Add this: 

KØKKEN

Længe leve blonderne

130 års jubilæum

I år fejrer Royal Copenhagen 130 års jubilæum for det historiske service med blondekant, Musselmalet Halvblonde og Hvid Riflet Halvblonde samt Prinsesse, og i den forbindelse introduceres der også nye steldele i både Prinsesse, Riflet Contrast, Blå og Sort Mega Riflet samt Musselmalet Riflet.

Royal Copenhagen er kendt over hele verden for at skabe eksklusivt håndlavet porcelæn, der gennem generationer har pyntet i hjem og sørget for veldækkede borde.

Det var detaljens sande mester, Royal Copenhagens kreative direktør Arnold Krog, der for 130 år siden, i 1888, introducerede en elegant blondebort til det originale Musselmalet Riflet stel fra 1775. Arnold Krog nyfortolkede dog blondeborten og skabte en håndmalet kantdekoration, der omkranser det originale mønster. Således blev det dengang nye service Musselmalet Halvblonde og det mere simplistiske Hvid Riflet Halvblonde født.

www.royalcopenhagen.com