Peberfuglen på alles læber – og spiseborde

Peberfuglen bliver allemandseje, da danskerne i 1950'erne taber hjertet til Tonn-P's fugl med indbygget peberkværn. Læs om vejen fra tegning til bord.

I slutningen af 50’erne var det prækværnede peber blevet ugleset ved frokostbordene. Papdåserne med pulver, der kunne drysses ud, var yt. Det holdt ikke på smagen.

Men der skulle være peber til maden. Uden tvivl. Og det skulle være friskkværnet. Selv husholdningseksperterne var med på beatet: Kun peber fra egen kværn var det rigtige.

Hipt at kværne peber

Peberkværnen var blevet hip, og de fleste havde fået øjnene op for, at peber kunne være andet end det pulver, man dryssede ud af en papdåse.

Faktisk var det slet ikke til diskussion, at de groftmalede peberkorn, du selv kunne dreje ned over dit udvalgte stykke luksussmørrebrød med rejer, bare smagte bedst. Desværre efterlod man familierne ved de danske spiseborde med ét problem. Peberkværnene var ikke særlig pæne, og hvordan skulle man dog male kornene?

Det skulle Peberfuglen.

Yndlingsobjekt på spisebordet

Ind på scenen træder den autodidakte kunsthåndværker Sven Erik Tonn-Petersen. Ind træder legesygt, kunstnerisk design kombineret med funktionalitet. Og i løbet af meget kort tid opstår Peberfuglen, der lynhurtigt bliver et yndlingsobjekt på spisebordet – et lille stykke unikt brugskunst, som de fleste kender og taler om.

Peberfuglen glædede både unge og ældre ved spisebordet. Den blev udlovet som præmie i konkurrencer og nævnt i reklamer som lokkemad, der skulle få folk fra den indre købstad og HELE VEJEN til Ovengaden oven vandet.

Peberfuglen skabte liv ved middagsbordet, var morsom, dekorativ – og ikke mindst vakte den jubel hos børnene. Den var så populær og velkendt, at den kunne bruges i en kryds og tværs.

På rekordtid var Peberfuglen på alles læber.

Et designikon flyver fra reden

Efter nogle år på markedet fløj Peberfuglen lige så stille ud igen.

Andre produkter kom til, og fokus flyttede sig fra det legesyge til det stramt funktionelle. Et designikon var fløjet fra reden og vendte først hjem i 2015, da Spring Copenhagen relancerede

Peberfuglen i samarbejde med Tonn-P’s familie.

20.03.2023Spring Copenhagen

Sponseret

Keramik – og hvad du skal vide om det

05.08.2022Spring Copenhagen

Sponseret

Sådan vedligeholder du dine træfigurer

17.01.2022Spring Copenhagen

Sponseret

Med Diplo på menuen

30.11.2021Spring Copenhagen

Sponseret

Wally er lavet med omtanke

25.08.2021Spring Copenhagen

Sponseret

Faith

12.02.2021Spring Copenhagen

Sponseret

Expressions Love spreder kærlighed

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Copyright 2023