Add this: 

KØKKEN

ZONE DRY ART

Alt på det tørre

Fakta

Vejl. udsalgspris:

Dry Art opvaskesæt, 25 x 10 x 15 cm: DKK: 399,00

Dry Art opvaskebakke, 45,5 x 32,3 x 7 cm: DKK: 399,00

Dry Art opvaskebørste, 20 x 5 cm: DKK: 99,95

Dry Art viskestykke, 70 x 50 cm: DKK: 49,95

Med Dry Art skaber designer Lasse Sortkjær orden ved køkkenvasken og giver området et designmæssigt løft. Foruden en serie af viskestykker med flotte grafiske designs, omfatter Dry Art et opvaskesæt med sæbedispenser, opvaskebørste og nyudviklet opvaskebakke.

DESIGN DER HOLDER VAND

Med Dry Art har designer Lasse Sortkjær skabt et pladsbesparende opvaskesæt og en smart bakke, hvor glas og tallerkener kan tørre på en pæn og organiseret måde.
Designer Lasse Sortkjær har for Zone Denmark kigget nærmere på det travle og ofte kaotiske område omkring køkkenvasken. Resultatet er blevet serien Dry Art der samler og bringer orden i sagerne - og helt bogstaveligt får opvasken på det tørre.

Dry Art omfatter blandt andet et opvaskesæt med en praktisk drypbakke, en elegant sæbepumpe og en opvaskebørste med magnet, som diskret fastholder børsten i lodret position. Karkluden har sin naturlige tørreplads over bøjlen. Den nyudviklede opvaskebakke med de markante og skulpturelle ribber er i sig selv et iøjnefaldende designelement - nærmest en futuristisk tallerkenrække.

Kunst til hverdag og fest Viskestykkerne i Dry Art-serien er også tegnet af designer Lasse Sortkjær. Inspirationen stammer fra mønstre i hverdagen - lige fra lyset gennem bladene til industrielle trådhegn - og er omsat til skarpe og markante grafiske designs. 

Trods navnet Dry Art er viskestykkerne lavet med vådprint (wet print), hvor printet går ned i stoffet og ikke ligger ovenpå stoffet. Det sikrer, at viskestykket også tørrer, hvor der er print. En blanding af ufarvede og farvede garner af indisk bomuld betyder, at viskestykkerne suger bedre end 100 pct. gennemfarvet garn. Tørreevnen er på højde med kokkeviskestykker.

Dry Art fås hos førende isenkræmmere, stormagasiner og design- og livsstilsbutikker. Nærmeste forhandler oplyses hos Zone Denmark på tlf. 86 60 25 30 

Om Bovictus A/S

Se showroom

Bovictus er en moderne engros virksomhed, som fører et meget bredt sortiment indenfor boligartikler i funktionelt design.  

Vi arbejder udelukkende med egne kollektioner og brands, der udvikles i et tæt samarbejdes med dygtige og innovative designere og sælges gennem mærkerne Zone Denmark, Villa Collection Denmark og KJ Collection, hver med deres unikke positioneringer. 

De seneste større forandringer er en meget vellykket udvikling af Zone Denmark over de seneste sæsoner og en helt nyudviklet Villa Collection Denmark, der med en ny og endnu skarpere position har fået et løft.

Vejen er således banet for yderligere vækst i fremtiden og alle brands og koncepter kan begå sig både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne med sortimenter i en konstant dynamisk udvikling.

Bovictus huser i dag 50 passionerede medarbejdere, hertil agenter repræsenteret på 40+ markeder i hele Europa, Mellemøsten mm

http://www.zonedenmark.dk/

http://www.villacollection.dk/

http://kj-collection.dk/