Masser af kreativ inspiration på Formland

Formland er blevet stedet, hvor den danske designbranche samles, og hvor indkøbere såvel som udstillere henter masser af inspiration og brændstof til sæsonen der kommer, på såvel det trendmæssige som på det forretningsmæssige plan. Mindst 460 udstillere forventes på messen.

Formland er blevet stedet, hvor danske såvel som udenlandske indkøbere kommer for at mærke den skandinaviske designstemning, og for at få et samlet overblik over, hvad den danske designbranche har at tilbyde.
Det fortæller projektleder Mai-Britt Risvig Flyvholm. Hun fortæller, at man forventer over 12.500 besøgende og over 460 udstillere, og at messen vil blive besøgt af alle relevante kæder, hvor nogle også bruger messen som platform for salgsmøder med mere. Samtidig ser hun en stigende tendens til, at også udenlandske besøgende nu finder vej til Herning.


”Ud over den skandinaviske designstemning tiltrækker de mange inspirerende trendzoner, som de besøgende ikke får lignende på andre messer. Mange udenlandske besøgende kommer også for at opleve de sprudlende iværksættere, som Formland gør meget for at støtte op om, og hvor indkøberne netop kan finde noget helt specielt, der måske ikke er at finde andre steder”.


Således var Creators Community iværksættereventen i februar en kæmpe succes, og man kan på den kommende messe finde 22 af disse udstillere på Next Stage området godt hjulpet på vej i mellemtiden af tilknyttede mentorer fra det danske erhvervsliv.
”Vi bruger mange ressourcer på at støtte vækstlaget. Dette er også blevet en del af vores DNA, og vi er stolte, når vores platform kan få iværksættere til at vokse og blive en stærk del af designbranchen”, siger Mai-Britt.
Formland udvides denne gang med Hal C, hvor Dining og Lighting vil være at finde, og Hal F er også denne gang fyldt med spændende ONE-udstillere inkl. nye, spændende brands.

Messen bruges på nye måder
Der er ingen tvivl om, at indkøberne i høj grad bruger Formland som stedet, hvor man henter inspiration.


”Vi er stadig en handelsmesse, men vi oplever meget mere networkning, storytelling og branding af virksomhederne på standene, og det er helt klart den vej, udviklingen går.  Indkøbsmønstrene forandrer sig, butikslivet er til tider presset, og det handler om at have de helt rigtige varer på hylderne. Krisen har om ikke andet lært os at passe på og måske agere anderledes i indkøbs- og salgssituationen end tidligere. Man har ganske enkelt ikke råd til at vælge forkert, og kagen skal skæres helt rigtigt. Det betyder, at mange indkøbere henter inspirationen, finder varerne, ser og mærker dem, og så når de efterfølgende kommer hjem og får skabt sig det store overblik, køber de varer, der skaber det rigtige stilmæssige flow i forretningen”, lyder det fra Mai-Brit, og hun slår fast, at man på Formland fornemmer denne forandring.


”Messerne er bestemt ikke på retur. Tværtimod. Men vores rolle er blevet en anden. Derfor er det super vigtigt for os, netop at være den platform, hvor indkøberne kan få al den inspiration, de ønsker. Både på standene hos udstillerne, men også på trendzonerne, ved de mange foredrag med videre”.

Trenden på Formland
Netop fordi messe-formen ændrer sig, er det endnu mere vigtigt, at Formland holder fast i at være messen, hvor indkøbere såvel som udstillere kan hente masser af inspiration.
Trendzonerne på Formland har altid fået utrolig meget ros, og det lever man naturligvis også op til denne gang.


