Rudolf har fået et nyt hjem

Medusa Copenhagen har indgået samarbejde med ny partner efter Rikki Tikkis konkurs.

Medusa Copenhagens Rudolf har fået et nyt hjem hos F&H.

Medusa Copenhagen og F&H har indgået samarbejde. Det betyder, at de skønne Rudolf’er, nisser, juletræer og mange andre sjove figurer og kreative produkter får nyt liv i professionelle rammer.

”Vi ser frem til samarbejdet, og vi glæder os meget til at Rudolf og alle hans venner kommer til Viborg. Det er ingen tvivl om, at det vil skabe liv og glade dage i huset”. Det siger en smilende Carsten Johansen, der er salgschef hos F&H med bl.a. ansvaret for Medusa Copenhagen.

Og ikke nok med at medarbejderne hos F&H glæder sig til at Rudolf kommer, Carsten Johansen fortæller, at han allerede har fået flere henvendelser fra kunder, der også glæder sig til at Medusa Copenhagen kommer ind under F&H’s vinger.

Medusa blev etableret i 1997 af Maj-Britt og Rie Bidstrup – mor og datter - i en lille butik på Christianshavn. Siden har virksomheden udviklet sig kraftigt. I en årrække var Medusa Copenhagen en del af Rikki Tikki Company, indtil den gik konkurs, og siden har Rie Bidstrup ledt efter den helt rigtige samarbejdspartner.

”Jeg er super glad for det nye samarbejde. F&H er topprofessionelle i alt, de gør. Der er styr på såvel produktion som markedsføring og salg, og dermed kan min mor og jeg koncentrere os om den kreative proces, og udvikle og videreudvikle kollektionen”, fortæller Rie.

Hos F&H er man mindst lige så glade for det nye samarbejde.

”Medusa Copenhagen passer fantastisk godt ind i F&Hs brandportefølje. Vi har ikke noget andet, der konflikter med det, og så er Rie en kreativ pige, der kan skabe en god udvikling”, siger Carsten Johansen, og tilføjer, at Medusa Copenhagens webshop også er en del af det nye samarbejde, og at den nu ligger i F&H-regi.

Til F&H’s husmesse til august har man naturligvis fundet en god plads til Medusa Copenhagen, ligesom man også vil kunne møde Rie og Medusa Copenhagen universet på Formland.

www.medusa-copenhagen.dk

www.fh-as.dk

Dimex aps

Sponseret

Nordstil Summer 2026: Fokuseret og fuld af nye produkter til efterår og vinter

Formland

Sponseret

Udstillere klar med spændende nyheder på Formland Spring

Relateret indhold

20.05.2026Designbase.dk

Ny konference sætter fokus på care og repair

19.05.2026Designbase.dk

Maison&Objet 2026: En ny puls i designverdenens epicenter

13.05.2026Designbase.dk

Ambiente sender designtrends på international roadshow

12.05.2026Designbase.dk

Morsø accelererer: Fra brændeovne til livsstilsbrand i en udfordrende tid

11.05.2026Designbase.dk

3daysofdesign lancerer temaet for 2026

08.05.2026Designbase.dk

Nordstil Summer 2026 samler europæisk design og detailinspiration

06.05.2026Designbase.dk

Formex satser på morgendagens designere

05.05.2026Designbase.dk

Linie Design lancerer håndvævet tæppe i jute

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023