Normann Copenhagen-serie modtager iF Design Award

Normann Copenhagens Form-serie hædres med internationalt symbol i form af en iF Design Award.

På billedet ses 1:6 miniatureudgaven af Form stolen..

Møbelserien Form fra Normann Copenhagen har fået tildelt en iF Design Award 2016 i kategorien 'home furniture’. Det er femte gang, at designvirksomheden modtager en iF Design Award, som anses for at være en af de vigtigste priser i designverdenen. Form-serien er blevet udvalgt som en af vinderne af designprisen blandt 5.295 nomineringer fra 53 lande på tværs af alle kontinenter. Det skriver Normann Copenhagen i en pressemeddelelse.

Siden 1953 har iF Design Award-juryen kigget efter den perfekte kombination af æstetisk kvalitet, praktisk design og etiske overvejelser i hvert design. Juryen, der består af mere end 50 internationale designeksperter, udvælger det bedste design baseret på forskellige kategorier, såsom designkvalitet, ergonomi og materialevalg.

Poul Madsen, grundlægger og medejer af Normann Copenhagen, udtaler i pressemeddelelsen:

”Det er en stor ære for os at modtage en iF Design Award 2016 for Form-serien. Jeg kan ikke forestille mig en bedre start på 2016. Form står for essensen af det, Normann Copenhagen forfølger, når vi går i gang med et nyt projekt: integration af kvalitet og innovation. Med lanceringen af Form i polster har vi skubbet os endnu mere for at synliggøre den betydning, detaljer har for os. Denne pris inspirerer os til fortsat at at arbejde på at udvikle high-end design”.

Sans for detaljerne
Form-konceptet er designet af Simon Legald og udspringer af kombinationen af industriel produktion på højeste niveau sammen med den fineste sans for detaljer. Den oprindelige idé var at skabe et fleksibelt og integreret design, der kan tilpasses til utallige typer af stel, herunder dem, der vil dukke op i fremtiden. Det tog mere end 20 prototyper for at udvikle en løsning, der kunne opfylde det integrerede udtryk, designeren var på udkig efter.

Siden lanceringen i 2014, har Form hurtigt udviklet sig til en møbelserie med samme udsøgte håndværk og design. Form stolen, Form stolen med armlæn og Form barstolen blev suppleret med Form borde i to forskellige størrelser, hvilket udstyrede serien med en større mangfoldighed.

Men som Simon Legald forklarer:

”Selvom Form stolen, Form barstolen og Form bordene er forskellige, deler de en fælles design-DNA. Jeg har for eksempel anvendt et lignende princip til at samle bordplade og ben, som det der anvendes til stolene”.

Form er blevet varmt modtaget, hvilket har ført til nye kreationer, såsom 1:6 miniatureudgave af Form stolen samt Form gyngestolen. I den seneste tilføjelse til serien lanceret i januar 2016 går Form et skridt videre og bliver betrukket med kvalitetstekstiler og eksklusivt læder og får derved et blødere og varmere udtryk. Stolen bevarer sit naturlige integrerede design på tværs af alle versioner, men det overordnede udtryk er helt anderledes.

Form vil blive udstillet på iF Designudstilling Hamburg, i centrum af Hamborgs HafenCity, fra den 27. februar til den 29. maj 2016.

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023