”Trendzonerne er en del af Formlands indpakning. Det er vores DNA og noget ekstra, som udstillerne kan give deres kunder, når de møder dem på messen, fremfor i et show-room. Og dét, der absolut gør turen til Herning værd”, lyder det fra Mai-Britt, der slår fast: ”Vi skal give de besøgende et ’ad-on’ og fuldende hele oplevelsen”.
Trendzonen på Formland Autumn bryder denne gang med de kendte rammer og danner rum for et sammenstød af materialer, overflader og farver. Grænserne flyder ud, og rummene bliver skabt som abstrakte, visuelle oplevelser i HOUSE OF FREAKEBANA i Hal D.
Bag det farvestrålende område står det erfarne og stærke team STUDIE FLYHELSTED, som består af indretningsarkitekt Mille Fly og fotograf Sofie Helsted. De har lagt deres kreative kræfter i at skabe et billede på det uperfekte, skæve og energiske:
”I HOUSE OF FREAKEBANA venter en oplevelse af stilarter og mix af overflader. Det bliver et sted, hvor du kan opleve sammensætninger af materialer, som man ikke troede var mulige, og hvor alt er lovligt. Her hylder vi det grimme sammen med det smukke”, fortæller skaberne Mille Fly og Sofie Helsted fra STUDIE FLYHELSTED og fortsætter:
”Det bliver et aparte univers med højt til loftet, som vi håber vil inspirere de besøgende, når de skal dekorere deres vinduer, butikker og showrooms”.


FREAKEBANA afspejler den kommende trend og er en modreaktion på den perfekte livsstil, som især udleves online på sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat samt blogs. Her iscenesættes vores liv og boliger ofte gennem filtre og apps, der skal forskønne hverdagen. FREAKEBANA finder nye idealer og skubber til grænserne i en søgen efter det uperfekte og det legende. Derfor passer fænomenet FREAKEBANA godt ind i tidsånden med en voksende selvtillid og individualisme, som giver os mod til at mikse alle stilarter.
”Denne gang kan vi også præsentere et nyt trendsamarbejde med Atelier Cph, der kan noget helt andet, end dem, vi tidligere har samarbejdet med”, siger Mai-Britt Risvig Flyvholm og slår fast, at diversiteten er vigtig, og at det netop er derfor man vælger at samarbejde med forskellige designstudioer i forbindelse med trendområderne.
Atelier Cph er dermed de kreative kræfter bag trendcaféen Ma, hvor fokus er japansk minimalisme kombineret med skandinavisk æstetik, og hvor alle sanseindtryk indikerer ro, pause og balance.


Ma er det japanske ord, der hylder et liv, hvor vi er omgivet af færre ting og fremhæver rummet mellem dem. Tendensen er voksende inden for områder som interiør, arkitektur og musik – og er i høj grad også aktuel for de besøgende på Formland:
”I en tid med overforbrug og fyldte hjem fremhæver Ma nødvendigheden af at omgive sig med mindre og i stedet værdsætte de udvalgte ting højere. Det univers, vi ønsker at skabe med trendcaféen Ma, skal give tid og rum til stilhed, pauser og refleksion”, fortæller trendforecaster Sara Ingemann fra Atelier Cph og fortsætter:
”Det handler om at få det unødvendige ud af rummet, så vi kan sætte fokus på det langsomme og bæredygtige. Hertil har vi hentet vores inspiration i både nordisk og japansk design. De stilrene linjer, gode materialer og ikke mindst deres formsprog og design-DNA kan noget helt særligt. Dette kommer også til udtryk i trendcaféens menu, som tilberedes af sushirestauranten Yutaka, der ligeledes praktiserer kombinationen af japansk og skandinavisk design og atmosfære.

Inspirerende foredrag
Foredrag er der også en lang række af på Formlands SPEAK UP-område fra torsdag til søndag, og i et godt miks af trend og forretning samt af nationale og internationale foredragsholdere.
”Rigtig mange besøgende efterspørger foredragene. Derfor har vi udvidet foredragsrækken, og vi har samtidig udvidet foredragsområdet, da vi til messen i februar manglede plads”, siger Mai-Britt.
Blandt foredragene er: ’De 10 vigtigste e-handelstrends’ af Lars Hedal, Stifter og Adm. Direktør hos e-handelshuset Hesehus A/S, der er forskellige Designtalks i løbet af dagene bl.a.: ’Main eller mainstream?’, hvor Anders Lund Madsen, Mads Arlien-Søborg, Anette Eckmann diskuterer emnet. Holly Becker, Mads Arlien-Søborg, Anette Eckmann og Stefan Nilsson taler ’Trends & Tendencies’ og Holly Becker, Mads Arlien-Søborg, Stefan Nilsson og Laura Trøstrup diskuterer: ’How social media and networking can make your business grow’.


