Normann Copenhagen med nyt brandunivers

Normann Copenhagen har efter en gennemgribende renovering åbnet nyt showroom kombineret med flagship store på Østerbro i København. Den danske designvirksomheds nye domicil på 1.700 m2 er indrettet som et eksperimenterende og kunstnerisk univers i børstet stål, livlig terrazzo og vilde farvekombinationer.

I knap halvanden måned har dørene til Normann Copenhagens flagship store på Østerbro været beklædt af hemmelighedsfuld, lyserød folie. Bag afdækket har man arbejdet på højtryk for at skabe en ny base, som således slog dørene op i fredags den 16. september.

Det nye domicil i den gamle biograf er en kombination af flagship store og showroom, hvor designvirksomheden præsenterer et modigt designkoncept, der indfanger essensen af brandet Normann Copenhagen.

Læs også: Brancheprofilen: Hos Normann Copenhagen keder vi os ikke

”Vi vil gerne give besøgende følelsen af at bevæge sig rundt i en kunstinstallation. Vi har leget med kontrasten mellem det varme og det kolde i et nutidigt interiørbillede, der er skabt med respekt for nogle meget bevaringsværdige lokaler”, fortæller designer Hans Hornemann, der sammen med Normann Copenhagens brand manager Britt Bonnesen har konceptudviklet og tegnet det nye showroom.

Rå og industriel stil
Stilen er rå og industriel med et miks af forskellige materialer. Epoxy, stål, spejlglas og farvet akryl mødes af mere organiske elementer som bløde tæpper og changerende terrazzo. Showroomet er desuden inddelt i fire forskellige zoner: Hall, Stage, Ballroom og Gallery.

”Den gamle biografsal er et imponerende rum, og det har været vigtigt for os at bevare rumfornemmelsen og den ophøjede stemning, som rummet har. Samtidig ville vi gerne skabe mere intime miljøer, som man kan gå på opdagelse i. For at skabe rum i rummet har vi arbejdet med flytbare elementer, såsom podier og vægge, som kan kombineres til miljøer med varierende udtryk og flow”, forklarer Hans Hornemann.

Læs også: Normann Copenhagen har åbnet butik i Kastrup Lufthavn

Man har desuden arbejdet på at skabe større sammenhæng mellem den fysiske butik og onlineshoppen, så købsoplevesen optimeres til en flydende proces. Med de mobile kasser kan købet foretages siddende i den stol, der købes, som ikke længere skal afhentes i butikken, men bliver leveret til døren.

Normann Copenhagens showroom ligger på Østerbrogade nr. 70, 2100 København Ø, og har eksisteret siden 2005.

Du kan læse mere om det genåbnede domicil her.

Relateret indhold

27.03.2024Designbase.dk

Det er OK at markedsføre ”PFAS-fri” og ”ikke tilsat PFAS”

27.03.2024Designbase.dk

Ambiente 2024: De bedste gaver er bæredygtige

25.03.2024Designbase.dk

Virksomheders viden om materialer skal boostes

22.03.2024Kop & Kande

Sponseret

Kop & Kandes årsresultat 2023

22.03.2024Designbase.dk

Skal jeg holde lukket på forårets helligdage?

21.03.2024Designbase.dk

Hübsch har deltaget i et kartel

21.03.2024Designbase.dk

Bolia får nyt logo

21.03.2024Designbase.dk

For få søger ind på erhvervsuddannelser

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023