Add this: 

BRUGSKUNST

Kuglevaser

Kuglevaser fra Bjørn Wiinblad.

Bjørn Wiinblads design omtales ofte som flowerpower, og med lanceringen af Kuglevaserne tager Bjørn Wiinblad Denmark betegnelsen bogstaveligt. Forårsnyhederne Mie, Fie, Rie og Sofie er nemlig skabt til blomster og danner hver for sig en dekorativ ramme om både sprøde tulipaner og enkelte stilke af gerbera, orkidé og solsikke.

Vasernes stærke, bølgede hals yder blomsterstilkene god støtte og udgør desuden en finurlig designdetalje, idet de poetiske kvindeansigter næsten ser ud som om, de har blomster i håret, når vasen er i brug.