Rikke Skytte trendkonsulent hos pej gruppen fortæller om ’Trend SS19 – Tillid’, ligesom hun fortæller om ’Bliv klædt på til efterår/vinter 18’. ’Ny teknologi i retail’ fortæller Susanne Agerbo, Head of Retail Innovation hos Expedit om. ’Farver til boligen i 2018’ tager Annette Høj Vraa fra Dyrup sig af, og Stine Grubbe fra retailrebel.dk holder et foredrag med overskriften ’Kunderne køber altså stadig’. Dufteksperten Christine Hærslev fortæller om, ’Hvordan man indretter sit brand med dufte’, og Mads Arlien-Søborg fortæller om ’Vilde hoteller & Trends’, ligesom Louise Byg Kongsholm, pej gruppen holder foredraget: ’Total Ret@ail’.
Den amerikanske blogger Holly Becker holder Workshop (på engelsk) om ’Home styling’, Kenneth Schultz Topp, ekspert i retail og display design fortæller om ’Visualiser dit brand i butikken’, og sidst men absolut ikke mindst fortæller trendeksperten Stefan Nilsson på engelsk om ’Future of retail’ samt om ’Sustainable trends’.
Men inspirationen stopper ikke her. Således har Formland også udvalgt 10 ”influencers” fra ind- og udland, der hver giver deres bud på de 10 ting fra udstillernes produkter, der tegner trenden, ligesom der holdes en bloggerkonkurrence og -event.

Relateret indhold

26.04.2024Designbase.dk

Detailhandlen forventer ikke længere prisfald

26.04.2024Designbase.dk

Nu skal du indberette din emballage for 2024: Sådan gør du

24.04.2024Designbase.dk

Farvetrends i 2025 handler om harmoni

23.04.2024Lübech Living ApS

Sponseret

Opdag fordelene ved firkantede potter

23.04.2024Designbase.dk

Imerco har momentum og skaber vækst

23.04.2024Designbase.dk

Ni designvirksomheder kæmper om den norske branches vigtigste priser

22.04.2024Designbase.dk

Nordstil siger et bæredygtigt tak til regionen

22.04.2024Designbase.dk

Heimtextil samarbejder med Patricia Urquiola i 2025

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle
3daysofdesign
Messe
3daysofdesign

En platform til at fremvise og fejre fantastisk design

Dato

12.06.2024

Sted

Frederiksgade 1, 3rd floor 1265 Copenhagen K

TRENDS UP WEST
Messe
TRENDS UP WEST

THE SHOW WILL GO ON!

Dato

29.06.2024

Sted

AREAL BÖHLER i Düsseldorf

Dimex
Messe
Det bliver alt andet end almindeligt: Nordstil sommerudgaven er klar.

"Fra regionen - til regionen” er temaet for den kommende Nordstil sommerudgave, der finder sted fra 27. til 29. juli 2024. I tæt forbindelse med Hamborg Messe og i bæredygtighedens ånd støtter Nordstil den nordlige region på en række forskellige måder. Forhandlere i Norden kan forvente en bred vifte af mærkevareproducenter, markante nystartede virksomheder, originale producenter og unge designere på deres sædvanlige ikke-standardiserede måde. Inspiration er garanteret!

Dato

27.07.2024

Tid

08:00

Sted

Hamburg

Dimex
Messe
Nordstil - Bestillinger afgives i nord

Som det nordlige knudepunkt tiltrækker Nordstil hvert år adskillige købere om bord - det er her den nordtyske detailhandel og mange flere bestiller innovative produkter til deres sortiment. Masser af impulser og et udvalg af produkter, der ikke er andre steder i sigte i norden!

Dato

27.07.2024

Tid

10:00

Sted

Hamborg

Formland
Messe
Vi ses til Formland Autumn

Nordens mest inspirerende design- og interiørmesse 17. - 19. august 2024

Dato

17.08.2024

Tid

09:00

Sted

MCH Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning

Stockholmsmässan
Messe
Velkommen til Formex

Formex er en messe for dig, der arbejder inden for gave-, boligtekstil- og boligindretningsbranchen eller medierne. Er du køber, dekoratør, designer, stylist eller arkitekt, er du hjertelig velkommen!

Dato

27.08.2024

Tid

09:30

Sted

Mässvägen 1, 125 80 Stockholm

Copyright 2023