobby til forretning
Da Rie og Majbritt designede julepynten og de sjove figurer til butikken på Christianshavn, tænkte de egentlig ikke, at det skulle blive den forretning, det er blevet.
“Vi lavede figurerne til butikken, og lavede postkort af dem, som vi forsøgte at sælge til andre butikker, men hver gang fik vi beskeden: Kom tilbage når I har figurerne. Jeg havde en god bekendt, der arbejdede i Kina, han undersøgte muligheden for at få figurerne produceret, og vi tog springet”.

I 2001 vandt de Formland Fantasiprisen, og siden er det gået slag i slag med bogudgivelser, åbning af nye butikker og optræden på tv om design og brugskunst. Altid med glimt i øjet og et skævt smil. 

I 2009 startede Medusa Copenhagen et samarbejde op med Rikitiki, og da de gik konkurs, flyttede Rie og Majbritt deres forretning til F&H.
“Vi var ved at knække nakken på succesen. Det var ganske enkelt for meget at skulle være kreativ, styre produktionen, sælge og pakke varer. Og vi er glade for samarbejdet med F&H i dag. De tager sig af produktion, logistik og markedsføring, og vi kan koncentrere os om det, vi er gode til, nemlig at skabe og være kreative”.

I dag er Medusa Copenhagen 90 procent jul, men ambitionen er at udbygge kollektionen til at være en helårs-kollektion. Allerede nu findes studenter, fødselsdagsbiler og søde dyr med flag til bordet, men Rie og Majbritt fortæller, at de gerne vil være stærkere på børn. 
“Vores univers er i forvejen lidt barnligt og naivt, og det kan fint omsættes til børneprodukter, der kan sælges i børnebutikker”, fastslår de to. 

Foto: Medusa Copenhagen.

“Vi vil gerne tale med folk”
Igennem årene har Rie og Majbritt ikke haft en rigtig strategi. Men det skal de have nu, fortæller de, og de ser et væld af muligheder.

“Men vi er også gammeldags. Vi elsker at komme på messer, og vi elsker at tale med mennesker. Det er vejen frem for os i en tid, hvor man jo kan spørge sig selv: Har verden brug for et Rudolf-par mere? Nej, det har den ikke. Men det, vi kan give, er glæde. Vi kan bringe humor ind i boligen, og vi kan få folk til at smile. Noget endnu en hvid vase ikke kan. Det handler om storytelling, vores brand er os, og vi skaber fortællingen”.

Rie og Majbritt ser selvfølgelig gerne, at Medusa Copenhagen bliver stærkere på eksporten i fremtiden, og de tror på, at det sker. “Vi har set-up’et. Nu handler det bare om at snøre gummiskoene, og komme ud over stepperne”, slutter Rie på sin helt egen facon.

Fakta

Nogle af de søde familiemedlemmer er Hr. og Fru Rudolf, der hvert år udkommer i en ny udgave, og i anledning af jubilæet, har Rie og Majbritt designet en hel række unika-dekorerede Rudolf-par i XL-udgave – som et sødt og sjovt udtryk for 25 år med håndlavet humør formet med hjertet. Disse unikaer bliver ikke til salg, men er Medusa Copenhagens julegaver til trofaste fans. De kan nemlig vindes løbende over hele året på forskellige SoMe platforme.

Formex

Sponseret

Kreativitet og bæredygtighed i fokus på Formex i januar

Formland

Sponseret

Speak Up!

Relateret indhold

20.12.2024Designbase.dk

Julemærkehjemmene modtager over en million kroner fra Salling Group

19.12.2024Designbase.dk

Små erhvervsdrivende får nu lettere ved at oprette bankkonto

19.12.2024Designbase.dk

Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed

16.12.2024Designbase.dk

Danskerne købte for rekordmange penge i julen 2023

12.12.2024Designbase.dk

Svanemærket tildeler Svanemærket 2023 til Høie

12.12.2024Designbase.dk

Få styr på medarbejdernes overskydende ferie

11.12.2024Designbase.dk

De potentielle cybersikkerhedstrusler i 2025

10.12.2024Designbase.dk

Dansk konkursstatistik november 2024: Historisk nedgang, men udfordringer består

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

11.01.2025

Tid

10:00

Sted

Hamborg

TRADE POINT A/S
Messe
“Together 2025”: A new exclusive collaboration replacing IMM Cologne in January

Danish design takes center stage this January as 10 leading Danish design companies join forces to host a new exclusive in-house fair from January 13–17, 2025. The event, titled “Together 2025” replaces the traditional IMM Cologne week with a coordinated showcase of Danish innovation, style, and craftsmanship.

Dato

13.01.2025

Tid

10:00

Sted

Denmark

Dimex
Messe
HEIMTEXTIL 2025: Tæpper og måtter boomer

Efter successen sidste år får produktgruppen tæpper endnu mere fokus med dobbelt så mange udstillere fra tæppebranchen på Heimtextil 2025 fra 14. - 17. januar.

Dato

14.01.2025

Tid

08:00

Sted

Frankfurt am Main

Dimex
Messe
Heimtextil - International messe for bolig- og kontrakttekstiler

Den internationalt unikke platform for bolig- og kontrakttekstiler og tekstildesign. Oplev sæsonens trends, tekstil bæredygtighed, verdens største udvalg af boligtekstiler samt produkt- og informationstilbud til boligindretning, gæstfrihed og megatrend søvn. Globalt kombineret og passioneret præsenteret.

Dato

14.01.2025

Tid

10:00

Sted

Frankfurt

Maison&Objet
Maison&Objet

Oplev det bedste inden for design og interiør på Maison&Objet 2025 i Paris, en førende global begivenhed for professionelle i design- og livsstilsindustrien.

Dato

16.01.2025

Sted

Paris Nord Villepinte Exhibition Centre

Formex
Messe
Formex

Formex – the most important meeting place for Nordic interior design

Dato

17.01.2025

Tid

10:00

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023