KRASILNIKOFF A/S SØGER EN KØRENDE SALGSAGENT

Stilling:Salgsagent til Danmark
Ansøgningsfrist:Hurtigst muligt
Til design- og grossistvirksomheden Krasilnikoff A/S søger vi en selvstændig og kompetent salgsagent, der både kan og vil påtage sig ansvaret for at styrke vores position i Danmark. Du vil få ansvaret for at udbygge salget af vores produkter til såvel eksisterende, som nye forhandlere i Danmark.

Krasilnikoff A/S, der er blevet kåret som Gazelle i 2016 og 2017, designer og distribuerer egne produkter indenfor livsstil og boligindretning, der primært afsættes i Europa via agenter og distributører. Produkterne, der er af høj kvalitet, designes i Danmark og produceres i Fjernøsten og hjemtages til eget centrallager, afsættes til større og mindre detailbutikker i udlandet, idet eksporten i dag udgør mere end 90 % af omsætningen.

Virksomheden blev etableret i 2002, og vi har oplevet en rivende udvikling på eksportmarkedet, men ønsker nu også at rette fokus på hjemmemarkedet, da der er stigende efterspørgsel på vores produkter i Danmark. Læs mere om os på www.krasilnikoff.biz.

​Din profil

  • Du har erfaring med salg fra brugskunst- og interiørbranchen i Danmark og har et velfungerende netværk.
  • Du arbejder måske allerede nu med kvalitets- og brandprodukter indenfor brugskunst.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, ligesom du er lige så glad for det første indsalg, som den efterfølgende servicering af kunden.
  • Du forstår, at det er afgørende, at vores produkter præsenteres ordentligt i butikken, og du drives af at udvikle samarbejdet med dine kunder og sætter en ære i at optimere den visuelle præsentation hos forhandlerne.
  • Du er imødekommende og dygtig til at skabe langvarige relationer, og du holder hvad du lover.
  • Du stiller krav til dine kunder og kollegaer, og du tager selv initiativ til at udvikle og forbedre din hverdag og kompetencer.
  • Du trives med at være ude i marken, og finder glæde i en afvekslende hverdag.

 

Vi tilbyder

  • Vi tilbyder frihed under ansvar, og forventer at du bidrager med god energi og nye idéer til gavn for teamet og virksomheden.
  • Markedskonform aflønning og for den rette person er der mulighed for en høj indtjening.

Vi har brug for dig hurtigst muligt, så send venligst din ansøgning med billede, samt CV senest d. 10. april 2018 til Ulrich Krasilnikoff på ukrasilnikoff@gmail.com

Ønsker du at høre mere om stillingen, så ring til Ulrich på 2283 0160. Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst at du har set stillingsopslaget på designbase.dk

Kontakt

Nøkkentved 18
4440
Mørkøv
Ansættelsesforhold:
Andet
Jobtitel:
Salgsagent til Danmark
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Tiltrædelsesdato:
Snarest muligt