Södahl ruller lækker efterårsnyhed ud

Den røde løber er rullet ud for en blød og lækker efterårsnyhed fra Södahl. Det håndtuftede gulvtæppe Tactile, der med sin høje luv lokker til berøring, lægger op til en sæson med et indbydende blødt look i hjemmet.

Södahl Tactile Tæppe.

Med Tactile fusionerer Södahl igen trendy design, funktionalitet og høj materialekvalitet – og lancerer et flot gulvtæppe i 100% bomuld. Et enkelt mønster kombineret med en skøn, høj luv betyder, at Tactile-gulvtæppet skaber både ro og hygge i hjemmet. 

Trendy karakter

Tæpper har gennem de senere år været en af de helt store boligtrends, og det er der mange gode grunde til. Et tæppe som Tactile er eksempelvis ideelt til at bløde rummet op i forhold til kantede møbler som reoler eller borde – og samtidig give det karakter med sit særlige look.

Men tæpper understøtter ikke bare hyggen eller et særligt udtryk i hjemmet. De har også den klare fordel, at de er med til at fjerne genklang og dermed forbedre akustikken. 

Diskrete nuancer

Tactile-gulvtæppet er i 100% bomuld og fås i to forskellige størrelser. Det mindste måler 83 x 150 cm og er perfekt i en hyggekrog, gang eller entré, mens det store måler 140 x 200 cm og gør sig flot ved fx sofaen eller læsestolen – eller som et ornament i sig selv på et større gulvareal.

Med sine matte fibre samt de diskrete ecrunuancer og gråtoner kombineret i et enkelt mønster lægger Tactile-tæppet fundamentet for den sofistikerede hygge, der er essentiel i det eftertragtede skandinaviske look.

Mere fra...

29.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Nyd sommeren med god stil fra Luigi Bormioli

26.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Kunsten at dække et indbydende bord

19.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Unikke stentøjskrus fra Villa Styles

18.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Formfuldendte forårsnyheder fra BITZ

18.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Klassisk køkkenæstetik fra Södahl

17.04.2024F&H Group A/S

Sponseret

Blomsterbergs får kreativiteten til at blomstre

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023