Prisbevidst, impulsiv, effektiv eller omhyggelig?

Sådan handler vi på nettet ifølge rapport fra PostNord. Se de typiske e-handelsprofiler.

På baggrund af en omfattende rapport om e-handel i Norden har PostNord i samarbejde med Børsen Creative og Spoon udarbejdet en klassifikation af seks e-handelsprofiler, der betegner de tydeligste tendenser for de danske online-shoppere.

”E-handel er blevet en naturlig del af hverdagen i Norden, hvor hver tredje indbygger handler på internettet hver måned. Og spørger du forbrugerne, handler de på nettet, fordi de oplever, at udbuddet er bedre end i fysiske butikker, at det ofte er billigere, og at de kan handle, når de vil”, lyder det fra PostNord.

Det anslås at danskerne i 2017 har handlet online for mere end 40 mia. kr. og 6 ud af 10 danskere køber varer online mindst en gang om måneden. Og selvom der er forskel på hvor vi handler og hvad vi handler, så er der er nogle særlige karakteristika, der gør sig gældende og groft sagt kan man dele det op i seks typiske e-handelsprofiler.

De seks e-handelsprofiler:

Den komfortsøgende er helst fri for at gå i fysiske butikker? Der er så mange mennesker, ekspedienterne kan være påtrængende, det er besværligt at prøve tøj og spild af tid at stå i kø.
Det foretrækkes i stedet at sidde derhjemme foran computeren og købe det, man har lyst til. Efter et par klik er varerne på vej, og man slipper både for at gå i butikker og stå i kø.

Den prisbevidste bruger ofte et prissammenlignings-site og er meget bevidst om, at man kan gøre et godt kup på nettet, hvis man bare har tiden til at lede og ved, hvordan man gør. Dette er eksperten i at opsnuse den bedste pris på den helt specielle kjole fra et dansk modehus, det tyske bordtennisbat og partyskoene fra Kina. 

Den erfarne shopper ofte og effektivt. Gratis returnering er vigtigt, da der så bestilles flere forskellige størrelser og farver hjem – med mulighed for at returnere det, der ikke passer. Det er næsten som at gå ind i prøverummet i en fysisk butik, bare hjemme i privaten.

 
Den omhyggelige er som regel på udkig efter det helt rigtige mærke, det rigtige design, de rigtige specifikationer og baserer sin søgen på besøg i fysiske butikker, hvor varen kan mærkes, sammenlignes og kvalitetstjekkes. Herefter bestilles varen online. Denne profil er ofte interesseret i det, der sker efter købet; tilbud om at blive medlem af en kundeklub, optjening af point til senere brug etc.

Den impulsive falder ofte helt tilfældigt over sine køb, mens der surfes rundt på eksempelvis youtube.  Denne profil køber også ofte mere end det der var årsag til besøget i den enkelte webshops. Efter et par klik er varen på vej, og der surfes videre. 

Den effektive har en travl hverdag, og er eksempelvis projektleder både på jobbet og i familien og har en aktiv fritid – så aktiv, at shopping ture er prioriteret væk. I stedet bestilles det nødvendigste online og som regel fra mobiltelefonen i et af de sjældne rolige øjeblikke i frokostpausen, eller mens der ventes på bussen på vej hjem fra arbejde.

Opsummerende lyder det fra PostNord:

”Vil du nå dine kunder i Norden, skal du stræbe efter at gøre det enkelt for dine kunder, tilbyde dem fleksible betalingsløsninger og giv muligheden for at lade kunden vælge, hvornår og hvordan varen skal leveres.”

www.postnord.dk

Relateret indhold

23.04.2024Designbase.dk

Imerco har momentum og skaber vækst

23.04.2024Designbase.dk

Ni designvirksomheder kæmper om den norske branches vigtigste priser

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023