Kom med håndværksrådet på messe i Sverige

Håndværksrådet etablerer for første gang en fællesstand på Formex i Stockholm i januar. Hvis du ønsker at prøve messen af på dine egne produkter, skal beslutte sig nu. Deadline er nemlig i denne uge.

Fra Formex..

”Sverige er et rigtig godt marked for danske design- og brugskunstvirksomheder. Det skyldes ikke mindst, at danske virksomheder nyder godt af den store lighed, der er mellem dansk og svensk kultur, forbrugsmønstre og erhvervskultur. Samtidig er dansk design rodfæstet i de skandinaviske traditioner, og også det giver danske virksomheder en fordel på det svenske marked”. Sådan lyder det fra Jens Kvorning fra Håndværksrådet i forhold til beslutningen om at etablere en fællesstand for netop danske udstillere på Formex i januar 2017.

Hertil kommer, at svenske forbrugere anser produkter fra Danmark for at være af høj kvalitet og i et design, man er parat til at betale for.

Fællesstanden ligger i Formex’ hal A. hvor de fleste danske udstillere befinder sig.

”Mere end 850 udstillere samles på Formex og udstiller produkter inden for indretning, gaveartikler, design, børneprodukter, mode, tilbehør og meget mere. Formex er en messe, hvor nationale som internationale indkøbere, agenter, grossister, inportører, designere og presse fra hele indretnings- og gaveindustrien mødes og inspireres”, lyder det fra messeledelsen.

Godt 23.000 besøgende og 800 pressefolk gæster Formex hver gang, og foruden muligheden for at skabe ny business til virksomheden, er der også mulighed for at høre foredrag og i det hele taget blive inspireret.

Fra Formex lyder der nogle tal, man kan forholde sig til, når beslutningen om messedeltagelse skal træffes:

80% af Formex’ udstillere mener, at messen giver det forventede resultat.
60% af Formex’ besøgende er chefer eller indkøbere.
87% af Formex’ besøgende har købsindflydelse.
43% af Formex’ besøgende køber noget på messen.
65% af Formex’ besøgende leder primært efter nye produkter og leverandører.
96% af Formex’ vigtigste udstillere booker igen til næste messe.

Nærmere oplysninger om fællesstandenes placering, priser, udstillere m.v. fås ved henvendelse til Jens Kvorning på 30590686 eller kvorning@hvr.dk

Relateret indhold

24.04.2024Designbase.dk

Salone del Mobile.Milano 2024 slår sidste års besøgstal

24.04.2024Designbase.dk

Farvetrends i 2025 handler om harmoni

19.04.2024Designbase.dk

Gratis klimarapportering er nu standard for store events i Bella Center

18.04.2024Designbase.dk

Ny ungdomsuddannelse kan skaffe flere unge til erhvervsuddannelserne

17.04.2024Designbase.dk

Engros- og detailhandlen lægger an til blød landing

17.04.2024Designbase.dk

Færre konkurser i Danmark, mens Sverige stadig er ramt

17.04.2024Designbase.dk

ESG skal være nemt for SMV’er

16.04.2024Witt

Sponseret

Witt A/S overtager distributionen af Aiper kabelfri poolrobotter i Norden

Hold dig opdateret med designbase.dk

Bliv en del af design- og interiørbranchens eksklusive fællesskab. Få indsigt i de nyeste produkter, trends og tendenser, spændende interviews, temaer, unikke jobtilbud og spændende events.

Se flere temaer

Events

Se alle

Copyright 2023