Ny EU-momspakke vil gavne dansk e-handel

EU-Kommissionen har netop fremlagt en momspakke for e-handlen i Europa, der rummer en række elementer, som vil gavne dansk e-handel.

Den moms-pakke, som EU-Kommissionen for nyligt har fremlagt, giver et tiltrængt åndehul for de danske e-handelsvirksomheder, som er udsat for svære rammevilkår med konkurrenceforvridende forhold og truende lovsjusk, skriver organisationen Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

”E-handlen i Danmark kan med denne pakke se frem til mere fair konkurrencevilkår, når de kæmper om kunderne på et marked, der i stigende grad er grænseoverskridende”, siger Kasper Ernest, der er EU-chef i Dansk Erhverv.

Virksomheder uden for EU skal også betale moms
Blandt pakkens indhold er et tiltag, der kan sikre, at alle varer købt uden for EU også pålægges moms i forbrugerens hjemland. Dermed fjerner EU den store skævvridning mellem danske e-butikker og e-butikker uden for EU, som hidtil har betydet, at priserne i danske e-butikker er 25 pct. højere end i udenlandske e-butikker.

Læs også: Danskene er vilde med at købe isenkram på nettet

”Vi har i årevis kæmpet for, at virksomheder uden for EU ikke fik en konkurrencefordel på 25 pct. af prisen. Hvis forslaget vedtages, vil det være en stor sejr for dansk e-handel”, siger Kasper Ernest.

Større momsprovenu på vej til DK
Pakken indeholder også et forslag om en lavere tærskel for, hvornår EU-virksomheder skal betale moms, når de sælger til Danmark. EU-virksomheder kan i dag undtages for at betale moms, hvis deres handel til Danmark er mindre end 35.000-100.000 euro om året. Den tærskel sættes nu ned til 10.000 euro. Det betyder, at alle udenlandske e-butikker, som driver forretning i Danmark, nu skal betale moms i Danmark.

”Forslaget vil ikke kun gavne den danske statskasse, det vil også ligestille de danske e-butikker med deres europæiske konkurrenter. Det er særdeles vigtigt, fordi danskerne er blandt de forbrugere, som handler mest over EU-grænserne”, forklarer EU-chefen.

Læs også: Dansk e-handel vokser markant

Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at Skat prioriterer at indkræve moms fra udenlandske netbutikker – ikke mindst muligheden for at tjekke betalingsoplysninger og oplysninger om, hvor varerne er købt.

Relateret indhold

24.04.2024Designbase.dk

Salone del Mobile.Milano 2024 slår sidste års besøgstal

24.04.2024Designbase.dk

Farvetrends i 2025 handler om harmoni

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023