Sådan vælger du den rette robotstøvsuger

Markedet bugner af robotstøvsugere i forskellige prisklasser og med forskellige specs, men hvordan finder vi den rette?

03.04.2018

Sponseret

Mette Jakobsen, Witt

Vi har for alvor taget robotterne til os, og nyder godt at deres flittighed, når hjemmet skal rengøres. Markedet bugner af robotstøvsugere i forskellige prisklasser og med forskellige specs, men hvordan finder vi den rette? Vi har lavet en komplet guide, som letter udvælgelsesprocessen.

Var vi skeptiske, da robotstøvsugeren blev lanceret i starten af 2000 – indrømmet ja! Men vi må sande, at de små hjælpere gør en væsentlig forskel i den travle hverdag. Den er mere eller mindre blevet hvermandseje, og vi ser den brugt såvel privat som i erhverv. Vi forstår det godt, den er både intelligent og effektiv, og den klarer dine gulve, mens du ikke er hjemme. What’s not to like…

Men inden du anskaffer dig din nye hushjælp, bør du gøre dig følgende overvejelser for at sikre, at du får den robotstøvsuger, der matcher netop dine behov:

Gulvtype
Hvilken type gulv har du – er det hovedsageligt tæpper, hårde gulve eller en kombination?

Det er vigtigt, at du kontrollerer, hvordan robotstøvsugeren klarer de forskellige gulvtyper, om den automatisk skifter mellem gulvtyperne, og om den fx er udstyret med tæppeboost, hvor den støvsuger dybere og kraftigere for at nå helt ned i tæppet. Derudover bør du kontrollere, hvordan robotten klarer tæpper med højt luv og frynser, hvis du har det i dit hjem.

Programmering
Foretrækker du, at du kan programmere robotten til at gøre rent efter et skema, der passer dig? Og har det betydning, om det gøres manuelt på robotten eller via en app? Vil du gerne kunne sætte robotstøvsugeren ekstraordinært i gang uden for programmeringen uanset hvor du befinder dig, hvis du fx får uventet besøg, og gerne vil have rene gulve?

Der er ingen tvivl om, at det er dejligt at komme hjem fra arbejde eller byen til rengjorte gulve, og at du ikke behøver bekymre dig om støvsugningen. Afhængig af dit behov skal du kigge på robottens specifikationer for programmering og wifi-tilslutning.

Kæledyr
Har du kæledyr, og fælder de meget?

Robotstøvsugeren er en utrolig stor hjælp mod de evindelige dyrehår i huset. Der findes modeller, som er særligt egnede til opsamling af dyrehår, hvor børstesystemet er specielt gearet til effektivt at trække hårene fri fra børsterne og sende dem direkte ned i støvbeholderen. Dette minimerer derved også vedligeholdelsen. Kontroller derfor om robotstøvsugeren er egnet til kæledyr.

Wifi-tilsluttet eller manuelt betjent robot
Er du til den simple betjening, hvor du fysisk trykker på en knap, hvorefter robotten sætter i gang med arbejdet, eller ønsker du en wifi-tilsluttet robot, som kan betjenes via en app, og hvor du har hurtig og let adgang til tips og tricks? Eller ønsker du den helt avancerede robot, hvor du via appen har adgang til rapporter, der viser, hvor robotten har rengjort?

Mulighederne er mange, og det er helt op til dit behov, hvor intelligent du ønsker din robotstøvsuger skal være. Du kan vælge mellem robotten, hvorpå du blot trykker på ”Clean”, til robotten, der scanner og kortlægger dit hjem, for derefter at effektuere den bedste rengøring. Den sender dig endda fyldestgørende rapporter og statistikker omkring dens rengøringsevne. Med IFTTT (If This Then That), en gratis web-baseret platform får du endnu mere ud af dine apps, idet rengøringen automatiseres yderligere og derigennem sikrer, at den intelligente robot agerer præcis, som du ønsker det.

Antal kvadratmeter / værelser
Bor du i lejlighed eller hus, har du mange værelser, robotstøvsugeren skal rengøre, og har du behov for at afgrænse visse områder?

Er det vigtigt for dig, at robotten selv ved, hvor den har rengjort, og kører til opladning, når batteriet er ved at være afladet, for derefter automatisk at genoptage rengøringen der, hvor den nåede til?

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvor mange kvadratmeter robotstøvsugeren kan klare på én opladning. På den måde sikrer du dig det optimale resultat. Du bør også kontrollere, om robotten leveres med det tilbehør, du har behov for at kunne afgrænse rum eller evt. dine kæledyrs mad- og vandskåle.

Prisklasse
Hvad må robotten koste?

Robotterne er tilgængelige i prisklasser til enhver pengepung. Vigtigt er, at du undersøger markedet grundigt, og finder ud af, hvilke af ovenstående faktorer, der er vigtigst for dig, når du skal vælge robot. Prissætningen er egentlig meget simpel, jo mere avanceret robot, jo højere er prisen.

Robotter, der gør en forskel i hverdagen, er kommet for at blive, og uanset om vi vælger den simple model, som ”blot” støvsuger eller inkorporerer den i vores smarthjem, er vores gulve altid rene.

iRobot Roomba blev lanceret i 2002, som en af de første robotstøvsugere på markedet. Den er i dag et foretrukket valg og vinder kontinuerligt tests på verdensplan.

Fun facts:

  • +20 millioner robotter solgt på verdensplan
  • +1 milliard m2 rengjort worldwide

For mere information om iRobot Roomba: http://www.witt.zone/irobot/

Link til high-res billeder: http://media.witt.dk:8080/_c1ZdPV0Pgfr28R

For yderligere information kontaktes:

Ida Birgitte Holm
Product Manager, SDA
Mail: ibh@witt.dk 
Telefon: +45 23 98 81 30

Mere fra...

23.04.2024Witt

Sponseret

Skån miljøet, drop flaskevand og køb en filtreringskande

17.04.2024Witt

Sponseret

Espressokværnen til den kræsne kaffeelsker

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

10.04.2024Witt

Sponseret

Bryg kaffe som de professionelle baristaer

09.04.2024Witt

Sponseret

Restaurant domæne har fordoblet antallet af gæster

04.04.2024Witt

Sponseret

iRobot introducerer ny prisvenlig 2-i-1 basisrobot: Roomba Combo Essential

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023