Workshop med dansk underviser styrker tekstildesign i Palæstina

Nye farver og materialer kan gøre klassiske palæstinensiske tekstilprodukter salgbare verden over. Det er tanken bag en workshop for kvindelige palæstinensiske designere, som Det Danske Hus i Palæstina netop har afholdt på Vestbredden.

Ni kvindelige tekstildesignere – otte palæstinensiske og én dansk – mødtes i begyndelsen af december 2016 til en fem-dages workshop på Vestbredden i Palæstina.

Målet med workshoppen var at gøre de palæstinensiske deltageres produkter mere moderne og dermed lettere at sælge, også internationalt. Kvinderne arbejder primært med broderede tekstilprodukter, fx tote bags.

Workshoppen blev ledet af 28-årige danske Josefine Gilbert, som er uddannet tekstildesigner fra Kunstakademiets Designskole i København.

”Min rolle er at vise kvinderne designmetoder, som de kan bruge til at udvikle deres arbejde. Vi arbejder med at bevare de palæstinensiske motiver, men ved fx at ændre farvepalet og materiale kan produkterne gøres mere salgbare og give kvinderne en højere indkomst,” fortæller hun.

En af de palæstinensiske workshop-deltagere er 52-årige Sara Hassasna fra landsbyen al-Ubeidiya, hvor workshoppen blev afholdt.

”Workshoppen gav mig inspiration til at bruge palæstinensiske mønstre på en anderledes måde, som er mere moderne, men stadig palæstinensisk. Det, jeg har lært, kan jeg bruge i mit øvrige arbejde med broderi,” siger hun.

Udstilling i København
Den netop afholdte workshop indgår i et længerevarende projekt, ”Design in Context”, som Det Danske Hus i Palæstina står bag i samarbejde med tekstildesigner Josefine Gilbert og modedesigner Tine Winther.

Projektet begyndte i 2012 og har også omfattet workshops om forretning og markedsføring for de palæstinensiske designere. Desuden er der igangsat et arbejde med at etablere kontakter til salgssteder – i første omgang i Palæstina og på længere sigt også internationalt.

Snart kan også danske kunder få fingrene i tote bags med palæstinensisk broderi. I foråret 2017 arrangerer Det Danske Hus i Palæstina en udstilling i København med de

palæstinensiske kvinders tekstildesign, og her vil det være muligt at købe produkterne.

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023