Vi vil være en god arena for vore udstillere

Formex havde en lille nedgang i besøgstallet, men det bekymrer ikke projektchef Christina Olsson, for indkøberne kommer, og antallet af udenlandske besøgende var steget. ”Der er gået en del år med almen uro i branchen, og jeg tror, der kommer til at ske en forandring i måden at bruge messer på”, siger hun.

Formex i Stockholm kunne denne gang melde om 21.559 besøgende. Det er godt 1500 færre besøgende end på samme messe sidste år. Men antallet af internationale besøgende var 2 pct. større end sidst, og det er projektchef Christina Olsson meget tilfreds med. 

”Vi havde besøgende fra 61 forskellige lande. Selvfølgelig var der flest besøgende fra de nordiske lande, men England lå på en 4, plads lige efter Danmark, Japan lå faktisk på 9. pladsen og USA på 10 pladsen”, fortæller hun, og mener, det hænger sammen med, at interessen for nordisk design er stor over hele verden, og at de på Formex kan få hele paletten.

Om grunden til nedgangen i det generelle besøgsantal siger Christina Olsson: ”Der er en butiksnedgang i Sverige, og det er bl.a. den, der spiller ind, samtidig ser vi, at der kommer færre personer fra hver butik, og det betyder noget for besøgstallet. Men indkøberne kommer selvfølgelig stadig. Ydermere havde vi et kraftigt snevejr i Sverige under messen, og det har nok også gjort, at nogle valgte ikke at rejse”.

Formex talte 820 udstillere og fyldte det, der svarer til seks fodboldbaner med indretning, og Christina Olsson slår fast, at udstillerne denne gang havde gjort rigtig meget ud af standene. ”Der var masser af inspiration til de besøgende, og mange udstillere havde tænkt fotografisk med opstillinger, der egner sig til eksempelvis Instagram”.

”Vores mål er at være en god arena for vores udstillere, og det har vi været denne gang. Rigtig mange udstillere har haft en rigtig god messe. Men der er gået en del år med almen uro i branchen, og jeg tror, der kommer til at ske en forandring i måden at bruge messer på”, siger Christina Olsson. ”Mange havde demonstrationer på messen, hvor de viste, hvad produkterne kunne, ligesom de gjorde en god indsats for at fortælle historien bag produkterne. Og det er en god udvikling”, mener hun og fortæller, at man havde en rigtig god respons på samarbejdet med kreatører og designere. ”Formex skal ikke bare handle om salg. Det skal også handle om inspiration. Vi skal gøre en indsats for at løfte det unikke i branchen og håndværket, for vi lever i en æra, hvor ansvarlighed spiller en rolle, og vi har et ansvar for at løfte de små designere med frem, og ikke mindst promovere svensk og nordisk design”, siger hun.

”Vi skal sætte Sverige på verdenskortet, og vi skal være stedet, hvor internationale indkøbere kan møde nordisk design”.

Christina Olsson ser også frem mod næste Formex, og hun er spændt på, hvad de nye datoer, fra tirsdag-fredag d. 21.-24. august kommer til at betyde.

”At være på messe er en del af jobbet for de professionelle, der kommer. Det er ikke en fritidsbeskæftigelse. Derfor mener vi, messen skal ligge i hverdagene”, afslutter hun. 

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023